Følg os på

Samfund

Den svenske jobpendling til Danmark steg med 17 pct. i 2022

Publiseret

 

Den svenske pendling til Danmark steg med 17 pct. sidste år. Foto: News Øresund

Sidste år pendlede 12.687 svenskere – flere end i mere end 10 år – til arbejde i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Dette viser tal fra statistik fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star). Statistikken viser alene, hvor mange svenske statsborgere, der arbejder i Danmark uden at være bosat der, og ikke de danskere, der bor i Sverige og arbejder i Danmark, eller de personer, der bor i Danmark og arbejder i Sverige.

Efter et støt fald i antallet af svenske grænsependlere til Østdanmark, lige siden finanskrisen i 2008 vendte udviklingen, begyndte gruppen igen at stige en smule i 2019. Så kom coronapandemien. Antallet faldt igen i 2020, men allerede i 2021 steg antallet af svenske Øresundspendlere igen. I 2022 accelererede stigningen, og antallet af svenske statsborgere, der boede i Sverige, men arbejdede i Region Hovedstaden eller Region Sjælland, steg med 17 pct. sammenlignet med året før.

I 2023 er stigningen fortsat, men i et langt mere beskedent tempo. Indtil videre er der tilgængelige statistikker frem til og med maj, hvor antallet af svenske Øresundspendlere var én pct højere end i december 2022.

Ifølge den seneste omfattende statistik om pendling over Øresund, fra Öresundsdatabasen, pendlede i alt 16.914 personer til arbejde i 2021. Heraf pendlede 15.844 fra Sverige til Østdanmark og 1.070 fra Danmark til Skåne. (News Øresund)

Svenske Øresundspendlere
Antal svenske statsborgere med arbejdsindkomst i Region Hovedstaden og Region Sjælland (ikke bosiddende i landet) 2008-2022

Svensk grænsependler- til Danmark Årlig ændring
2008 16 553
2009 15 039 -9%
2010 13 799 -8%
2011* 13 182
2012 12 292 -7%
2013 11 689 -5%
2014 11 530 -1%
2015 11 265 -2%
2016 10 908 -3%
2017 10 796 -1%
2018 10 782 0%
2019 10 955 2%
2020 10 491 -4%
2021 10 825 3%
2022 12 687 17%

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star), jobindsats.dk, der baserer statistikken på oplysninger fra Udlændingeregisteret, EstherH, CPR-registeret, CVR-registeret, indkomstregisteret.
* Udenlandske arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende registreret i Registeret for udenlandske tjenesteydere (RUT) indgår i målingen fra 1. januar 2011, hvorfor sammenligninger af niveauerne før og efter 2011 skal foretages med forsigtighed.

Fakta: Statistik fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star)

Statistikker fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star) indberetter antallet af svenske statsborgere, der arbejder, men ikke er bosiddende i Danmark. Statistikken er baseret på lønindkomst og påvirkes derfor ikke af hvor mange, der arbejder hjemmefra. Samtidig siger statistikken heller ikke noget om hvor mange, der rent faktisk pendler til deres arbejde på den anden side af Øresund. Derudover omfatter tallene kun svenske statsborgere, og derfor medregnes danskere eller personer med andet statsborgerskab, der bor i Sverige og arbejder i Danmark, ikke.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Danmark15. januar 2025

Flere og flere svenske studerende vælger Copenhagen Business School

Copenhagen Business Schools popularitet er støt stigende blandt svenske studerende. I år er 860 svenskere indskrevet på en bachelor- eller...

Danmark13. januar 2025

Dansk krisemøde og øget pres på Grønlands selvstændighed efter Trumps udmelding

Diskussionen om Grønlands selvstændighed er i disse dage blusset op til nye højder af den kommende amerikanske præsident Donald Trumps...

Sverige09. januar 2025

Malmøs indbyggere bliver rigere – haler ind på landsgennemsnittet

Velstanden stiger i Malmø, og det sker hurtigere end i resten af Sverige. Snart vil indbyggerne i Malmø få en...

Sverige02. januar 2025

Nedgang i våbenvold i Sverige – flere svenske skyderier i Danmark en del af forklaringen

Våbenvolden i Sverige faldt kraftigt sidste år ifølge politiets foreløbige statistik, skriver TT. I 2024 skete der 254 skyderier til...

Danmark02. januar 2025

Jubilæer og vigtige begivenheder i Øresundsregionen, Danmark og Sverige i 2025

250 års jubilæum for Malmø Havn, 100 års jubilæum for Københavns Lufthavn i Kastrup og forgængerne for både Danmarks Radio...

Øresund30. december 2024

Ny årsrekord for trafikken over Øresundsbron i 2024

Flere køretøjer end nogensinde før passerede over Øresundsbron i 2024. Med få dage tilbage af året kan Øresundsbro Konsortiet oplyse,...

Danmark20. december 2024

Øresundsdebatten uge 51: Dansk lønstigning til skånske ingeniører, unge københavnere hygger sig i Malmø og tre partier åbner for atomkraft i Danmark

Novo Nordisk og Mærsk presser de skånske ingeniørlønninger op, Socialdemokratiet er imod katastrofevalg i Danmark, tre borgerlige partier åbner for...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.