Interviews
”Der vil gennem livet være situationer, hvor der vil opstå behov for at omskole sig, udvide sin viden og udvikle sine kompetencer”
Coronakrisen har ledt til opsigelser, men også nye muligheder. Mere end halvdelen af de, som har søgt hjælp hos TRR, er gået videre til nyt job eller studier. Det viser statistik fra den svenske organisation TRR, som hjælper privatansatte funktionærer og embedsmænd, der er blevet sagt op. De ser at flere får et nyt job, omskoler sig eller bliver selvstændige. Det bidrager til et større fokus på omstilling og mobilitet på arbejdsmarkedet, anser organisationens adm. direktør Lennart Hedström. Han er overbevist om, at det er vigtigt at ruste sig til fremtidens arbejdsmarked gennem kontinuerlig kompetenceudvikling og mere fokus på bløde kompetencer samt, at virksomheder skal forberede sig på en stigende efterspørgsel på hybridansættelser med mulighed for hjemmearbejde.
I 2020 fik omkring 51.000 funktionærer og embedsmænd i Sverige en varsling om opsigelse, ifølge TRR, som hjælper fyrede ansatte i private virksomheder til nyt job. Det var frem for alt inden for detailhandel og salg, turisme, hotel- og restaurantbranchen, finans- og forsikringsbranchen, transport samt forretningsservice og rekruttering. Derimod blev der rekrutteret inden for blandt andet detailhandlen, IT, byggeri og ejendomme og servicebranchen.
– Det er lidt selvmodsigende, for detailhandlen og salg er den branche, som er blevet hårdest ramt og har fyret flest, men det er også den branche, som har rekrutteret flest. Men de flytter til andre dele – e-handlen selvfølgelig samt møbler og ting til hjemmet, dagligvarer, byggehandlen og apoteker. De er dem, der ansætter nu, siger Lennart Hedström, adm. direktør på TRR.
Også den offentlige sektor har ansat flere under pandemien.
– Vi ser, at regioner og kommuner, og eksempelvis Försäkringskassan, Arbetsförmedlingen, Försvarsmakten, Polismyndigheten og Trafikverket ansætter. Der er markant flere, som har fået et job i den offentlige sektor under pandemien end normalt, siger han.
Der har været travlt hos TRR, som ifølge omstillingsaftalen, der blev indgået i 1974 mellem erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen Svenskt Närlingsliv og fagforbundsorganisationen PTK, skal støtte privatansatte medarbejdere, der er blevet opsagt på grund af arbejdsmangel og hjælpe dem med at finde et nyt job. Omkring 950.000 privatansatte funktionærer og embedsmænd, det som kaldes tjänestemän på svensk, omfattes af aftalen.
– TRR så, at det begyndte at røre på sig i slutningen af marts sidste år, hvor der kom flere afskedigede ind til os. Derefter kom der fart på i løbet af andet kvartal, hvor vi i gennemsnit havde 100 personer flere, end hvad vi plejer hver dag. Så erhvervslivet gik i panik. De så, at det påvirkede forretningen. Der var usikkerhed om, hvorvidt de skulle få nogen støtte og senere om det ville være tilstrækkeligt, siger Lennart Hedström.
Omskoling, eget firma og nye ansættelser for de fleste som er blevet opsagt
Samlet set søgte næsten 23.000 fyrede privatansatte støtte hos TRR i 2020, heraf 2.650 i Skåne. Det kan sammenlignes med 14.200 i 2019, altså en stigning på cirka 60 procent. Men mange er allerede gået videre til et nyt job og flere end tidligere vælger uddannelse.
– Flere er begyndt at studere, hvilket jeg ser som særdeles positivt. Vi har længe talt om behovet for livslang læring og behovet for kompetenceudvikling gennem livet, men der har ikke været de store forandringer. Fremover vil det ikke være sådan, at man sidder og venter på pensionen og gulduret. Der vil gennem livet være situationer, hvor der vil opstå behov for at omskole sig, udvide sin viden og udvikle sine kompetencer, mener Lennart Hedström og fortsætter:
– Vi ser også, at flere skifter branche. Og det håber jeg bliver mere almindeligt. For vi har brug for mere mobilitet på arbejdsmarkedet og kontinuerlig kompetenceudvikling. Det er vigtigt for at kunne møde kompetencebehovet fremover.
Størstedelen af de opsagte privatansatte, der kom til TRR i 2020, er gået videre til en anden form for beskæftigelse.
- 12.641 har fået nyt job
- 1.712 startede på en uddannelse
- 1.079 startede eget firma
Trenden er fortsat i løbet af det første kvartal af 2021, hvor der procentuelt er en større andel af de afskedigede, som går videre til en anden form for beskæftigelse sammenlignet med tidligere år. Der er fortsat en stigning i antallet af personer som begynder at studere og blandt de uddannelser, som ligger i top er sundhed, erhvervsøkonomi og læreruddannelsen.
– Det er positivt, når folk skifter spor, det påvirker mobiliteten på arbejdsmarkedet. Det er naturligvis tragisk, for dem som bliver ramt af covid-19, men man skal ikke undervurdere, og det lyder måske hårdt, men at en krise altid leder til nytænkning. Det viser pandemien. Virksomheder og individer er blevet tvunget til at tænke om. Virksomheder har stillet om og produceret andre varer og tjenester under pandeminen. Individer har tænkt om og vi har hørt om flere, der har genoptaget deres ungdomsdrømme og omskolet sig, fortæller Lennart Hedström.
Digitalisering og fremtidens behov for bløde kompetencer
Lennart Hedström tror, at arbejdsmarkedet nu er i en situation, hvor der vil ske en stor forandring.
– Det vil gå hurtigere og hurtigere, omverden snurrer hurtigere og hurtigere, og det kræver mere omstilling.
– Digitaliseringen driver udvikling og forandring. Vi vil komme til at tænke og gøre ting på en ny måde. Men der har altid været en forandring. Det har altid været sådan at visse stillingstyper forsvinder og andre opstår, siger han.
Under pandemien har der været en hurtig opgradering af den digitale modenhed i virksomhederne. Og det var ikke sket i samme takt af sig selv, mener Lennart Hedström.
– Det var måske planlagt at skulle ske over nogle år, men ikke så hurtigt her. Og det vil komme til at have betydning for eksempelvis vores forbrugs- og rejsemønster. Vi vil ikke længere rejse langt for kun en times møde. De digitale møder er her for at blive.
Den digitale omstilling vil indebære en stor forandring for erhvervslivet og fremtidens arbejdsmarked.
– Alt, som kan digitaliseres, vil blive digitaliseret. Og det indebærer at vi bliver mere konkurrenceudsatte. Men som virksomhed kan du aldrig blive unik med teknikken, men med medarbejderne. Det bliver nødvendigt at have personale, som er nogle procent mere engagereret end de andre. At lykkes med at få den fulde potentiale ud af sine medarbejdere bliver den store udfordring, for den som vil klare konkurrencen, siger han.
Derfor tror Lennart Hedström, at der vil blive efterspørgelse på helt andre kompetencer i fremtiden. Nemlig de blødere kompetencer, som kan udskille mennesket fra maskinen. Det vil også lede til at formel kompetence som uddannelse ikke altid vil være det vigtigste. Han ser allerede nu, at der er flere rekrutteringsfirmaer, som bruger kompetencebaseret interviewteknik, hvor spørgsmålene eksempelvis handler mere om hvordan du løser et problem end om hvilken formel erfaring du har.
– Jeg tror, at man i fremtiden ikke vil stirre sig blind på, hvilken uddannelse du har, men se mere på dine evner. I dag handler det alt for lidt om, hvilke egenskaber og evner du har. Det er dét, der er det vigtige, siger han og beskriver hvilke typer af kompetencer, som vil blive efterspurgt:
– Det vil være bløde evner. Vi skal blive dygtige til at samarbejde. For ene er ikke stærk længere. Jeg tror, at præstigeløshed, nysgerrighed for det nye og en evne til at lære sig noget nyt, er vigtigt for at være attraktiv for ansættelse. Og det burde være et evig aktuelt spørgsmål. Ikke kun ved et jobskifte. Hver dag, næsten, skal man lære sig noget nyt for at beholde sin attraktivitet. Og for at lære noget nyt, skal man have et åbent sind.
Et andet spørgsmål, som Lennart Hedström løfter i relation til fremtidens arbejdsmarked, er alder. Der fremstilles ofte et billede af, at det er svært for ældre at få et job. Men TRR ser mange eksempler på, at privatansatte over 60 får et nyt job eller starter eget firma, hvilket Lennart Hedström håber bliver mere almindeligt på fremtidens mere kompetencebaserede og fleksible arbejdsmarked.
– Hvis personer har et drive, en nysgerrighed og rette kompetencer, så synes jeg, at det er uacceptabelt at blive bortsorteret på grund af sin alder.
– Men vi skal måske skyde skylden på os selv. Jeg mener, vi taler om seniorboliger for 55+. Er det der, man skal trappe ned og sætte sig på en bænk og fodre duerne?
Nye problemstillinger for arbejdsgiveren med mere hjemmearbejde
En forandring som pandemien har skubbet på, er distancearbejde.
– Jeg tror, at de fleste har indset, at det fungerer fint at arbejde hjemmefra. Og de fleste vil se en form for hybrid fremover. Få vil tilbage på fuld tid på kontoret, men samtidig er der også få, som vil arbejde hjemme alle ugens dage, siger Lennart Hedström.
Det indebærer flere udfordringer for arbejdsgiverne, fremhæver han.
– En udfordring fremover bliver et godt lederskab. Det at have tillid til sine medarbejdere bliver vigtigt. Der vil altid være chefer, som har et stort kontrolbehov, og som tror, at de ansatte kun arbejder, hvis de sidder på kontoret, men det bliver vigtigt for de fleste at udvikle et godt lederskab i relation til sine medarbejdere, som arbejder hjemmefra.
I forbindelse med det, opstår også et spørgsmål om sikkerhed. For er boligens wifi sikkert nok for virksomheden? Hvordan ser man på sikkerhed i relation til at en ansat som sidder hjemme eller på en café med åbent wifi, spørger Lennart Hedström og påpeger at det også kan medføre større omkostninger for arbejdsgiveren, ligesom der kan opstå skatteproblematik, hvis arbejdsgiveren skal betale for udrustning til hjemmekontoret. Også arbejdsmiljøspørgsmål bliver mere aktuelle.
– Ifølge arbejdsmiljøloven skal arbejdsgiveren føre tilsyn med arbejdspladsen, men det bliver svært, hvis det er hjemme i den ansattes bolig.
Det er dog flere fordele end ulemper ved at lade medarbejderne sidde hjemme og arbejde, synes Lennart Hedström:
– Det er jo også for mange et spørgsmål om at få hverdagen til at hænge sammen. For mange har det at arbejde hjemme medført, at de bliver mindre stressede, mere fokuserede og gør et bedre arbejde. Og som arbejdsgiver er det jo bare at sige tak. Så må det koste lidt.
Ny omstillingsaftale kan indebære en bredere opgave
En anden forandring, som er tydelig på arbejdsmarkedet allerede i dag, er et stigende antal projektansatte. I TRR’s arbejde indgår kun at støtte de fastansatte ved opsigelse. Ifølge de diskussioner, der er i gang mellem arbejdsmarkedets parter om udviklingen af arbejdsmarkedsmodellen, ansættelsestryghed og opsigelsesregler, er der kommet forslag på bordet om at udvide kompetence- og omstillingsstøtten. PTK og Svenskt Näringsliv, og senere fagforbundene Kommunal og IF Metall, er blevet enige om et forslag til nye regler om tryghed på arbejdsmarkedet. I det foreslås blandt andet at også personer med tidsbegrænset ansættelse, skal indgå i aftalen med TRR.
– Vi skal ifølge vores nuværende aftale kun hjælpe fastansatte, som er blevet afskediget. Men i de diskussioner, der bliver ført, ser det ud til, at aftalen også skal inkludere personer i tidsbegrænsede ansættelser fremover.
Det foreslås desuden, at TRR udover omstillingsstøtte skal tilbyde kompetencestøtte og dermed give mulighed for at styrke attraktiviteten hos de, som allerede er i arbejde.
– Så handler det ikke om kompetenceudvikling inden for det område man arbejder med, for det skal arbejdsgiveren stå for, men om at udvide kompetencerne. Hvis parternes aftale bliver virkelighed, får TRR en meget bredere opgave, siger Lennart Hedström.
Men endnu er der ikke truffet nogle beslutninger. Tre statslige undersøgelser, som samarbejder med arbejdsmarkedets parter, er i gang og skal præsenteres i maj. Derefter skal der reformer og lovændring til at gennemføre de nye regler. Den færdige model for arbejdsmarkedet forventes at træde i kraft 1. juli 2022.
Fakta om TRR og andre tryghedsorganisationer
TRR er en tryghedsorganisation, som skal hjælpe privatansatte funktionærer og embedsmænd (på svensk tjänstemän, som ikke skal forveksles med den danske tjenestemand), der bliver opsagt på grund af arbejdsmangel, til et nyt arbejde eller anden form for beskæftigelse. Organisationen omfatter 35.000 virksomheder med omkring 950.000 ansatte. Virksomhederne er tilsluttet arbejdsgiverforbund inden for Svenskt Näringsliv og IDEA. Grunden for arbejdet er omstillingsaftalen som blev indgået i 1974 mellem Svenskt Näringsliv og PTK.
Der findes flere andre tryghedsorganisationer i Sverige, som har specifikke områder så som ejendomsbranchen eller kirken.
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23