Byggeriet af et stort forskningsanlæg som ESS er forbundet med risici, siger selskabets bestyrelsesformand Sven Landelius, her sammen med adm. direktør James Yeck (t v). Foto: News Øresund – Johan Wessman

Hvis byggeriet af forskningsanlægget ESS overskrider budgettet, bliver værtslandene Danmark og Sverige nødt til at betale de ekstra omkostninger. Det er dog ikke klart om det store projekt overhovedet bliver til noget.

Byggeriet af neutronforskningsanlægget European Spallation Source (ESS) i svenske Lund med datacenter i København, beregnes koste de europæiske skatteydere 1,84 mia. Euro. Sverige har lovet at betale 35 procent og Danmark 12,5 procent af denne omkostning. Hvis byggeriet imidlertid bliver ramt af flere uforudsete udgifter end budgetteret bliver det endnu dyrere.

”Ved denne type store forskningsprojekter er det hovedreglen, at værtsnationerne skal tage risikoen ved en yderligere fordyrelse af selve byggeomkostningerne, da det ofte hænger sammen med lokale eller nationale regler”, siger Peter Honeth, politisk valgt departementschef med ansvar for forskning i Sverige.
Denne udtalelse bekræftes af Sven Landelius, der er ESS bestyrelsesformand.
”Man skal gøre sig klart, at byggeriet af et sådant anlæg er forbundet med risici. Det er vældigt svært at forudse og vurdere alle omkostninger. Her har værtsnationerne et ekstra ansvar”, siger han til News Øresund.

Allerede i dag giver ansøgningerne om midler til ESS anledning til debat i Folketinget. En planlagt opdatering af forskningsanlæggets tekniske design og en udregning af priserne til det aktuelle omkostningsniveau, som gennemførtes i 2012/2013 gør, at Danmarks bidrag til anlægget vil stige med 600 millioner frem til år 2022.

Samtidigt er forhandlingerne om den grundlæggende finansiering af ESS inde i en afsluttende fase. De har allerede været i gang et år længere end planlagt, og den seneste deadline der blev overskredet var 31. marts. Til sommer skal finansieringen være endeligt sikret, hvis projektet skal kunne gå videre, oplyser Sven Landelius.
Hidtil har fem af de 17 partnerlande – Storbritannien, Spanien, Polen Ungarn, Schweiz og Norge – udlovet både finansiering og byggehjælp, men deres bidrag udgør sammen med Danmarks og Sveriges bare omkring 70 procent.
Desuden fik ESS for nyligt kritik fra den svenske myndighed for bestrålingssikkerhed, da forskningsprojektet ikke har nogen færdig plan for, hvordan det radioaktive affald skal opbevares. Myndigheden mener ikke at ESS skal gives nogen miljøgodkendelse, hvis ikke de får etableret en aftale for dette, og viser i budgettet, hvordan håndteringen af det radioaktive affald skal betales. (News Øresund – Anna Palmehag)