Der er behov for et internationalt perspektiv for at tiltrække publikum med interesse for scenekunst fra de nordiske lande, Europa og hele verden, mener Maria Groop Russel, administrerende direktør for Dramaten, Sveriges nationalscene. Derfor ser hun det nordiske netværk som centralt, da det giver mulighed for at udveksle erfaringer og sammenligne på tværs af grænserne – og for at ansætte de bedste instruktører, scenografer og dramatikere på et grænseoverskridende arbejdsmarked.

– Som nationalscene er det vores opgave både at virke i vores eget land og at måle os med de bedste i verden, at hele tiden være med i det, der sker. Nordisk udveksling og samarbejde er en vigtig del af dette. Det er en måde at gøre vores tilbud tilgængelige for publikum, så de kan opleve de mest interessante ting i Norden, Europa og verden. Udvekslingen er også en måde at dele åbent på, at måle os med hinanden. Vi vil jo gerne have de bedste kunstnere og kreative mennesker til at arbejde i vores teater, så det er både en udviklings- og overlevelsesstrategi, siger hun.

For Maria Groop Russel er det mere relevant at tale om samarbejde og udveksling på tværs af Norden end blot mellem Danmark og Sverige, da hun mener, at netværkene også omfatter de andre nordiske lande. I kulturinstitutioners bestyrelser er det almindeligt, at der sidder medlemmer fra nabolandene.

Mange af dem, der arbejder mere konkret med scenekunst, bevæger sig også på tværs af grænserne.

– Når det gælder kunstnerisk nøglepersonale som instruktører, scenografer og lysteknikere, er Norden et fælles arbejdsmarked – ellers bliver det for lille. De bevæger sig meget problemfrit mellem Sverige, Norge og Danmark. Generelt tror jeg, at det fungerer mere sådan inden for kunstneriske erhverv end inden for sceneteknik. Selv når vi rekrutterer ledere, ser vi på hele Norden og Europa, siger hun.

Maria Groop Russel, adm. direktør for Dramaten. Foto: Caroline Tönnies – Dramaten

Erfaringsudveksling er vigtigt

For Dramaten som institution giver den store bevægelighed over grænserne mulighed for at arbejde med flere talentfulde kunstnere og samtidig videregive idéer og erfaringer mellem landene, mener Maria Groop Russel. De grænseoverskridende netværk er med til at sikre, at aktuelle spørgsmål kan drøftes mellem institutionerne.

– Der er ting, der sker samtidig i alle de nordiske lande, og der kan vi udveksle erfaringer, f.eks. om hvordan digitaliseringen har påvirket os. Der er meget at dele mellem os. Der foregår en generøs samtale inden for den nordiske scenekunst – og også inden for den europæiske scenekunst – hvor vi deler erfaringer. Danmark har f.eks. haft ret udfordrende bevægelser i kulturpolitikken, som det har været interessant at udveksle erfaringer om. Vi taler også om penge: hvordan vi kan effektivisere, men stadig udvikle og udvide den kunstneriske opgave. Det kan også handle om ting som “hvad gjorde I, da I renoverede jeres lokaler”, det kan handle om forskellige former for finansiering af projekter og om, hvordan produktions- og fremstillingsprocesser kan udvikles og ændres, siger hun.

Et eksempel på et mere formaliseret netværk er det europæiske mitos21, som Dramaten, Det Kongelige Teater og Østerbro Teater deltager i sammen med andre fremtrædende teatre fra bl.a. Tyskland, Nederlandene, England og Rusland.

– Man taler naturligvis om emner som f.eks. hvordan pandemien har påvirket kunsten. Hvad sker der med den frie kunst og deres udvikling? Dels ud fra et kunstnerisk perspektiv. Dels ud fra et demokratisk og økonomisk perspektiv. Bæredygtighedsspørgsmål er også ved at blive et åbenbart og nødvendigvis et større og større spørgsmål. Norden er en del af de her store netværk, og jeg tror, at pandemien har gjort dem endnu vigtigere, fordi man har brug for hinanden og har delt erfaringer på en helt anden måde end tidligere, siger Maria Groop Russel.

Emma Meyer Dunér, chefdramaturg hos Dramaten. Foto: privat

Samproduktion er for alt for dyrt

Blandt de danske teatre er det ofte Det Kongelige Teater, som Dramaten samarbejder med, fortæller Emma Meyer Dunér, chefdramaturg på Dramaten.

– Det Kongelige er et venskabsteater, og vi er desuden begge nationalscener. Vi laver nogle gange ting sammen og har en god og hyggelig dialog. Det kan for eksempel være, at vi besøger hinanden, deler viden og udveksler erfaringer, siger hun.

Desuden har begge de to institutioner haft planer om at lave en fælles opsætning, men det er faldet på, at omkostningerne ville blive for alt for store.

– Vi har forsøgt at samproducere, fordi vi troede, at det kunne blive billigere, fordi man kan bygge kulisser sammen og få spilletid i begge teatre. På scenen skulle vi have både svenske og danske skuespillere. Men faktum er, at det ikke bliver billigere, men dobbelt så dyrt, siger Emma Meyer Dunér, der dog understreger, at viljen er til stede, ligesom der er et ønske om at bringe hinanden kulturelt tættere på hinanden.

For at fremme mere samarbejde efterlyser hun muligheder for at søge om økonomisk støtte, som for eksempel det tyske Goethe-Institut kan give i forbindelse med tysk-svensk samarbejde.

– Hvis der var en fond eller noget lignende, som man kunne søge penge fra, ville det virkelig være et incitament til at lave flere samproduktioner. Vi samarbejder gerne med scenekunstnere og kostumedesignere i Danmark, men det bliver trods alt en ekstra omkostning. Vi gør det alligevel, men måske ville det ske lidt oftere, hvis der var støtte at søge. Eller vi kunne tage dertil med en Dramaten-produktion eller invitere dem til at spille her i et par uger. Det ville betyde meget, siger hun bestemt.

Livia Millhagen som Medea og Kenneth M. Christensen som Jason i Dramaten og Betty Nansen Teatrets opsætning af Medea fra 2015/16. Foto: Dramaten

Netværk bidrager til samarbejde

Sammen med Betty Nansen Teatret opførte Dramaten i 2015/16 Medea, som først blev opført i København og derefter i Stockholm. Det var en meget sjov erfaring, siger Emma Meyer Dunér. Samproduktionen faldt sammen med svenske Stefan Larssons tid som teaterdirektør for Betty Nansen, og da han var teaterdirektør for Aarhus Teater et par år tidligere, var der også et vist samarbejde mellem dem og Dramaten.

At kontakter og netværk har en vis betydning for de udvekslinger, der finder sted mellem landene, kan også ses ved, at Dramaten, der i 2015-2019 havde en norsk adm. direktør, i de senere år har bestilt og opført mere norsk end dansk dramatik. Men først og fremmest handler det om, at Norge har fremragende dramatikere i øjeblikket, siger Emma Meyer Dunér.

– Jon Fosse og Arne Lygre er stadig ledende stjerner i Norge, og den nye generation af dramatikere er endnu ikke helt slået igennem i Danmark. Desuden har vi for nylig haft en norsk direktør. Men for 10-15 år siden var der meget drama fra Danmark, så det går lidt op og ned. Dengang var det også almindeligt at lave teaterstykker baseret på dogmefilmene, siger hun.

Dramaten gør dog ofte forretninger med Danmark, da et af Nordens største teaterforlag, Nordiska ApS, har hjemsted her.

– Hvis du f.eks. er på udkig efter interessant nyskrevet dramatik, er det klart at de nordiske lande ligger lige ved hånden. Forlagene arbejder også nordisk, siger adm. direktør Maria Groop Russel.

Den globale konkurrence udfordrer

Samtidig er det vigtigt for Dramaten at have et internationalt perspektiv generelt, siger Maria Groop Russel. I en stadig mere globaliseret verden går det ikke kun at have et lokalt perspektiv.

– Hvorfor overhovedet komme hertil og gå i teatret, når man har hele verden at vælge imellem? Det handler om at vi skal have et så interessant repertoire som muligt, dels for at man skal ville have lyst til at se en forestilling, hvis man er her i Stockholm, og dels også at man gerne vil rejse hertil for at se en forestilling.

Samarbejde om f.eks. gæstespil er en måde at imødegå den udfordring på – noget, som kunne udvikles yderligere i Norden, mener hun. En anden måde er at ansætte de bedste internationale navne, f.eks. instruktører eller scenografer.

– Hvis det er de mest spændende instruktører fra Europa eller verden, der kommer her, så har man i disse kulturelt interesserede grupper lidt styr på det. F.eks. var William Kentridge fra Sydafrika på Dramaten med sit kompagni i oktober 2021 med forestillingen Waiting for the Sibyl, som Dramaten var samproducent på. En produktion, som i en pandemifri periode sandsynligvis ville have interesseret publikum fra flere forskellige lande.

– Det er indholdet, der betyder noget, og som teater- og kulturinstitution skal man gøre sig fortjent til tilliden, fortsætter hun.

Dramaten har ikke et specifikt markedsføringsfokus lige mod Danmark, der er tale om en mere generel international tilgang.

– Et kulturelt interesseret publikum, der rejser, er kulturelt interesseret overalt. Vi ved, at svenskerne gerne rejser til Danmark, men spørgsmålet er, hvor mange danskere rejser til Stockholm? siger Maria Groop Russel og fortsætter:

– Det er klart, at vi tænker, at den internationale gruppe er en integreret del af vores publikum, men vi skal være attraktive og spændende, og det, vi laver, overhovedet kommer ud. Indtil for nylig havde Dramaten ikke engang en hjemmeside på engelsk, siger hun.

Ser en klar udvikling i den dansk-svenske udveksling

For Maria Groop Russel personligt har Danmark længe været interessant, ikke mindst fordi hendes partner kommer derfra. Hun har fulgt udviklingen i Øresundsregionen og har bl.a. bemærket det store antal kulturchefer, der er blevet rekrutteret fra Danmark til Skåne.

– Nu arbejder jeg i Stockholm, og hvis man tænker på Øresundsregionen, er der langt flere strømme der. Det er klart, at nærhed er vigtigt for en vellykket udvikling, og det føles som om, der sker mere og mere i regionen. I de 26 år, jeg har været tilknyttet Danmark, har udvekslingen mellem landene udviklet sig meget, siger hun.

Hun mener, at strømmene over grænsen er absolut nødvendige, ikke kun for institutionerne, men også for de kulturelle udøvere.

– Hvordan kan man ellers udvikle sig som kunstner? For hvordan kan man udvikle sig i sit eget lille nordiske land? Jeg er bare positiv over for de her strømme – det er så vigtigt, siger hun.

News Øresund – Anna Palmehag

Dette interview er foretaget i forbindelse med kulturrapporten “Dansk-svensk kultursamarbejde – samarbejde og udveksling af personale og publikum mellem Danmark og Sverige.” Rapporten viser at den grænseoverskridende dynamik og nærheden mellem landene er betydningsfuld for de kultursamarbejder, som opstår. Til rapporten gennemførtes 23 interviews og en spørgeskemaundersøgelse med 123 svar. Rapporten blev publiceret den 24. marts og er tredje del af en større kulturanalyse. Læs analysen her.