I det nordlige Øresund har der gennem de seneste år udviklet sig et tæt samarbejde om musik. Nye projekter bliver drevet frem af det kommunale kulturhus, Kulturværftet, i Helsingør og spillestedet The Tivoli i Helsingborg, men involverer mange flere aktører på begge sider af Øresund. Det handler om talentudvikling, koncertsamarbejde, samfinansiering, strategisk udvikling og vidensdeling.

Det kommunale kulturhus Kulturværftet i Helsingør og det privatdrevne spillested The Tivoli i Helsingborg startede et projekt med støtte fra Nordisk Kulturfonds Puls-pulje i 2017. Det var starten til et længere samarbejde, som hele tiden har taget nye veje.
– Der bliver ved med at åbne sig døre, og det er svært at lade vær med at åbne dem, gå ind og se hvordan det ser ud, siger Rasmus Schrøder, musikredaktør på Kulturværftet og fortsætter:
– Sådan som projektet har udviklet sig indtil videre, så er det meget tydeligt, at der er et stort udviklingspotentiale, som vi bliver nødt til at forfølge. Både på regionalt plan, altså i samarbejdet mellem Region Hovedstaden og Region Skåne, men også på nationalt plan. Det kunne være rigtigt fint, hvis vores arbejde kunne være med til at skubbe til nogle nationale dagsordner. Når der øjensynligt er så stort et udviklingspotentiale regionalt, så ville det være besynderligt, hvis der ikke også er det nationalt.

Tanken om samarbejde opstod fra den indsigt, at der var et helt uudforsket musikfelt på den anden side af Øresund.
–  Samarbejdet bygger på ideen om, at der er noget musik, eller faktisk en hel musikbranche, i det andet land, som er ret hemmelighedsfuld. Vi ved ikke så meget om hvad, der foregår. Der kan være kæmpestore koncerter lige over på den anden side af Øresund med rigtig mange mennesker, uden at vi ved, hvem det er, der spiller. Og det virkede temmeligt bizart på os, da vi begyndte vores samtaler med The Tivoli, at der faktisk er en mur ned gennem Øresund, siger Rasmus Schrøder.

Rasmus Schrøder, musikredaktør på Kulturværftet i Helsingør. Foto: Kulturværftet

Projektfinansiering en løftestang til mere samarbejde

Puls-støtten blev startskuddet for en helt ny måde at tænke på. Mulighederne for samarbejde på tværs af grænsen er blevet en del af Kulturværftets strategiske udvikling og har åbnet nye veje for finansiering såvel som samarbejdspartnere.
– Jeg synes, at netop i forhold til det med at sætte sig sammen på en anden måde for at skabe et løft, var Puls-ordningen faktisk ret unik. At man satte sig sammen på tværs, at man lobbyede på tværs af fonde og interesseorganisationer og fik skabt en platform for samarbejde. Det synes jeg virkelig er genialt. Der er ingen tvivl om, at det har været en rigtig vigtig løftestang og også en base for os, siger Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet.

Musiksamarbejdet er vokset til at involvere økonomi og samarbejde med blandt andet Helsingborg og Helsingør kommuner, Helsingborg Arena & Scen AB, Statens Kunstfond, Region Skåne, Region Hovedstaden og en lang række musikorganisationer, spillesteder og agenturer.
– Vi ser det som en vision, hvor vi hele tiden har nogle værditråde, og en af dem, er Puls-koncerterne, som er defineret i et meget konkret samarbejde. Men jeg tænker, at selvom vi ikke fik støtteordningen, så er vi jo tit ude i nogle overvejelser og drøftelser omkring hvordan vi kan samarbejde. Det har banet en vej for en måde at tænke og nærme sig hinanden, siger Søs Krogh Vikkelsøe.

Regionalt spillested blev interregionalt

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik udpeger hvert fjerde år et antal musikscener og spillesteder i Danmark til såkaldte regionale spillesteder. I 2021 fik 19 spillesteder for rytmisk musik den status og et af dem var Kulturværftet. Det indebærer et årligt statstilskud på en million kroner i perioden 2021-2024. Missionen ifølge rammeaftalen er at ”formidle, præsentere, profilere og udvikle det rytmiske musikliv lokalt, regionalt og nationalt”.
– Regionalt spillested er jo en ret defineret form. Du skal gøre noget på vegne af den nationale musik, altså noget som gavner den. Vi valgte så at tage den nordiske, den svenske, dimension ind i vores ansøgning, fortæller Søs Krogh Vikkelsøe.

Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet i Helsingør. Foto: Kulturværftet

I Kulturværftets strategi, som beskrives i ansøgningen, står der blandt andet: ”Vi har etableret Det Musikalske Netværk med en lang række musikaktører i Helsingør og omegn, og vi har også etableret et stærkt svensk netværk. Med kun 4 kilometer og en sejltur på 20 minutter til Helsingborg har det været naturligt for os at invitere professionelle artister, spillesteder, amatørscene og vækstlag ind i et fælles musikmiljø. Sidste år løftede Helsingør Kommune og Helsingborgs stad samarbejdet om livemusikken til kommunal politik som har til hensigt at opløse barrierer mellem musiklivet i de to regioner og sætte ny standard for nordisk kulturudveksling og publikumsudvikling. Vi kalder denne nye musikbro for det interregionale spillested.”

Det tværregionale samarbejde omkring talentudviklingsprogrammet Popkorn Nordic spillede en vigtig rolle for udviklingen af den nye musikbro. Spillestedet The Tivoli i Helsingborg har i flere år arbejdet med et talentudviklingsprogram kaldet Popkorn. I samarbejde med Kulturværftet blev det i 2019 til det grænseoverskridende samarbejde Popkorn Nordic. Det er et fælles talentudviklingsprogram og koncertkoncept for upcoming bands fra Skåne og Sjælland. Udover Kulturværftet og The Tivoli er også Studiefrämjandet med i samarbejdet. Yderligere partners er spillestederne: Mejeriet i Lund, Skånsk Live, Gimle i Roskilde, Tapperiet i Køge, Loppen i København, Richter i Gladsaxe, Stars i Vordingborg, Slagelse Musikhus, festivalerne Helsingør Festival og HX Festival samt Helsingborg-Helsingør samarbejdet. I februar 2022 fik Popkorn Nordic støtte fra A.P. Møller Fonden til at udvikle programmet med netværk og uddannelse til at omfatte hele Danmark, Sverige og Norge.

Forskelle i dansk og svensk finansiering – nye muligheder

Helsingør kommune og Helsingborgs stad har en fælles strategi og samarbejder på flere områder. Netop reglerne for national finansiering mener Max Granström, som er forvaltningschef på Kulturforvaltningen i Helsingborgs stad og adm. direktør för bolaget Helsingborg Arena & Scen, kan være en udfordring for samarbejdet mere generelt.
– Fra Region Skånes side er det ikke et problem, at så at sige skånske penge får virkninger i Helsingør. Men som jeg har forstået det, synes der ifølge de danske samarbejdspartnere, jeg har været i kontakt med, at være større restriktioner for, hvordan de bevilgede midler anvendes uden for landets grænser. Og for dem, der ønsker at lave et fælles projekt, bliver det jo en udfordring, siger han.

Max Granström er forvaltningschef på Kulturförvaltningen i Helsingborgs stad og adm. direktør for Helsingborg Arena & Scen. Foto: Helsingborgs stad.

Max Granstöm har også oplevet, at der er forskel på måden at finansiere projekterne.
– Det danske kulturliv, den del af det, jeg har haft med at gære, bygger i høj grad på en projektstyret tilværelse. Hvilket betyder, at du op til hvert projekt skal skaffe finansiering. Det er min erfaring. Jeg er sikker på, at der også er andre billeder. Men nu tænker jeg først og fremmest på kunst og kulturproduktion, siger han og tilføjer:
– Men der findes også et helt andet landkort over mulige bidragsydere i det danske kulturliv, såsom de rigtig store fonde som Mærsk og så videre. Det har vi jo slet ikke. Vi har taget alt gennem skatterne. Så når vi indgår i samarbejder, har vi ofte en færdig finansiering. Vi har forberedt og planlagt dette i et stykke tid.

På Kulturværftet ser de netop en fordel i de mange muligheder for finansiering.
– Jeg synes, at vi lykkes med ret meget. Hver gang vi har et musikalsk område, som ikke er fast defineret, så er vi simpelt hen med på at undersøge det fordi det er så vedkommende. Vi har ikke mødt meget modstand, siger Søs Krogh Vikkelsøe og fortæller, at de lige nu også kigger på mulighederne for at lave en ansøgning til EU.

Hun forklarer, at der med flere forskellige niveauer af samarbejdet også er flere forskellige finansieringsmuligheder.
– Statens Kunstfond har jo et sigte, taler vi med Interreg så er det et andet sigte, men det hele vedrører musikken.

Samtidig har forskellene i finansiering på svensk og dansk side også fået dem til at se nye muligheder.
– Vi bliver nødt til at forstå, hvor forskelligt musikområdet er på de to sider af Øresund, men samtidig pege på ensartetheden. I relation til Region Hovestaden har vi for eksempel været inde og identificere udviklingsmidler, der flugter med initiativ fra Region Skåne. Og nu er vi lykkedes med midler fra Region Hovedstaden, fordi vi har peget på et konkret udviklingspotentiale, fortæller Søs Krogh Vikkelsøe.

Erfaringsudveksling og vidensdeling – forskellige strukturer inspirerer

Strukturforskellene mellem musikbranchen i Danmark og Sverige kan også inspirere til udvikling på flere andre måder. For eksempel mener Rasmus Schrøder at den danske støttemodel med regionale spillesteder har bidraget til at skabe et stort antal spillesteder i hele landet.
– Enhver provinsby i Danmark med plus 10.000 indbyggere i Danmark har jo en musikforening, et spillested eller et sted hvor man præsenterer livemusik. Det er muligt fordi vi subsidierer spillesteder ganske meget, siger Rasmus Schrøder. 

Lige nu kigger den svenske live-branche på den danske model og ifølge Rasmus Schrøder så ser han muligheder for at Region Skåne kan blive inspireret.
– Så når vi snakker om, at vi synes det kunne været interessant, hvis vi havde et regionalt spillested i Skåne – og det gerne måtte ligge i Helsingborg! – så åbner det for en interessant snak fordi Region Skåne jo faktisk har været progressive i at gå forrest med at støtte rytmisk musik, eller popmusikken som de kalder det i Sverige, og det har faktisk været ret banebrydende, at man har gået ind fra deres side med de her tanker, siger Rasmus Schrøder.

I januar 2023 afholdes svensk musikbranches årlige møde, Sweden Live, i Helsingborg og Helsingør. Den samler agenturer, bookingagenter og arrangører til en diskussion om samarbejdet fremover.
– Det er en vældig fin idé, som vi burde forfølge i Danmark også, siger Rasmus Schrøder.

At den bliver afholdt i begge byer viser noget om svensk musikbranches interesse for den danske tilsvarende branche mener han.
– En del af det kommer til at foregå på Kulturværftet, hvor den svenske live-branche kommer på besøg for at høre noget dansk musik og oplæg fra danske musikbranchefolk. Så det er en foreløbig kulmination på det relationelle arbejde vi har lavet med Svensk live også.

Rasmus Schrøder fremhæver, at der også er sket en fusionering af musikagenturerne i Norden, hvilket også bidrager til et grænseoverskridende fokus fra deres side.
– Det er en bevægelse, som også er vigtig at være opmærksom på her. At der faktisk er tre af de toneangivende musikagenturer, som er fusioneret på tværs af de nordiske lande inden for de sidste to-tre år.

Spillestedet The Tivoli i Helsingborg arrangerede musikkonkurrencen Popkorn for første gang i år 2000. I 2019 blev det til Popkorn Nordic i samarbej- de med Kulturværftet og Studiefrämjandet Skåne. Foto: News Øresund

Bedre integration af musikbrancherne – større ”hjemmemarked” for musikerne

Men musiksamarbejdet i det nordlige Øresund handler ikke kun om vidensdeling og finansiering. Målet er større og bredere end så.
– Det ene spor er jo artistsporet, hvor det er vigtigt, at artisterne får opbygget deres CV ved at spille i et andet land. Så er der publikumssporet, som handler om hvor meget publikum man får flyttet i forhold til at opleve en anden kultur og identitet. Så er der det tredje, eksportdelen, som handler om, at det rent faktisk et vækstområde, hvor vi kan skabe værdi på flere planer. Der er også hele hubdelen/uddannelse, apropos talentudvikling, at vi kan lære noget af hinanden i forhold til hvordan vi identificerer og arbejder med talenter. Og så er der vidensdelingen, det at vi lærer af hinanden på tværs af grænserne, sammenfatter Søs Krogh Vikkelsøe.

Rasmus Schrøder fremhæver muligheden for at artisterne får et meget bredere ”hjemmemarked”.
–  Det ville være smaddersmidigt, hvis brancherne var bedre orienteret om hvordan det rent faktisk fungerer på den anden side, for at man i højere udstrækning ville kigge på det som en reel mulighed for et nyt marked til sit produkt, til sin musik. For eksempel er det en ret stor hemmelighed for svenskerne hvor utrolig mange spillesteder, der er i Danmark, siger han.

På trods af de mange steder at optræde i Danmark, har det været sværere at få svenske bands til Danmark end omvendt, fortæller Rasmus Schrøder:
– Jeg kan sige at overordnet er det nemmere at flytte nogle danske bands til Sverige end at flytte svenske bands til Danmark. Her snakker jeg isoleret set om Helsingør og Helsingborg. Det har i denne her proces været nemmere for os at overbevise de danske management og bookingagenturer om at spille en koncert i Helsingborg end den anden vej rundt.

Men statistikken viser, at det lykkedes dem. I både 2018 og 2019 spillede næsten lige så mange danske bands på The Tivoli som svenske bands på Kulturværftet – seks danske og fem svenske. Ved de danske koncerter på The Tivoli var mere end to tredjedele af publikum danskere mens det varierede lidt mere i antallet svenske gæster til de svenske koncerter på Kulturværftet.
– Med vores beliggenhed bliver det mindre farligt at have en koncert i Helsingborg, fordi vi sender deres hjemmepublikum med dem, siger Rasmus Schrøder.

På den måde er artisterne sikre på at få en god oplevelse med et godt publikum samtidig med at det vil blive betragtet som en koncert i udlandet.
– Det kan opbygge interessen for et band i hjemlandet, når de kommunikerer historien om, at de turnerer i udlandet og det er i denne sammenhæng rigtig interessant, siger Rasmus Schrøder.

I Helsingborg løfter Max Granström også flere andre effekter af at få flere bands til at spille på den anden side af Øresund.
– Der er et andet punkt. Der er en beskæftigelsespolitisk værdi i det, en arbejdsmarkedspolitisk værdi, en brancheværdi. På denne måde udvides arbejdsmarkedet faktisk i en sektor, der er ret så national, måske endda regional. Det er svært for en svensker at turnere i Danmark med sin musik. Og det er ikke fordi danskerne ikke lytter til svensk musik, for det er veldokumenteret, at vi lytter til hinandens musik. Det er bare vane og viden, måske er kendskabet til spillesteder og musikturnéer i de forskellige lande, kontaktnetværket osv. er ret nationalt og måske endda regionalt. Og dette er en måde at løsne op på. Og dermed skabe et større arbejdsmarked, siger Max Granström.

Og samtidig er det en mulighed for at bruge det ”udvidede hjemmemarked” til at få international koncerterfaring for de lidt mindre bands, som ikke automatisk kommer på turné i udlandet, uden at skulle alt for langt omkring.
–  Der kan også findes nøgler, som kan være værdifulde i forhold til, hvad der gælder mellem Danmark og Sverige, Sverige-Norge, Sverige-Finland osv. Og på lang sigt kan der med en Femern Bælt-forbindelsen måske endda blive tale om et nordeuropæisk marked. Sydskandinavisk og nordtysk, siger Max Granström og sammenligner med hvordan musikere inden for klassisk musik bevæger sig mellem eksempelvis Lübeck, Hamburg, Oslo, København, Växjö og Gøteborg.

Internationale koncerter og publikum tiltrækkes

Endnu et aspekt af det fælles musikarbejde er, at de to byer udgør en større kritisk masse end hver for sig. Markedsføringen af koncerterne går ud på begge sider af Øresund og det er relevant i forhold til at tiltrække internationale koncertnavne, mener Rasmus Schrøder:

– Men vores case er jo, at der i de to byer tilsammen bor lige så mange mennesker som i Odense. Og det er den tænkning vi gerne vil manifestere: at vi får nedbrudt barrieren mellem byerne, så publikum frit flyder mellem venues i Helsingborg og Helsingør.

At nedbryde barriererne for at skabe mere bevægelse på tværs af Sundet er også vigtigt for Helsingborg.

– Jeg tænker, at denne form for bevægelse også kan være med til at stimulere arbejdsmarkedet, handelen og servicebranchen. Og netop fordi det er så lystbetonet. Det er ikke fordi man er tvunget til at krydse sundet, det er bare fordi man har lyst! Det er en helt anden motivation, siger Max Granström.

Samtidig betyder de internationale koncertnavne, at der kan tiltrækkes flere publikummer længere væk fra.

– Og så er der også det aspekt i det, at begge byer arbejder med turisme. Det er en anden rigtig interessant fakta ved det her. Folk vil tage rigtig langt for at høre musik. Og vi kan se på vores billetsalg, at når vi har koncerter, så kommer folk faktisk ganske langt væk fra. Det er ikke majoriteten af publikum som kommer fra Midtsverige, Norge eller Tyskland, eller helt andre lande, men der er dog en del, der gør det og det har samtidig også en impact på turismeomsætningen i vores to byer, siger Rasmus Schrøder.

Langsigtede effekter af kultursamarbejde

Det tager 20 minutter med færgen at komme mellem Helsingborg og Helsingør. Om musiksamarbejdet siger Rasmus Schrøder: “Det er et stykke udviklingsarbejde, som vi ikke kunne komme til at lave nogle andre steder. Det kan kun lade sig gøre med den geografi vi har. Og det er derfor vi lykkes. Det er nærheden.” Foto: News Øresund

De dynamiske effekter af kulturevents og – samarbejde er ikke altid lette at måle, men på den svenske side er Max Granström også overbevist om, at der er flere positive langsigtede effekter.

– Jeg påpeger jo, at et kulturprojekt kan skabe effekter, der kan generere arbejdspladser og økonomisk aktivitet i turistbranchen. Så der er masser af tal at måle på, absolut. Men kernen i det, som jeg mener er værdien, er en følelse af fælles identitet. Det kan du måle med spørgeskemaer og lignende, men det er nok meget vanskeligt. Men man kan fornemme, at der med tiden er sket en ændring, siger han og uddyber:

– Jeg vil sige, at der er en meget stor værdi i en kulturel udveksling, som øger den fælles forståelse, som jeg tror bidrager til lokal stolthed, og som igen bidrager til regional identitet. Det er vigtige ting! Kultur er den positive sammenhæng, kultur kan f.eks. tilbyde koncerter, der kan styrke de sociale værdiskabende sammenhænge i samfundet. Det er et fint instrument. Ud over at det kan være en virkelig god oplevelse i sig selv som kunstform, er jeg af den opfattelse, at det både har en stærk værdi og er et stærkt instrument, siger Max Granström.

På Kulturværftet er de enige i sammenhængen mellem kultur og identitet. Rasmus Schrøder fremhæver bl.a. det sproglige fællesskab og potentialet at vække den nordiske fælles identitet til live igen.

– Nu taler vi om musik som en vare, men det handler jo også om national identitet. Det handler jo også om en masse kunstnere, som har været med til at definere vores identitet. De har været med, og gerne i fremtiden skulle være med, til at definere vores folkesjæl. Det er supervigtigt, siger han.

Søs Krogh Vikkelsøe fremhæver samtidig, at det er vigtigt, at kommunerne bakker op om samarbejdet og her mener hun, at Helsingborg og Helsingørs fælles vision har stor betydning.

– Jo mere vi kan arbejde med den nordiske identitet, jo mere kan vi jo også trække på hinanden som kollegaer i arbejdslivet. Helsingør og Helsingborg taler om at være én by i Øresundsregionen, og der synes jeg bestemt også, at projektet åbner nogle døre for, siger Søs Krogh Vikkelsøe.

Mange af de fordele som et kultursamarbejde på tværs af grænserne kan munde ud i kan være relevante for andre kulturområder og i en større geografi, men Rasmus Schrøder mener at forudsætningerne for et tæt musiksamarbejde er særlig gunstige i det nordlige Øresund:

– Det er et stykke udviklingsarbejde, som vi ikke kunne komme til at lave nogle andre steder. Det kan kun lade sig gøre med den geografi vi har. Og det er derfor vi lykkes. Det er nærheden. Det er det, at der er 20 minutter med færgen mellem os. Og at vi kan se, at der i forbindelse med musikken, så bliver der hele tiden ved med at dukke merværdi op, altså der dukker hele tiden nye perspektiver op, som vi bliver nødt til at forfølge. Det tror jeg er helt unikt. Det kan jeg ikke se hvor i Danmark, eller Sverige, vi skulle kunne komme til at arbejde lige så intensivt med det, siger han.

(News Øresund – Thea Wiborg)

Dette interview er foretaget i forbindelse med kulturrapporten “Dansk-svensk kultursamarbejde – samarbejde og udveksling af personale og publikum mellem Danmark og Sverige.” Rapporten viser at den grænseoverskridende dynamik og nærheden mellem landene er betydningsfuld for de kultursamarbejder, som opstår. Til rapporten gennemførtes 23 interviews og en spørgeskemaundersøgelse med 123 svar. Rapporten blev publiceret den 24. marts og er tredje del af en større kulturanalyse. Læs analysen her.