Følg os på

Life Science

Den danske regering afsætter knap 30 mio. kroner til bedre brug af sundhedsdata i ny life science-strategi

Publiseret

 

En ny life science-strategi blev fredag præsenteret af fire ministre i den danske regering i Industriens Hus (DI). Fra venstre: Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), sundhedsminister Magnus Heunicke (S), erhvervsminister Simon Kollerup (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) Foto: News Øresund

Life science-branchens interesseorganisationer roser regeringens nye life science-strategi, som blandt andet vil skabe én fælles adgangsplatform til bedre anvendelse af danske sundhedsdata. 270 mio. kroner skal igangsætte 38 initiativer henover de næste tre år. Næsten 30 mio. kroner er øremærket til bedre brug af sundhedsdata.

270 mio. danske kroner til implementering af 38 initiativer inden for syv hovedområder.

Det er den overordnede ramme for den danske regerings nye life science-strategi, som fredag blev præsenteret i Industriens Hus (DI) i København.

En hjørnesten i den nye strategi er at tage flere konkrete skridt mod at indfri de uforløste potentialer omkring bedre anvendelse af danske sundhedsdata, sagde erhvervsminister Simon Kollerup (S) på pressemødet.

Strategien afsætter samlet 28,9 mio. danske kroner mellem 2021 og 2023 til det indsatsområde. Blandt andet sigter strategien mod at etablere én fælles adgangsplatform for dataoverblik, vejledning og ansøgning om adgang til sundhedsdata.

– Med strategien bygger vi videre på det stærke fundament og løfter den danske life science-industri til det næste niveau. Det handler om bedre rammevilkår og om at udnytte viden og data til at skabe morgendagens løsninger, så vi tiltrækker investeringer og arbejdspladser, udvider eksporteventyret og skaber bedre løsninger for patienterne, siger erhvervsministeren Simon Kollerup (S) i en pressemeddelelse.

Arbejdet med at sikre bedre adgang til danske sundhedsdata har været et længe ventet ønsket i life science-industrien, hvor brancheaktører såsom Lægemiddelindustrien (Lif), Medicoindustrien og Dansk Erhverv generelt roser regeringens nye life science-strategi.

Branchens ønske om at gøre et i forvejen forhøjet skattefradrag på forsknings- og udviklingsaktiviteter – FoU-fradraget – permanent, blev imidlertid ikke imødekommet i den nye life science-strategi. I stedet lægger strategien op til at forlænge FoU-fradraget på 130 procent frem til 2022, men erhvervsministeren vil ikke afvise, at FoU-fradraget vil blive gjort permanet på længere sigt, ifølge Altinget.

Få overblik over hovedpunkter og økonomioversigt i Danmarks nye life science-strategi mellem 2021-2023 nedenfor. Derudover blev der på finansloven for 2021 afsat en reserve på 30,4 mio. kr. i perioden 2022-24 til den nationale life science-strategi, oplyser Erhvervsministeriet.

  • Bedre rammer for forskning og udvikling
    11 initiativer, 60,9 mio. kroner
  • Bedre brug af sundhedsdata
    7 initiativer, 28,9 mio. kroner
  • Danmark som udstillingsvindue
    5 initiativer, 26,1 mio. kroner
  • Højt kvalificeret arbejdskraft
    2 initiativer, 7 mio. kroner
  • Målrettet internationalisering og myndighedssamarbejde
    7 initiativer, 105,6 mio. kroner
  • Sund og grøn vækst
    3 initiativer, 1,4 mio. kroner
  • Vidensdeling og samarbejde
    3 initiativer, 12,1 mio. kroner
  • Forhandlingsreserve
    28,8 mio. kroner

(News Øresund – Kristoffer Dahl)

 


NEWS ØRESUND er et resultat af et udviklingsprojekt med Interregfinansiering, som blev gennemført i samarbejde mellem Roskilde Universitet, Lunds universitet og Øresundsinstituttet. Siden 2015 fortsætter udviklingen af News Øresund som en del af Øresundsinstituttet. I 2019-2020 forstærker News Øresund den uafhængige dækning af regionens life science-cluster gennem Øresundsinstituttets engagement i Interregprojektet GC life science analysis initiative

ØRESUNDSINSTITUTTET er et uafhængigt dansk-svensk videncenter, der gennem analyser, fakta, konferencer og medievirksomhed bidrager til et øget kendskab om udviklingen i regionen. Virksomheden drives uden henblik på at skabe et overskud og med finansiering fra godt 100 medlemmer fra stat, regioner, kommuner, universiteter og det private erhvervsliv i Danmark og Sverige.

Nyhederne fra News Øresund kan frit gengives, hvis News Øresund angives som kilde. 

Kontakt os: redaktion (at) newsoresund.org
Mere info: www.newsoresund.org / www.oresundsinstituttet.org

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Infrastruktur22 timer ago

Grønt lys fra den svenske regering: passagertog mellem Hässleholm og Halmstad bliver en realitet i 2028

Efter år med usikkerhed står det nu klart, at det bliver muligt at køre med tog mellem Hässleholm i Skåne...

Forskning23 timer ago

ESS henter ny generaldirektør fra Danmarks Tekniske Universitet

Den 1. november overtager Jane Hvolbæk Nielsen posten som generaldirektør for European Spallation Source – ESS. Mandatet er på fem...

Femern3 dage ago

Udbygget togstation ved Københavns Lufthavn indviet

Togstationen ved Københavns Lufthavn i Kastrup er blevet udbygget. Mandag blev to nye perroner ved det tidligere godsspor, som løber...

Femern4 dage ago

Sverige fordobler budgettet for udbygning af jernbanen Lund–Hässleholm til fire spor

Forud for indvielsen af Femern Bælt-tunnelen i begyndelsen af 2030’erne skal jernbanen i det sydlige Sverige udbygges. For at fremskynde...

Øresund5 dage ago

Øget godstrafik og flere bilrejser med pendleraftaler over Øresundsbron i første kvartal

I første kvartal i år passerede i gennemsnit 18.012 køretøjer pr. dag over Øresundsbron, en stigning på 2,1 procent sammenlignet...

Øresund7 dage ago

Idrætsprojekt skal give unge en ny livsbane – FC København ønsker at lære af FC Rosengård

Partnerskabet mellem FC København og FC Rosengård i Malmø er i fuld gang og har ført til nye kontakter på...

Femern7 dage ago

1. maj kommer der direkte togtrafik København-Prag

En direkte jernbanelinje mellem København og Prag via Hamborg, Dresden og Berlin åbner for trafik den 1. maj, oplyser det...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.