Danmark
Den svenske indenrigsminister ønsker tættere samarbejde med det danske politi

Det svenske og danske politi bør arbejde tættere sammen. Det siger Mikael Damberg (S) til TT efter mødet med den danske justitsminister Nick Hækkerup (S) i slutningen af sidste uge. Hækkerup har også tidligere søgt nye former for samarbejde for at håndtere grænseoverskridende kriminalitet.
I Sverige pågår i øjeblikket blokoverskridende forhandlinger om, hvordan man kan bekæmpe bande-kriminalitet. I optakt hertil har indenrigsminister Mikael Damberg mødt Danmarks justitsminister Nick Hækkerup, og de er begge enige om at samarbejde, når kriminelle bevæger sig over den dansk-svenske grænse. Sveriges politichef Anders Thornberg er også positiv overfor samarbejdet.
– Vi har et åbent samfund i Europa, og så må vi alle hjælp til med at tage os af de kriminelle, der bevæger sig over grænserne, fortæller han til TT.
Efter at svenske borgere blev mistænkt for at være involveret i bombningen mod det danske Skatteministerie i august, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) og justitsminister Nick Hækkerup, at de var klar til at øge overvågningen af den svensk-danske grænse. Derudover åbnede ministrene op for yderligere at styrke politiressourcerne i kampen mod organiseret kriminalitet. (News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark08. november 2019
I 2020 afsluttes to kortlægninger til nye transportforbindelser over Øresund
-
Infrastruktur22. august 2019
Rejsende mangler et fælles søgesystem til rejser over Sundet