Arbejdsmarked
Den danske mangel på arbejdskraft forventes at vare ved – der findes en løsning i Sverige

Ledigheden i Danmark er 2,8 pct, og der er mangel på arbejdskraft i både den offentlige og private sektor. Aldrig før har Danmark haft så mange beskæftigede. Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening vil udviklingen fortsætte et stykke tid frem og betyder, at der er potentiale, som ikke bliver indfriet. Løsningen er ifølge vicedirektør Erik Simonsen at hente arbejdskraft fra andre lande, herunder Sverige. Det kom frem under en debat på Folkemødet.
– Der er en omfattende mangel på medarbejdere, som vi har set i nogle år, og det vil fortsætte. Generelt betyder det, at der er potentiale, vi ikke bruger. Vi skal have medarbejdere ind, der kan løse opgaverne og skabe den velstand, som Danmark har kapacitet til. Vi taler om 60.000 stillinger, der ikke besættes halvårligt. Det kan løses med flere medarbejdere fra andre lande, sagde Erik Simonsen, vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, ved en debat i Greater Copenhagens telt under Folkemødet.
Et af landene kunne være Sverige, påpeger han.
– Svenskerne er nogle af de bedste medarbejdere, vi kan få, de kan forstå dansk, og vi kan forstå svensk. Kulturen er ikke væsentligt anderledes, så det er afgjort det bedste. Men jeg tænker, at svenske virksomheder også har brug for medarbejdere. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, men respekterer dette, siger Erik Simonsen og fortsætter:
– Jeg synes, vi kan overveje at gøre det lettere for dem, der er under uddannelse på et svensk universitet, men som har statsborgerskab uden for Europa. De kan ikke komme til Danmark og deltage i et projekt eller få et studiejob hos en dansk virksomhed. Jeg tror, det er noget, man kunne overveje at gøre mere smidigt.
I paneldebatten deltog også Jan Hendeliowitz (S), regionsrådsmedlem i Region Sjælland, som fortalte om manglen på arbejdskraft i sundhedsvæsenet samt problemet med at få unge til at vælge disse uddannelser. Asbjørn Overgaard, CEO i Copenhagen Capacity, talte ud fra et internationalt perspektiv og fremhævede, at billedet af Danmark gør det sværere at rekruttere talenter fra andre lande.
– Mange ved ikke, at Danmark er et attraktivt sted at bo og arbejde. Mange af dem, vi gerne vil tiltrække, nemlig de bedste, tror ikke, de kan komme til Danmark. Efter 20 år med en stadig strammere udlændingepolitik har vi skabt et billede af, at Danmark er et helt lukket land. Det er et kæmpe arbejde at ændre på dét, sagde han.
(News Øresund – Jenny Andersson)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23