Den 7. november i år afleverede Danmarks nye ambassadør i Sverige, Vibeke Rovsing Lauritzen, sit akkrediteringsbrev til Sveriges Kong Carl XVI Gustaf ved en højtidelig ceremoni på Stockholms Slot. Allerede i 1980’erne stiftede Vibeke Rovsing Lauritzen bekendtskab med Sverige, da hun tog til Stockholm for et praktikjob i forbindelse med hendes studier i statskundskab. Hun har tidligere udenlandserfaring med sig fra poster i Wien, Singapore og New York.

– Jeg var så heldig som ung statskundskabsstuderende at få et praktikjob i Stockholm. Det var i slutningen af 1980’erne. Jeg holdt meget af at bo og arbejde Stockholm og har siden da fulgt med i, hvad der sker i søsterlandet. Så det er et drømmejob at få lov at vende tilbage til landet som Danmarks ambassadør. Under mine snart 30 år i Udenrigsministeriet har jeg ofte arbejdet sammen med svenske kolleger i forbindelse med det løbende nordiske samarbejde, men ikke mindst når man arbejder på repræsentationerne i udlandet, har jeg oplevet, at svenske og danske kolleger arbejder godt sammen for at fremme sager af fælles interesse, siger Vibeke Rovsing Lauritzen til News Øresund.

Forbindelsen til Skåne og det politiske samarbejde i Greater Copenhagen fik Vibeke Rovsing Lauritzen hurtigt stiftet bekendtskab med som ny ambassadør. Sidste fredag modtog hun bestyrelsen i Greater Copenhagen, da de besøgte Stockholm. Torsdag besøgte hun Helsingborg og Malmø til indvielsen af nye konsulater for fredag at deltage i Greater Copenhagen Committe’s topmøde på Københavns Rådhus.

Hvad har du arbejdet med, inden du blev ambassadør i Stockholm?

– Jeg har snart 30-års jubilæum i Udenrigsministeriet og har arbejdet inden for næsten alle områder i Udenrigsministeriet. Som ambassadør i Stockholm har jeg bl.a. glæde af de erfaringer, som jeg fik som ministersekretær for henholdsvis Niels Helveg Petersen og Mogens Lykketoft.
– Ambassaden i Stockholm er min fjerde udepost. Jeg har været ambassadør i Singapore. Som relativt nyansat blev jeg ambassadesekretær i Wien. Mest minderig er nok min udsendelse til New York i 2001. Jeg skulle dække Sikkerhedsrådet og flyttede ind i en lejlighed downtown Manhattan 1. september. Verden ændrede sig som bekendt få dage senere, og det var på flere måder en spændende, men også hård oplevelse at arbejde med terrorbekæmpelse og bo mindre end 1 km fra Ground Zero.
– Jeg mødte min mand – der, som jeg, er vendelbo – i New York. Så jeg vendte næsen mod København lidt tidligere end planlagt. Jeg blev udnævnt til chef for Økonomikontoret, mens jeg var på barsel med vores datter. To år senere i 2007 tog vores lille familie til Singapore.
– I 2010 blev jeg hjemkaldt for at blive centerchef for Danmarks Eksportråd, der udover eksport også omfatter innovation og investeringsfremme. Efter fire år i denne stilling tog jeg forældreorlov med vores søn, som er adopteret fra Etiopien. Herefter og frem til udsendelsen til Stockholm var jeg HR-chef i Udenrigsministeriet.

 Hvad er de vigtigste samarbejdsspørgsmål mellem Danmark og Sverige i det kommende år?

– Verden har ændret sig markant gennem de seneste år – eksempelvis Brexit, Ukraine og Islamisk Stat, og det har generelt øget behovet for samarbejde mellem ligesindede lande. Sverige og de øvrige nordiske lande er naturlige samarbejdspartnere for Danmark.
– Det er klart, at med de ændringer, der kommer til at ske i EU som følge af Brexit, er der behov for endnu tættere samarbejde mellem Sverige og Danmark. Vi har generelt de samme ønsker til, hvordan EU skal udvikle sig. Der er også behov for tæt samarbejde vedrørende grænseoverskridende kriminalitet. Den sikkerhedspolitiske udvikling i nærområderne har øget behovet for en tæt dialog mellem Sverige og Danmark på det forsvarspolitiske område. Der er behov for tæt kontakt mellem myndigheder, organisationer og erhvervsliv for at høste det fulde potentiale af Greater Copenhagen. Den kommende Fehmern-forbindelse øger behovet for at se på grænseoverskridende infrastrukturprojekter.
– I det hele taget vil det fremme vækst og velfærd i begge lande, hvis vi er bedre til at lære af hinandens “best practices” inden for områder som miljø, klimasikring, integration, uddannelse og velfærd, herunder for udsatte befolkningsgrupper. (News Øresund)