Følg os på

Arbejdsmarked

Den danske medicinalindustri kan få brug for at ansætte 15.000 nye medarbejdere i de kommende år

Publiseret

 

Mangel på arbejdskraft er et problem, når danske medicinalvirksomheder forventes at skulle ansætte 15.000 nye folk i de kommende år. Foto: News Øresund - Johan Wessman

95 pct. af de danske medicinalvirksomheder, der er medlem af brancheorganisationen Lægemiddelsindustrien (Lif), forventer at skulle ansætte nye medarbejdere inden for de næste 5-10 år. Hvis den nuværende vækst i medicinalindustrien fortsætter, forventes det, at der vil være 15.000 nye arbejdspladser. Det viser en ny rapport fra Lif.

De danske medicinalvirksomheder foretager i øjeblikket rekordstore investeringer. Et eksempel er Novo Nordisk, som fra 2000 og frem til 2029 vil investere 78 mia. kr. i udvidelsen af sin medicinalfabrik i Kalundborg på Vestsjælland. Ifølge en analyse fra Øresundsinstituttet fra 2022 beskæftiger life science-sektoren alene i Østdanmark 58.000 personer, hvilket betød en stigning på 10.500 personer på fem år.

Manglen på arbejdskraft i Danmark er en af branchens største udfordringer, når det gælder vækst, mener Lifs politiske chef for forskning og innovation, Anders Hoff. Han efterlyser en indsats for at uddanne flere på området; men understreger også, at branchen er afhængig af udenlandsk arbejdskraft. I 2021 var 17 pct. af de ansatte i medicinalindustrien i Danmark internationalt ansatte – en stigning fra otte pct. i 2012.

– Tallene understreger endnu engang virksomhedernes forsøg på at lukke det hul, som manglen på kvalificeret arbejdskraft skaber i Danmark. Hvis virksomheder ikke kan finde tilstrækkeligt med relevante medarbejdere i Danmark, så kigger de ud over landets grænser. Det skal være let og tilgængeligt at komme til Danmark og arbejde. Alternativet er, at virksomhederne er nødt til at flytte aktiviteter derhen, hvor medarbejdere er, siger Anders Hoff i en kommentar.

Godt 800 personer pendlede i 2021 fra deres hjem i Skåne til job i medicinalindustrien i Østdanmark, viser en tidligere rapport fra Øresundsinstituttet. (News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Energi12. december 2024

Elpriserne i Sydsverige og Danmark stiger – højeste siden elkrisen i 2022

Et vindstille Tyskland presser elpriserne op i hele Nordeuropa, hvilket får den svenske regering til at begynde at tale om...

Kultur11. december 2024

Svenske Kiruna kåres til europæisk kulturhovedstad i 2029

Det var en enig ekspertjury, der pegede på Kiruna som europæisk kulturhovedstad i 2029. Kiruna og Uppsala havde dystet om...

IT / Mobiltelefoni11. december 2024

Nyt svensk pilotprojekt giver længere mobildækning i tilfælde af strømafbrydelse

Uden for Norrtälje er Sveriges første anlæg til backup-dækning til mobiltelefoner blevet bygget. Personer i nærheden af anlægget vil kunne...

Energi11. december 2024

Industrivirksomheder vil sætte skub i svensk energiproduktion – klar til at betale for atomkraft

Et samarbejde mellem 17 store industrivirksomheder, Industrikraft, er klar til at “tage en mere aktiv rolle” i at sikre Sveriges...

Kultur11. december 2024

Malmö Konsthall 50 år – udstillingen “Torrlägg Öresund” skydes i gang

Næste år fylder Malmö Konsthall 50 år, og det fejres med tre store udstillinger, herunder “Torrlägg Öresund”, der sætter fokus...

Danmark10. december 2024

Fælles dansk-svensk ordre på kampkøretøjer til en værdi af 25 mia. svenske kroner

Danmark og Sverige har tilsammen afgivet en ordre til en værdi af cirka 25 mia. svenske kroner på nye kampkøretøjer...

Infrastruktur10. december 2024

Udbudskrav betyder, at SJ afstår fra at fortsætte med at køre Stockholms pendlertog

SJ Stockholmståg vil ikke fortsætte med at drive Stockholms pendlertog efter 2026, hvor den nuværende kontrakt udløber. Selskabet mener ikke,...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.