Følg os på

Samfund

Der er ansøgt om 98 millioner euro i den nye Interreg-periode

Publiseret

 

Der er modtaget 33 ansøgninger til i alt 98 mio. euro til Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak, men relativt få ansøgninger er til den del af programmet, der udelukkende vedrører Øresundsregionen, siger programchef Magnus Schönning.

I år starter en ny programperiode for Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak, og der er i den første ansøgningsperiode modtaget 33 ansøgninger til et samlet beløb på 98 mio. EUR. De fleste ønsker at satse på projekter inden for Innovation og entreprenørskab, efterfulgt af Grøn omstilling, mens kun få projekter vedrører Transport og mobilitet eller et Grænseløst arbejdsmarked. Beslutningerne om, hvilke projekter der vil modtage EU-støtte, vil blive truffet i december.

Som noget nyt i denne programperiode bidrager aktørerne der driver projekterne med 40 % af det samlede projektbudget, mens EU gennem Interreg-programmet bidrager med 60 %. I tidligere omgange har fordelingen været 50/50.

Antallet af ansøgninger er omtrent det samme som i den første runde af den sidste programperiode, 2014-2020, men denne gang har deltagerne søgt om flere penge. Den samlede pulje for programperioden 2021-2027 er på 140 mio. EUR.

En anden nyhed i forhold til den foregående periode er, at der er flere muligheder for at søge om støtte til forskellige slags grønne omstillingsprojekter. Der er tre forskellige delmål på dette område: at fremme vedvarende energi, at fremme klimatilpasning og at fremme overgangen til en cirkulær og ressourceeffektiv økonomi. I den foregående programperiode var der kun målet om vedvarende energi.

– Jeg er glad for, at de nye områder har haft så stort gennemslag – 75 % af ansøgningerne inden for Grøn omstilling handler om de nye områder, siger Magnus Schönning, programchef for Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak.

Der er dog modtaget relativt få ansøgninger til den del af programmet, der udelukkende vedrører Øresundsregionen.
News Øresund – Anna Palmehag

Fodnote: Interviewet er tidligere blevet publiceret i Øresundsinstituttets analyse af Øresundssamarbejdet: State of the Region.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Danmark13. februar 2025

Svensk korruption er i stigning – for tredje år i træk

Danmark ligger fortsat på førstepladsen, mens Sverige ender på ottendepladsen med et dårligere resultat for tredje år i træk; sådan...

Arbejdsmarked12. februar 2025

Ny rapport: Samarbejdet mellem den svenske regering og arbejdsformidling skal forbedres

Den svenske arbejdsformidling, Arbetsförmedlingen, har ikke brugt sine administrative midler effektivt mellem 2018-2023, ifølge Statskontoret i rapporten “Gör Jobbet! En...

Ejendomme07. februar 2025

Øresundsbroens 25 års-jubilæum: En chance for et tættere dansk-svensk samarbejde

Øresundsbroens 25-års jubilæum i sommer er en oplagt mulighed for at tale om fremtiden for regionen og om et tættere...

Danmark07. februar 2025

Befolkningstilvæksten aftager – befolkningen i den arbejdsduelige alder falder i Danmark

Sverige og Danmark går nu ind i en ny æra: Befolkningstilvæksten aftager; der fødes færre børn, andelen af ældre stiger,...

Øresund08. februar 2025

Uro og optimisme – et blandet billede af økonomien

Uden Novo Nordisk og den danske medicinalindustris fremgang ville Danmarks BNP-vækst have været tættere på 1,5 og ikke 3 pct....

Øresund08. februar 2025

Øresundsdebatten uge 6: X sagsøger Lego og kendt dansk gallerist hjælper svensk kunstner

X sagsøger Lego og Ørsted. En kendt dansk gallerist hjælper kunstner i Lund. Svenske politikere vil følge Danmarks eksempel og...

Danmark07. februar 2025

UNICEF udvider sit humanitære Verdenslager i København

Siden 2012 har FN-organisationen UNICEF haft verdens største lager for humanitær bistand på Oceankaj i ydre Nordhavn i København. Nu...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.