Politik
Den svenske regerings forslag til årets finanslov: Fokus på sænkede skatter til husholdningerne, men færre midler til sundhedsvæsen, social omsorg og uddannelse
En mere ekspansiv finanslov med fokus på at styrke købekraften i de svenske husholdninger, genoprette arbejdsmarkedet samt øge væksten. I den svenske regerings forslag til finansloven lægges der vægt på skattelettelser dels til dem, der er i arbejde, men også til pensionister. Det betyder, at skatteprocenten nu er den laveste siden 1980, oplyser regeringen i en pressemeddelelse i forbindelse med fremlæggelsen af efterårets forslag til finanslov torsdag. Samtidig foreslås der, i sammenligning med sidste år, betydeligt færre midler til sundhedspleje, social omsorg og uddannelse, mens investeringen i forsvaret og retsvæsenet stiger. Derudover lover regeringen store tilskud til at opgradere landets veje og jernbaner.
Efter flere år med reduceret købekraft for de svenske husholdninger investerer den svenske regering i sit budget massivt for at styrke husholdningernes økonomi, primært gennem skattelettelser. Højtlønnede får mest gavn af det, beregnet i kroner, ifølge en gennemgang fra Dagens Nyheter og Dagens industri.
I alt afsætter regeringen 27 milliarder svenske kroner af finanslovens samlede investeringer på godt 60 milliarder kroner til lavere skatter for husholdningerne. Sidste års finanslov indeholdt reformer til en værdi af 39 milliarder kroner.
Nyt skattefradrag for arbejdsindkomst samt skattefri opsparing op til 150.000 svenske kroner på investeringsopsparingskonti
Der fremsættes en række forslag om lavere skatter for svenske husholdninger.
- Et nyt såkaldt indkomstskattefradrag indføres næste år, hvilket betyder, at en lønmodtager med en indkomst på 43.000 kroner får 373 kroner mere om måneden. Pensionister får en tilsvarende skattenedsættelse, hvilket vil minimere statens skatteindtægter med 13,5 mia. svenske kroner.
- Skæringspunktet for statslig indkomstskat hæves og ender næste år på omkring 53.600 svenske kroner, hvilket vil give mellem 500-600 kroner mere om måneden for lønmodtagere, der har en månedlig indkomst over det nye skæringspunkt.
- De højeste marginalskattesatser vil blive reduceret ved at nedtrappe indkomstskattefradraget. Forslaget sænker skatten for personer, der tjener mere end 66.700 kroner om måneden, og reducerer statens skatteindtægter med 4,7 milliarder svenske kroner næste år
- En del af besparelserne på såkaldte investeringsopsparingskonti (ISK) vil være skattefri op til 150.000 kroner næste år. Året efter hæves niveauet til 300.000 kroner.
Flere penge til forsvaret samt investeringer i veje og jernbaner
I årets finanslov forpligter regeringen sig til massive investeringer til opgradering af veje og jernbaner. 1,6 mia. svenske kroner vil blive tilført infrastrukturen og det følgende år seks milliarder. Derudover øges den økonomiske ramme for den næste planperiode, der dækker årene 2026-2037, med 21 pct. i forhold til den nuværende ramme.
Bidragene til forsvaret vil stige med 6,2 mia. svenske kroner mere end de rammer, der blev sat for 2025 i sidste års finanslov. De samlede bevillinger til militært forsvar beløber sig således til 138 milliarder kroner næste år. Civilforsvaret vil også få en stigning på to milliarder. Finansloven vil ligeledes indeholde store bidrag til retsvæsenet, hvilket beløber sig til 3,5 milliarder svenske kroner næste år.
Færre midler til sundhedsvæsen, skoler og social omsorg
I alt får velfærden 7,5 mia. svenske kroner i tilskud. Det er lidt over halvdelen i forhold til sidste år, hvor velfærden modtog 16 milliarder svenske kroner. Ifølge finansminister Elisabeth Svantesson (M) skyldes det, at regionernes og kommunernes pensionsudgifter vil falde i de kommende år.
(News Øresund)
Flere nyheder om efterårets budget fra den svenske regering:
Den svenske regering og Sverigedemokraterna ønsker at indføre 10-årig grundskole fra 2028
Forslag fra den svenske regering: Kommuner, der siger ja til landbaseret vindkraft, får støtte
Sverige dropper flyskatten den 1. juli næste år
Den svenske regering bryder valgløfte – øger iblanding af biobrændstoffer i fossile brændstoffer
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23