Erhverv
Danske Egmont vokser i Sverige og Malmø
Den danske mediekoncern Egmont er gennem flere opkøb vokset hurtigt i Sverige og Malmø i de seneste år, og i dag tegner de svenske aktiviteter sig for en fjerdedel af den samlede omsætning. Med den øgede aktivitet i Sverige er ejerstiftelsen Egmont Fonden nu også begyndt at arbejde filantropisk i Sverige. Det rapporterer Sydsvenskan.
Den danske mediekoncern Egmont har foretaget flere svenske opkøb i de seneste år, herunder e-handelssiden Royal Design, det Malmø-baserede reklamebureau KAN og spilfirmaet Avalanche Studios. Som følge heraf nåede koncernens svenske omsætning sidste år op på 4 milliarder kroner, hvilket er en fordobling på fire år.
Ud over Egmonts investeringer i e-handel, medier og film er der også en større investering i spil på vej i Sverige under ledelse af grundlæggeren af Massive Entertainment, Martin Walfisz. Spilinitiativet er en del af Nordisk Film-divisionen.
Ideen bag Egmonts opkøb er at skabe krydsbefrugtning mellem lignende virksomheder i forskellige lande, siger Per Kjellander, adm. direktør for Story House Egmont i EU og Storbritannien, til Sydsvenskan.
I dag beskæftiger Egmont i alt 7.000 medarbejdere i 30 lande, hvoraf 320 arbejder i Malmø og 2.000 i Sverige. I Malmø er medievirksomheden Story House Egmont den virksomhed, der beskæftiger flest medarbejdere (120).
Egmont er ejet af Egmont Fonden, der blev etableret i Danmark i 1920. Fonden fokuserer på at hjælpe udsatte børn og deres familier og har tidligere kun foretaget uddelinger i Danmark og Norge. Da aktiviteterne i Sverige nu er vokset, har fonden for første gang foretaget en uddeling i Sverige, da Barnens rätt i samhället (BRIS) har modtaget et tilskud på 5 millioner danske kroner, svarende til 6,8 millioner svenske kroner. Pengene skal bl.a. bruges til at øge ressourcerne om natten og til at opfange udsatte børn så tidligt som muligt. (News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23