Følg os på

Interviews

Dansk chef sætter pris på svensk kulturs åbenhed for samarbejde og samtænkning

Publiseret

 

Kirse Junge-Stevnsborg har været chef for Malmö Konstmuseum siden 2019. Hun er en af otte danske kulturchefer i Malmø. Foto: News Øresund - Thea Wiborg

To nye udstillinger åbnede på Malmö Konstmuseum i juni. Chefen, danske Kirse Junge-Stevnsborg, er meget tilfreds med resultatet. Hun ser blandt andet fordele i den svenske måde at samarbejde og samtænke i forhold til at udvikle udstillinger og bredere kulturtilbud. Og at fokus er på at gøre kunst tilgængeligt for flere.

Det er en lun junidag. Malmö Konstmuseum har netop åbnet dørene til to nye udstillinger. Den ene udstilling rummer udvalgte værker fra museets samling, der består af 40.000 forskellige værker. Malerier, skulpturer, møbler og kunsthåndværk fra 1500-tallet frem til nutid er opstillet stilhistorisk i områder efter de forskellige epoker.
– Udstillingen er opbygget kronologisk, men vi har også, sammen med blandt andet formidlere, forskere, kunsthistorikere og forfattere, udarbejdet flere formidlingsspor efter forskellige temaer, fortæller Kirse Junge-Stevnsborg, chef for Malmö Konstmuseum, når hun viser rundt i den nyåbnede udstilling ”Samlingen”.

Der dufter af maling og nylagt trægulv. Væggene er malet i stærke farver, som markerer de forskellige epoker og de besøgende kan tage en af de mange infofoldere og følge et temaspor igennem udstillingen.
– Den tidligere samlingsudstilling åbnede for snart halvtreds år siden, så der var et behov for at fornye og udvikle måden at vise værkerne på, siger Kirse Junge Stevnsborg og fortæller at de har samarbejdet med den danske udstillingsarkitekt Anne Schnettler.

Kirse Junge-Stevnsborg kommer selv fra Danmark og har arbejdet på flere danske og svenske museer og kunstinstitutioner. Hun har tidligere været chef for Gävle Konstcentrum og Den Frie Udstillingsbygning i København, og var som kurator med til at åbne Dunkers Kulturhus i Helsingborg.

 

Eksperimenterende kunst og velfærds­ tænkning

Brandalarmen går pludselig igang. Besøgende og personale skal forlade de gamle slotsbygninger og renæssanceslottet, som udover kunstmuseet også huser Malmö Museer med blandt andet akvarium og udstillinger om natur, kulturhistorie og aktuelle samfundsspørgsmål. På parkeringen udenfor samles folk når brandbilen kommer kørende, og Kirse Junge-Stevnsborg konstaterer, at det kun tog tre minutter, inden hun fortsætter med at svare på spørgsmålet om, hvilke forskelle hun har oplevet mellem danske og svenske kulturinstitutioner.
– Man kan sige helt generelt om kulturen, at der jo er store forskelle, men det handler også om hvilken type af institution. Men i Sverige er det lidt mere formelt, og samtidig er der også mere inddragelse i forhold til for eksempel medarbejdernes syn, og hvordan man tænker ledelse og samarbejde. Så der er en lidt længere arbejdsgang i forhold til udviklingsspørgsmål, men også organisatoriske spørgsmål, fordi der er så mange regelsæt, regelværk og procesdeling. Hvor i Danmark er det en kortere vej, siger Kirse Junge-Stevnsborg.

Men det er også alt afhængigt af om det er i en offentlig eller privat institution, i en mindre by eller en storby, fremhæver hun.
– Den pædagogiske opgave er meget meget stærk i de svenske kommuner. Det bliver jo tydeligere i forhold til mindre byer, hvor man har de her ret høje ambitioner om, at kunst skal være tilgængeligt for alle. Der er en generøsitet og en forventning om, at vi skal have et læringsblik på alt hvad vi gør, og at vi skal være til for alle.

Hun sammenligner med hendes tidligere arbejdsplads, Den Frie Udstillingsbygning, som er kunstnerejet og selvejende institution, som både får statslig støtte og fondsstøtte, hvilket giver nogle andre forudsætninger.

– På Den Frie havde vi en ambition om at give kunstnerne lov til at eksperimentere. Så kunstnerne har måske lavet noget, som de synes er interessant, men som måske har en ret lille publikumsattraktion i første omgang, men som via det her eksperiment og de undersøgelser, senere kan løftes ind i et større museum eller et offentligt rum, siger Kirse Junge-Stevnsborg.
– Men her i Sverige er kunst mere en del af en velfærdstænkning. Derfor kan det godt se forskelligt ud, hvad det er for type af eksperimenter og rum for nytænkning.
– Her har kommune, region og stat flere udviklingspenge, men der er færre muligheder for undergrundsinitiativer og færre muligheder for privat finansiering eksempelvis via fonde, siger hun.

Skandinaviske ligheder – Støtte og regulering

Udstillingen “Samlingen” rummer udvalgte værker fra museets samling. Malerier, skulpturer, møbler og kunsthåndværk fra 1500-tallet frem til nutid er opstillet stilhistorisk i områder efter de forskellige epoker. Udstillingen er lavet i samarbejde med den danske udstillingsarkitekt Anne Schnettler. Foto: News Øresund – Thea Wiborg

Samtidig er forskellen mellem Danmark og Sverige naturligvis ikke så stor, som hvis der sammenlignes med for eksempel USA. Malmö Konstmuseum har lige været med i et projekt kaldet Sustainable Societies for the Future, som var et samarbejde blandt andet med amerikanske aktører i Chicago og Detroit.
– Det skandinaviske har jo meget mere ansvar for hele samfundet, men hvor de amerikanske kunstnere er mere aktivistiske, siger hun og fortæller om et projekt, hvor en genbrugsstation blev overtaget af kunstnere, og dermed blev en aktivistisk kombination af et genbrugsprojekt og kunstprojekt.

I projektet Sustainable Societies for the Future har de været nødt til at stille om under coronakrisen fordi kunstnerne ikke kunne rejse og fordi de amerikanske aktører ikke har fået nogen støtte under pandemien.

– De har været overladt til de kommercielle kræfter på en helt anden måde. Her har man jo været inde og givet coronastøtte i både Danmark, Sverige, Norge og Finland. Og vi ser kulturen på en helt anden måde som et fælles anliggende. Hvor i USA er det mere op til dig selv. Det har vi kunne se i de her projekter. Og det har været interessant at få det lys på det skandinaviske, siger hun.

Samtidig oplevede hun, at det er mere vanskeligt at agere og omstille sig for et museum i Norden end i USA.

– Vi er jo en del af en større hele, og vi kan ikke bare gøre noget selv. Det bliver lidt mere trægt. I USA var det mere sådan, at de kunne bestemme: ”så laver vi bare den næste kunstmesse digital, I kan bare sende det I vil have med i en mere light version, og i forhold til bæredygtighed tænker vi på en ny måde”. Den omstillingsparathed er der jo ikke helt på samme måde i det nordiske. På den måde er vi jo reguleret. Så man kan sige, at Sverige er superreguleret, men Norge og Danmark er altså også reguleret, sammenlignet med USA, konstaterer Kirse Junge-Stevnsborg.

 

Lettere at samarbejde og samtænke i Sverige

Derimod oplever hun at det er enklere samarbejde mellem forskellige institutioner i Sverige end i Danmark.
– Her i Sverige tænker jeg, at det er lettere at samarbejde og samtænke, og have flere agendaer med på de ting vi gør. I København er institutionerne så store, at man ikke altid deler publikum på samme måde, og heller ikke har samme behov for, eller interesse i at dele og samarbejde, siger Kirse Junge-Stevnsborg.

Selvom en del af forskellen også handler om, at København er en hovedstad med større kulturinstitutioner end Malmø, så tror Kirse Junge-Stevnsborg, at der også er en forskel mellem Stockholm og København.

– Jeg tror helt sikkert, at den formidlingsvelfærdstanke, der er i Sverige, også findes i Stock- holm på en mere gennemgribende måde om end institutionerne positionerer sig mere i forhold til hinanden.

Sammen med Malmö Stadsteater og Malmö Museer har Malmö Konstmuseum indledt et samarbejde med temaet Robin Hood, der skal resultere i udstillinger og teaterforestilling næste sommer.
– Der er jo ikke nogen, der tænkte nej til det, da Stadsteateret ville skabe en forestilling til slotsborggården. Vi sagde alle sammen ”Sikke en fantastisk idé. Lad os bare gøre det!” Der tænker jeg, at i København er der længere vej, måske ikke hvis man virkelig ville det, men der er så mange overvejelser om besøgskategorier, i forhold til eget program, i forhold til egen profil og måske i forhold til den fondstøtte man har og hvad man har lovet at gøre, siger hun og fortsætter:
– Men her kan vi sige ja, det her gør vi som en del af større tænkning om, at man får skabt oplevelse og uddannelse til alle i Malmø og får løftet nogle vigtige spørgsmål. Det er ikke en sådan helt konventionel Robin Hood forestilling, og det bliver udstillingerne heller ikke. Vi bringer jo netop temaet ind i fremtiden ved at undersøge hvordan man ser på køn og genus, på økonomier og magt, og på krokodillegabet, der i disse tider igen bliver større og større, fortæller hun.

Det er netop samarbejdsvilligheden, som er en af årsagerne til at Kirse Junge-Stevnsborg har søgt sig over Øresund efter et job.
– Dels så er det jo meget tæt på København og dels, så synes jeg i hvert fald, om det her med at man kan samtænke og samarbejde mere. Nu har jeg også arbejdet i flere andre lidt mindre svenske byer, hvor det også har været sådan. Jeg kan godt lide at man kan samtænke og udvikle. Det er nogle spændende og interessante processer, siger hun.

Udstillingen (in)visible på Malmö Konstmuseum undersøger kunstsamlingen ud fra et queer-perspektiv. Udstillingen indeholder udvalgte værker fra 1900 til i dag, men også lånte og nyindkøbte værker. Foto: News Øresund – Thea Wiborg

Tilbage på kunstmuseet, efter at brandfolkene har konstateret at det var falsk alarm, viser Kirse Junge-Stevnsborg op ad trappen til den anden nye udstilling, som åbnede på Malmö Konstmuseum i juni. Den er også et resultat af samtænkning. Udstillingen (in)visible kan kobles til WorldPride 2021 og bygger på et samarbejde og samtaler med blandt andet med RFSL, Malmö Stadsarkiv og The Swedish Archive for Queer Moving Images. I det aflange udstillingslokale hænger og står primært værker fra samlingen, som er valgt ud efter en diskussion om, hvad der sker, når man ser på en kunstsamling ud fra et queerperspektiv.

Samarbejder I også med danske aktører?

– Vi er blandt andet med i nogle nordiske netværk for at udvikle nye kunstmuseumsmodeller. For noget af det vi er meget optaget af, er, hvad er et kunstmuseum, hvad skal et kunstmuseum kunne, hvem er vi til for og på hvilke måder? Og hvordan kan vi blive ved med at være relevante og indholdsrige? Vi skal ikke bare have en stor fysisk bygning med vægge uden indhold.

– Og sådanne netværk kan give noget inspiration. Så fungerer noget måske bedre i Roskilde end her, men vi er jo alle sammen i en proces og kan lære af hinanden, siger Kirse Junge-Stevnsborg.

 

(News Øresund – Thea Wiborg)
Dette interview er lavet i forbindelse med analysen: Dansk-svensk kultursamarbejde – en interviewrapport som blev publiceret af Øresundsinstituttet i juli 2021.

 

Fakta: Malmö Konstmuseum

Malmö Konstmuseum blev grundlagt i 1841 og er placeret i Malmöhus, en slotsbygning fra 1500-tallet. Museet har en samling med omkring 40.000 værker med hovedvægt på nordisk kunst og kunsthåndværk. I de seneste 20 år har museet aktivt samlet på nordisk samtidskunst. Bygningen huser også Malmö Museer, som har udstillinger om kultur, historie, natur, teknik og søfart. Der er planer om at bygge et nyt kunstmuseum i Malmö, som skal åbne i 2029. Endnu er det ikke bestemt hvor i Malmø det skal placeres.

Kirse Junge-Stevnsborg blev chef for museet i september 2019. Hun kom fra en stilling som kurator på ART2030 og har tidligere været chef for Den Frie i København, leder af Gävle Konstcentrum og kurator på Dunkers Kulturhus i Helsingborg.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Bæredygtighed14. januar 2022

Mærsk fremskynder klimamål for containerflåden

Danske A.P. Møller – Mærsk, et af verdens to største containerrederier, øger tempoet for at nå sine klimamål. I 2018...

Miljø14. januar 2022

Aktuelt i Øresundsdebatten uge 2: Øresundspendling, Lynetteholm og havmiljø i Køge Bugt ud for svenske Falsterbo samt køer ved den svenske grænsekontrol

Skånsk arbejdskraft og Øresundspendling kommer i fokus i takt med, at manglen på arbejdskraft vokser i Danmark. Mens arbejdet med...

Infrastruktur14. januar 2022

Op- og nedgang i passagertrafikken, men rekord for lastbiltrafikken, når Øresundsbroen opsummerer 2021

Togtrafikken over Øresundsbron var 57,8 procent lavere og personbiltrafikken 39,2 procent lavere sidste år sammenlignet med trafikvolumen før coronapandemien 2019....

Infrastruktur13. januar 2022

Anlægningen af Lynetteholm startet – Länsstyrelsen Skåne fortsat bekymret over spredningen af bundmateriale ved Falsterbonäset

I januar indledte udviklingsselskabet By & Havn arbejdet med at bygge Lynetteholm, en 275 hektar stor ny halvø i Københavns...

Arbejdsmarked13. januar 2022

Arbejdsløsheden i Skåne stiger igen

For første gang siden arbejdsløsheden toppede i sommeren 2020, er arbejdsløsheden i Skåne nu stigende. Arbejdsløsheden i Skåne var på...

Samfund13. januar 2022

Nye restriktioner fra og med onsdag i Sverige

Restauranter og barer skal lukke senest kl. 23.00, og på restauranter, i biografer og til koncerter er kun siddende publikum...

Samfund13. januar 2022

Epidemiologer tror at Danmark kan opnå flokimmunitet inden for den næste måned

To af Danmarks førende epidemiologer mener, at Danmark kan opnå flokimmunitet inden for de næste 30 dage som følge af...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.