Følg os på

Integration

Digitalt jubilæumsseminar med fokus på integration

Publiseret

 

Frank Jensen, overborgmester i Københavns Kommune, Benny Engelbrecht, Danmarks transportminister, Anja Bo, moderator, Katrin Stjernfeldt Jammeh, borgmester i Malmø og Krister Nilsson, statssekretær for nordiske spørgsmål, talte om, hvordan samarbejde mellem den danske og svenske regering kan udvikles i i forbindelse med kriser. Foto: News Øresund

Mikrofoner der tages af og på, lyskilder rettet mod scenen og kameraer i bevægelse. Øresundbrons jubilæumseminar blev en digital begivenhed – på grund af coronapandemien. Spørgsmålet, der blev drøftet, var, hvordan integrationen i Øresund-regionen kan udvikles de næste 20 år.

På grund af coronapandemien valgte Øresundsbro Konsortiet at afholde et digitalt jubilæumseminar den 7. september i stedet for det planlagte seminar på jubilæumsdagen for indvielsen af Øresundsbron. En række repræsentanter fra politik, erhvervsliv og interesseorganisationer var blevet inviteret til Luftkastellet, ved brofæstet på den svenske side, for at fejre broens jubilæum mandag.

– Vi ønskede at skabe en dag, der skulle afspejle alt, fra pendlere til politik, sagde Øresundsbro Konsortiets afgående administrerende direktør Caroline Ullman-Hammer, på plads og med broen og det bølgende hav bag sig.

Caroline Ullman-Hammer, adm. direktør for Øresundsbro Konsortiet, med broen i baggrunden. Foto: News Øresund

Der var en lang række talere til seminaret, der blev sendt direkte online. Personer med forskellige perspektiver på regionen talte blandt andet om fremtidig transport, grænsehindringer, udfordringer for foretningførende og regionens mulighed for at tiltrække nyt talent, for at nævne nogle få emner.

For at diskutere de politiske betingelser for at skabe en stærkere Øresundsregion, var både den danske og den svenske regering repræsenteret, såvel som borgmestrene for København og Malmø, Frank Jensen og Katrin Stjernfeldt Jammeh.

– Det er en festdag, sagde Frank Jensen (S), da han fik ordet på scenen, og sagde, at det dybest set er fantastisk, at to lande har været i stand til at blive enige om at oprette en fælles forbindelse.

Han tilføjede dog, at der kræves noget lobbyarbejde i Folketinget og i Riksdagen for at få de grænsehindringer, der opstår i regionen, på dagsordenen.

Krister Nilsson, statssekretær i Sverige for nordiske spørgsmål, svarede på den til tider forekommende opfattelse af, at Stockholm er for langt fra Øresundsregionen til virkelig at forstå, hvor godt integreret regionen er – og han var delvist enig.

– Integrationen er drevet af menneskerne her, og broen har muliggjort det. Den integration forpligter. Fra politisk side, har vi måske ikke altid set, hvor integrerede vores regioner virkelig er, sagde han.

Flere af talerne talte netop om, hvordan coronapandemien har påvirket integrationen på tværs af Sundet negativt på forskellige måder. Sveriges regeringsrepræsentant Krister Nilsson og Benny Engelbrecht, Danmarks transportminister, sagde begge, at kontakterne mellem de nordiske ministre aldrig har været så hyppige som det sidste halve år. Men at lære af erfaringerne under krisen, sagde Krister Nilsson, er en nødvendig vej fremad. Derfor ønsker den svenske regering at etablere en ny nordisk samarbejdsmodel, der blandt andet skal tydeliggøre ansvarsfordelingen og kontaktveje i forbindelse med kriser.

– Det handler om at sammensætte, hvad der er den nordiske krisemodel, fordi vi ikke rigtig var parate, sagde han.

(Erik Ottosson – News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Infrastruktur10. december 2024

SJ forlader Stockholms pendlertog i 2026 – uklart hvem der overtager

SJ Stockholmståg vil ikke fortsætte med at drive Stockholms pendlertog efter 2026, hvor den nuværende kontrakt udløber. Selskabet mener ikke,...

Okategoriserade09. december 2024

EU-fond støtter byggeriet af 5G-jernbaneinfrastruktur i Skandinavien. Øresundsbro Konsortiet deltager i projektet.

Telekommunikationen på jernbaneinfrastruktur i Skandinavien skal forbedres med et nyt 5G-system, som skal lette forbindelsen mellem chauffører, vejledere og trafikledere....

Øresund06. december 2024

Københavns Lufthavne vokser hurtigere og har nu 31 pct. flere passagerer end Stockholm-Arlanda Airport

En høj vækst i antallet af passagerer gør Københavns Lufthavns rolle som skandinavisk knudepunkt stadig tydeligere. Den danske lufthavn er...

Arbejdsmarked05. december 2024

Bekymring for unge grænsependlere og fokus på digitale hindringer på Greater Copenhagen Task Force-møde

Flere medlemmer af Greater Copenhagen Task Force var enige om at mandagens møde på den svenske ambassade i København havde...

Interviews05. december 2024

Jessica Rosencrantz: Jeg tager min opvækst i Øresund med mig i arbejdet som minister

Det var en begejstret svensk EU- og Nordenminister, News Øresund mødte på Sveriges Ambassade i København mandag, 2. december. Her...

Politik06. december 2024

Greater Copenhagen inviterede beslutningstagere i Stockholm til smørrebrødsminglen

Efter mandag at have samlet beslutningstagere på regionalt og nationalt niveau i København til et møde med Greater Copenhagen Task...

Samfund06. december 2024

Øresundsdebatten uge 49: Danmarks investering i SAS og Kastrup styrker Øresundsregionen og udfordrer Arlanda – Northvolts krise er Europas krise

Danmark var det eneste land, der fortsatte som aktionær efter rekonstruktionen af flyselskabet SAS. Den danske stat øger nu ejerskabet...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.