Danmark
Danmark finansierer strålerør ved Max IV
Det fjortende strålerør ved forskningsanlægget Max IV i Lund bliver hovedsagligt betalt af det danske uddannelses- og forskningsministerium samt flere danske universiteter og regioner. Det får navnet Danmax og vil blandt andet blive brugt til at tage tredimensionelle billeder af hvad forskellige materialer består af.
Danmark bliver det tredje land, udover Sverige, der finansierer et strålerør ved synkrotonlysanlægget Max IV. I alt bidrager udannelses- og forskningsministeriet sammen med Københavns Universitet, Århus Universitet, DTU, Region Hovedstaden og Region Midtjylland med 78 millioner danske kroner af den samlede pris for strålerøret på knap 100 millioner danske kroner. Den sidste del står Max IV laboratoriet for.
Investeringen indebærer at danske forskere og virksomheder får adgang til halvdelen af arbejdstiden ved Danmax, mens resten af tiden skal fordeles mellem dem, der har ansøgt om at bruge strålerøret.
Danmax er specialiseret i to ting. Dels avanceret pulverdiffraktion, en metode til at undersøge materiale som eksempelvis bliver brugt i katalysatorer, batterier og yderbehandling af materiale med elektrolys. Det har ikke været muligt på Max IV før. Dels kan forskerne på Max IV lave undersøgelser af materiale gennem tredimensionelle billeder og film som for eksempel viser hvordan et materiale forandres, når det bliver udsat for ydre påvirkning så som tryk eller høje temperaturer.
”Dét der er vigtigt med Danmax er, at vi får adgang til nye metoder, men også at vi øger kapaciteten. En anden vigtig ting, er kontakten med kompetente miljøer. Inden for begge de her områder er danskerne uhørt kompetente, blandt verdens bedste” siger Jesper Andersen, videnskabelig direktør ved Maxlab til News Øresund.
News Øresund – Anna Palmehag
Fakta: Max IV
Max IV skal indvies den 21. juni i år og er et nationalt svensk forskningsanlæg, til forskel fra ESS som er et europæisk projekt. Både Max IV og ESS kan bruges til at studere materiale, på Max IV gennem et intensivt såkaldt synkrotonlys.
Forgængeren Maxlab, som blev lukket ved årsskiftet, blev hvert år brugt af cirka 1.000 forskere fra hele verden, blandt andet inden for fysik, kemi, geologi, ingeniørs- og materialevidenskab, strukturbiologi, medicin og nanoteknologi. Fuldt udbygget kan det nye anlæg Max IV tage imod 2.500 forskere om året.
Max IV har plads til i alt 30 strålerør, som eksperimentstationerne bliver kaldt. Tidligere har Finland og Estland finansieret strålerør.
Den samlede pris for Max IV beregnes til cirka seks milliarder svenske kroner.
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23