Politik
Det største borgerlige parti Moderaterna går frem i Sverige
En ny vælgerundersøgelse fra SCB viser relativt små forandringer i vælgeropbakning for de fleste partier siden valget i 2018, men et parti risikerer at ryge ud af Riksdagen – Liberalerna ligger et helt procentpoint under spærregrænsen. Ses der på vælgervandringer siden SCB’s sidste måling i maj, er regeringspartiet Socialdemokraterna gået tilbage og det største borgerlige oppositionsparti Moderaterna frem.
Mens der både er op- og nedgang blandt de svenske oppositionspartier siden valget i 2018, ser det mere stabilt ud for de to regeringspartier, ifølge en ny vælgerundersøgelse fra Statistiska Centralbyrån (SCB). Miljöpartiet står til at miste 0,2 procentpoint af stemmerne sammenlignet med valget og lander lige over spærregrænsen på 4 procent. Socialdemokraterna står til en fremgang på 1,1 procentpoint siden valget. Sammenlignet med målingen i maj i år, ses dog en markant tilbagegang på 4,3 procentpoint for Socialdemokraterna, som under coronakrisens start fik stor vælgeropbakning. Af de vælgere som vender partiet ryggen, er flest gået til venstre til Vänsterpartiet, som står til en fremgang på 1,3 procentpoint siden valget, eller til højre mod det største borgerlige parti Moderaterna. Moderaterna går frem, både set i forhold til valget og målingen i maj. Partiet har hentet vælgere fra Socialdemokraterna såvel som Liberalerna og Kristdemokraterna, og ville få omkring 22 procent af stemmerne, hvis der var valg i dag.
– Vi har fokus på store samfundsproblemer som arbejdsløshed og kriminalitet. Jeg tror, at vælgerne sætter pris på, at vi leverer gennemarbejdede svar på hvordan de problemer kan vendes. Vi får også mere og mere rollen som et samlingsparti i svensk politik. Vi har sagt at vi er klar til at samarbejde med alle partiet som vil have et regeringsskift, siger Gunnar Strömmer, Moderaternas partisekretær til Dagens Nyheter, og henviser dermed til at partiet har åbnet for at samarbejde med Sverigedemokraterna.
Set i forhold til valget bakker derimod de tre øvrige partier i den borgerlige alliance, som er blevet udfordret af januaraftalen, hvor Liberalerna og Centerpartiet gik ind som støttepartier til regeringen. Værst ser det ud for Liberalerna, som med 3 procent ligger under spærregrænsen, og har tabt vælgere både set i forhold til maj-målingen og valget.
Det parti som står til mindst forandring, er Sverigedemokraterna, som ville opnå stort set samme resultat, hvis der var valg i dag som ved valget i 2018 – 17,5 procent. (News Øresund)
SCB vælgerundersøgelse, november 2020
(i parentes valgresultatet fra september 2018)
Socialdemokraterna: 29,4% (28,3%)
Miljöpartiet: 4,2% (4,4%)
Vänsterpartiet: 9,3% (8,0%)
Centerpartiet: 7,6% (8,6 %)
Liberalerna: 3,0% (5,5%)
Moderaterna: 22,1% (19,8%)
Kristdemokraterna: 5,4 % (6,3%)
Sverigedemokraterna: 17,6% (17,5%)
Kilde: SCB Partisympatiundersökning november 2020. Der en statistisk usikkherhed på mellem 0,4 og 1,0 procent på forandringen.
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23