Infrastruktur
Dramatik da Øresundsbroaftalen skulle underskrives


Den 23. marts 1991 skrev Danmarks trafikminister Kaj Ikast (K) og Sveriges kommunikationsminister Georg Andersson (S) under på aftalen om at bygge Øresundsbroen. Foto: Øresundsbro Konsortiet
Tiden var knap, men på den rigtige side af marginalen. For præcis 25 år siden blev aftalen om at bygge Øresundsbroen skrevet under, men ifølge Sveriges daværende kommunikationsminister Georg Andersson (S) var det meget tæt på, at det hele var blevet skubbet frem til efter det svenske valg ”og så havde hele sagen været meget sværere”.
Den 23. marts 1991 skrev Sveriges kommunikationsminister Georg Andersson (S) og Danmarks trafikminiser Kaj Ikast (K) under på aftalen om at bygge Øresundsbroen. Men det var en ret dramatisk udvikling inden de kom dertil, fortæller Georg Andersson, når News Øresund når ham på telefon hjemme i Umeå.
Der var få dage til at fremlægge et lovforslag, for efter en bestemt dato kunne det blive skubbet frem af en minoritet i Riksdagen.
”Havde vi ikke fået fremlagt propositionen i tide, så var hele spørgsmålet blevet skubbet frem til efter valget, og så havde hele sagen været meget sværere med tanke på Centerpartiets indstilling,” fortæller han.
Den svenske og den danske regering mødtes i Stockholm og konstaterede at de var nødt til at bestemme sig. Men inden en aftale kunne blive underskrevet, var den daværende borgerlige regering i Danmark nødt til at få oppositionen med sig.
”De kunne ikke give endelig besked, så vi sagde ”tag hjem og ring til os, så kommer vi ned og skriver under dagen efter”. Og sådan blev det.”
Georg Andersson husker, at han tog færgen fra København til Malmø efter aftalen var underskrevet, og var på distriktsmøde hos Socialdemokraterna. Her fik han en stor buket roser.
I dag er han meget tilfreds med beslutningen, som blev taget på trods af stor modstand fra blandt andet Centerpartiet, Miljöpartiet og dele af Socialdemokraterna.
”Vi var jo lidt heldige. Man stillede spørgsmålstegn ved effekterne på miljøet og vandgennemstrømningen, men det viste sig jo, at det ikke var noget problem efter de tiltag vi havde lavet. Et andet argument var, at det ville blive for dyrt, at beregningerne ikke ville holde stik og staterne så skulle stå for omkostningerne. Det viste sig, at de holdt og nu er der vilde protester, når man forsøger at begrænse trafikken”, siger Georg Andersson.
Han er lidt overrasket over, at der er gået hele 25 år siden aftalen blev underskrevet. På trods af at han bor langt fra Øresundsregionen, så bliver han stadig mindet om beslutningen en gang imellem.
”Det er bare en uges tid siden, at en mand fra Malmø var heroppe i Umeå og sagde ”tak Georg, for broen”. Jeg kender ikke til nogen anden beslutning, som folk kommer og takker for i dag, så det føles godt”, siger han.
News Øresund – Anna Palmehag
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23