Danmark
Den danske stat tager kontrol over flytrafikken via købet af Københavns Lufthavn
Den danske stat køber Københavns Lufthavne A/S. Samtidig med beslutningen om at være det eneste land, der står tilbage som ejer, da flyselskabet SAS blev rekonstrueret, satser staten langsigtet på luftfarten i Danmark og i Sydsverige. Hidtil i år har Københavns Lufthavn haft 30 pct. flere passagerer end Stockholm Arlanda Lufthavn.
Den danske stat ejede i forvejen 39 pct. af Københavns Lufthavn. Nu har det købt yderligere 59 pct. af aktierne for omkring 32 milliarder kroner og ejer dermed 98 procent af lufthavnsselskabet. Sælger er et dansk og et canadisk pensionsselskab.
Købet begrundes i, at lufthavnen i København er en yderst vigtig del af den danske infrastruktur:
“Vi sikrer gode rammer for, at lufthavnen som central dansk infrastruktur og en af Danmarks største arbejdspladser også i fremtiden bidrager positivt til den danske økonomi, dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser,” siger finansminister Nicolai Wammen i en pressemeddelelse fra Finansministeriet efter købet.
Københavns lufthavne A/S er noteret på den danske børs og vil ikke blive afnoteret. Den danske stats mål er at beholde 50,1 pct. af virksomheden i eget ejerskab og sælge resten.
I forbindelse med SAS’ genopbygning sidste sommer tog den danske stat et stærkere greb om det skrantende flyselskab, som den nu ejer 26 pct. af. Danmark er det eneste land, der står tilbage som ejer.
“Det faktum, at aftalerne kommer efter hinanden, er bestemt ikke tilfældigt. Den danske stat sender nu endnu et stærkt signal til omverdenen om, at Danmark er et land, der investerer massivt i at have god kommunikation med resten af verden. Det giver langsigtet sikkerhed og kan i næste omgang tiltrække flere flyselskaber og også hovedkontorer til landet,” siger Fredrik Kämpfe, branchechef hos Transportföretagen Flyg til Dagens Industri.
København lægger afstand til Arlanda som Skandinaviens største lufthavn. I årets første 10 måneder rejste 30 pct. flere passagerer fra den danske lufthavn sammenlignet med den svenske. For hele året 2023 var forskellen omkring 22 pct.
SAS annoncerede i september, at Københavns Lufthavn bliver deres globale hub, og til næste år planlægger selskabet femten nye ruter fra Københavns Lufthavn, hvilket vil øge trafikken yderligere.
(News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23