Danmark
Claus Meyers madimperium og Løgismose solgt
Dansk velsmag får britisk kapitalfond som ejer. Nu har Meyers mange restauranter, kantiner og delikatesseforretninger sammen med Løgismoses mejeriprodukter, luksusrestauranter og gourmetimport fået et stort, trecifret millionbeløb af IK Investment Partner til at udvikle den sammenlagte forretning. Både Claus Meyer og Løgismoses Jacob Grønlykke indtræder i det nye selskabs bestyrelse.
Den danske tv-kok og serieiværksætter indenfor nordisk mad, Claus Meyer kan sætte 280 millioner danske kroner i lommen efter han har solgt ud af sine mange virksomheder til den britiske kapitalfond IK Investment Partner. Også mejeri- og gourmetvirksomheden Løgismose sælger, og selskaberne bliver fusioneret. Prisen er et stort trecifret millionbeløb, som dansk presse spekulerer til at være et beløb omkring 900 millioner svenske kronor.
”At spise godt og sundt og tage ansvar for at overlevere en bæredygtig madkultur til den næste generation, må ikke være en idé, der er forbeholdt en snæver økonomisk eller kulturel elite. Vi vil skrue op for vores samarbejde med forbrugere, landmænd og andre med ambitioner på madens vegne for at øge fokus på velsmag, ansvar og mangfoldighed. Det er en opgave, vi løser bedre sammen,” siger Claus Meyeri en pressemeddelelse.
Claus Meyer blev kendt og elsket af danskerne, da han i 1980´erne blev tv-kok med programmet ”Meyers Køkken, hvor han lavede brød, måltider og desserter med danske og nordiske ingredienser. Siden voksede virksomheden med medejerskab af verdens bedste restaurant, Noma og en lang række virksomhedskantiner og svenske kanelsnurrer, som børn og andre lærevillige kunne forsøge at bage i hans madhus i København. Hans holdingselskab omsatte sidste år for over 600 millioner svenske kronor med et overskud på 29 millioner svenske kronor.
Løgismose beskæftiger 160 medarbejdere og fik sidste år et overskud svarende til 22 millioner svenske kronor. Virksomheden sælger især mejeriprodukter og delikatesser og står også for luksusrestauranten Kong Hans Kælder og Falsled Kro. (News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23