Life Science
Den svenske eksport af life science har overhalet personbilindustrien
I 2021 steg eksportværdien af svensk life science til 115 milliarder svenske kroner, hvilket dermed overgår eksporten fra hele den svenske personbilindustri. Det viser, hvilken nøgleindustri life science er som, sagde Sveriges erhvervsmininster Karl-Petter Thorwaldsson, da han talte på en årlig national konference om life science med 900 tilmeldte deltagere.
For andet år i træk blev den nationale konference om biovidenskab “Tillsammans för en ledande nation inom life science” afholdt i mandags. De otte områder i Sveriges nationale life science-strategi strategi blev drøftet digitalt på en eftermiddag under ledelse af Regeringskansliet, Västra Götalands-regionen og den vestsvenske klyngeorganisation Health Innovation West. Samarbejde og kompetence var nogle af de emner, der blev drøftet indgående på konferencen.
National strategi for life science
I forbindelse med præsentationen af den svenske nationale strategi for life science i 2019, har regeringen sammen med flere regioner arrangeret en årlig konference med formålet at styrke svensk life science. Mandagens konference var således den anden i rækken, og repræsentanter fra erhvervslivet, den akademiske verden og sundhedssektoren talte og diskuterede de otte delmål for Sveriges nationale life science-industri. Interessen var stor, da omkring 900 personer havde tilmeldt sig for at deltage digitalt, og diskussionerne var i fuld gang i konferencens chatvindue hele eftermiddagen.
Vigtigt for Sverige som industrination
Sveriges life science-koordinator Jenni Nordborg og Västra Götaland-regionens regionsdirektør Ann-Sofi Lodin åbnede konferencen, efterfulgt af en tale fra erhvervsminister Karl-Petter Thorwaldsson (S).
— Life science er en nøgleindustri for den svenske regering. Både for folkesundheden, men også for Sverige som industrination, sagde Karl-Petter Thorwaldsson og tilføjede, at den svenske life science-industri sidste år nåede en eksportværdi på 115 milliarder svenske kroner. Dermed var eksportværdien for første gang nogensinde højere end værdien af hele den svenske privatbilindustri.
InfraLife skal optimere brugen af MAX IV
Region Skånes udviklingsstrateg Krisztina Anderberg Halasz var vært på en session i programmet om mulighederne for at gøre forskning og forskningsinfrastruktur tilgængelig på nationalt plan. I debatpanelet var endnu et skånsk element i form af MAX IV’s erhvervskoordinator Selma Maric, som bl.a. fortalte om InfraLife-initiativet, der har til formål at optimere life science-industriens brug af MAX IV- og ESS-forskningsfaciliteterne uden for Lund. Med i debatten var også Anders Persson, Executive Director Strategy & Ecosystem Innovation hos Astra Zeneca, og Ted Fjällman, adm. direktør for CMO-virksomheden NorthX Biologics. (News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23