Andelen af danskere der har deltaget i deleøkonomien er tredoblet på et år, men det er stadig kun 9 procent af de adspurgte, som enten har lejet eller udlånt ting i løbet af det seneste halve år fra interviewtidspunktet. Foto: News Øresund – Johan Wessman

Den nye danske trekløverregering vil næste år fremlægge en strategi for hvordan deleøkonomien kan bidrage til bæredygtig vækst i Danmark. I Sverige undersøger flere myndigheder deleøkonomiens effekter for erhvervslivet såvel som brugerne. Flere og flere deleøkonomiske netværk og apps dukker op, men stadig er det relativt få både danskere og svenskere som benytter sig af mulighederne ved at dele.

”Tiden er kommet til at bevæge os væk fra skåltalerne for deleøkonomien.” sagde Frank Jensen, Københavns overborgmester på konferencen Deleby i sidste uge.

Han, ligesom mange andre politikere, er positiv til ideen om deleøkonomi – at dele, bytte eller låne ting, viden og tjenester. Men der er brug for at ”få de store spillere på banen”, arbejdsmarkedets parter og regeringen, for at sikre en god udvikling med passende regulering, mente Frank Jensen.

I søndags kom det nye regeringsgrundlag, hvor der er lagt op til en strategi for udviklingen deleøkonomien i Danmark i 2017.

” Regeringen ønsker, at Danmark kan udnytte deleøkonomiens potentiale både som drivkraft for vækst og innovation og som løftestang til en bedre udnyttelse af kapitalapparat og naturressourcer. Deleøkonomien skal understøtte velfungerende markeder med gode betingelser for tillid, valgmuligheder og konkurrence til gavn for danskerne og væksten. Der skal betales skat i overensstemmelse med skattereglerne.” står der i regeringsgrundlaget.

Kommunerne har også fået øjnene op for deleøkonomien. Århus skal være forsøgskommune for deleøkonomi i 2017. Og i projektet Deleby har Dansk Arkitektur Center i samarbejde med forskere, syv kommuner og en række andre partnere undersøgt og testet forskellige deleøkonomiske initiativer. Det kan handle om at udnytte de kommunale ressourcer bedre, men også om at gøre det lettere for private deleøkonomiske initiativer. Eksempelvis stiller Slagelse hjemmeplejens elcykler til rådighed efter arbejdstid for syge og ældre, i Lejre bytter et hønseri æg mod restaurantaffald og i Nyborg er der startet en samkørselordning gennem platformen Min Landsby sammenkobles med GoMore.

”Det er de borgere, som har haft nogle udfordringer, som skulle løses, der er kommet med ideer. I landsbyer handler det meget om transport og mobilitet” sagde Charlotte Markvardsen, gruppeleder for Plan og Byg i Nyborg Kommune på Deleby konferencen.

Der kommer flere og flere apps, hvor folk kan dele ting, tjenester og viden. Som Grannsaker, Hygglo og Rentl på den svenske side, hvor man kan låne værktøj og anden udrustning og Taskrunner, hvor man kan få hjælp med enkelte håndværkertjenester. På den danske side kan man eksempelvis låne redskaber via Naboskab, friluftsudrustning via Grejbanken og landbrugsmaskiner via FarmBackup.

Der er en teknologi som gør det let at dele, men også en stigende interesse for at dele.

”Det er stadig i det små. Der er ikke så mange, der er indsat. Men der er en voksende skare som stiller spørgsmålstegn ved behovet for at eje alting. Skal vi have vores egen bil?” sagde Malene Freudendal-Pedersen, lektor på Roskilde Universitet på Deleby konferencen i sidste uge.

Men det er frem for alt af økonomiske årsager vi deler og låner ting.  55 procent ser økonomi som anledning til at benytte deleøkonomi, ifølge en spørgeskemaundersøgelse som Nordea lavede i september. I Sverige er andelen 49 procent. Næst efter økonomi er det miljøhensyn, som motiverer til at benytte sig af de deleøkonomiske initiativer. Andelen af danskere der har deltaget i deleøkonomien er tredoblet på et år, men det er stadig kun 9 procent af de adspurgte, som enten har lejet eller udlånt ting i løbet af det seneste halve år fra interviewtidspunktet. I Sverige var det 14 procent. Ses der på hvor mange, som både deler sine ting med andre og selv låner, er andelen markant lavere. Kun 1 procent af svenskerne og 0,5 procent af danskerne bruger deleøkonomien til begge dele. Langt de fleste vil kun låne ting. Faktisk svarer næsten halvdelen af danskerne og 40 procent af svenskerne, at de ikke har lyst til at dele deres ting med andre.

Selvom det stadig er få som benytter sig af de deleøkonomiske muligheder, så er der opstået en del bekymringer og problemer. Eksempelvis er Uber netop blevet trukket i retten i Danmark efter flere domme mod selskabets chauffører. Lignende er set i Sverige, hvor selskabet trak sig fra markedet i maj. Den svenske regering har sat en række udredninger om deleøkonomien i gang. I onsdags fremlagde den såkaldte taxaudredning sine forslag om blandt andet obligatorisk taxameterudrustning og en strikt definition af samkørsel uden mulighed for at tjene på det. I marts næste år skal Konkurrenceverket fremlægge sin rapport om hvordan udviklingen af deleøkonomi og e-handel i Sverige påvirker en effektiv konkurrence og i samme måned præsenteres en udredning om brugerne i deleøkonomien. Derudover er deleøkonomien medtaget som perspektiv i kommende udredninger om arbejdsmiljøregler, lejeregler og cirkulærøkonomi.

(News Øresund – Thea Wiborg)