Life Science
En balancekunstner med høje krav til præcision
At bygge materialeforskningsanlægget European Spallation Source (ESS) i Lund kræver såvel politisk som bogstavelig fingerspidsfornemmelse. Det ved den nye generaldirektør John Womersley, der tiltrådte i slutningen af sidste år. Han er ansvarlig for at 15 europæiske lande sammen skal udvikle, bygge og sammenkoble videnskabelige instrumenter, en accelerator og en målestation, så avancerede at de aldrig tidligere er testet i fuld drift.
1,84 milliarder euro er budgettet for byggeriet af neutronforskningsanlægget ESS, som netop nu vokser frem på sletten lige nord for Lund. Når det står klar, med sit datacenter i København, skal det være op til hundred gange mere kraftfuldt end de bedste anlæg i dag. 15 europæiske lande satser deres penge og håb på at det ved ESS vil lykkes at studere og producere materialer til nye og bedre printkort, batterier, stoffer, plastik, brændsel, lægemidler og meget andet.
Den som er ansvarlig for at forventningerne indfries er siden november briten John Womersley. Han er ikke selv ekspert lige på spredningsteknik – selvom der findes berøringspunkter med hans forskningsområde partikelfysik – men han har på den anden side erfaring fra denne type af europæisk samarbejde der bruges til at bygge detektorerne til partikelacceleratoren ved Cern, hvor Higgs-partiklens eksistens kunne bevises. John Womersley er professor i eksperimentel fysik og som partikelfysiker har han siddet på mange tunge beslutningsposter både i Europa og USA. Som chef for The Science and Technology Facilities Council (STFC) i Storbritannien var han blandt andet med til at anbefale den britiske regering at gå med i ESS-projektet.
Mest kritisk er målestationen
– Jeg er kommet hertil fordi det her er et af de største og mest spændende forskningsprojekter i Europa lige nu og for mig er det en udfordring. ESS skal bidrage til at løse virkelige verdensproblemer, som er relevante for samfundet og erhvervslivet. Anlægget er interessant for et bredt spektrum af forskningsområder, lande og interessenter, og det er vigtigt at vi indfrier deres forventninger. Så ansvaret er stort, siger han da News Øresund møder ham på kontoret i Lund.
Samtidigt, på byggepladsen i Brunnshög, har entreprenøren Skanska for nyligt afsluttet den omfattende pilotering under visse bygninger på vej til at blive opført, for at sikre at de står helt stabilt.
– Der er altid udfordringer i sådan her et projekt. Jeg har været indblandet i flere større projekter og intet går nogensinde helt efter planen. Vi checker konstant budgettet og tidsplanen, så vi holder os indenfor finansieringen og leverer forskning til den deadline vi har lovet, siger John Womersley, men ler samtidig.
Han trives med at være den som er endeligt ansvarlig, den hvis bord alting lander på.
Han har kun nogle måneders erfaring med jobbet, men taler allerede engageret om at føre alle lande sammen, alle mennesker og alle komponenter, som ned i mindste detalje skal hænge sammen. Det mest kritiske er selve målestationen, hvor protonerne som accelereres til tæt ved lysets hastighed skal støde sammen med det tunge materiale wolfram og slå neutroner løs som så ledes ud til eksperimentstationerne.
– Hvis der opstår problemer risikerer den at blive et fejlende led. Vi designer en målstation som skal klare en mere kraftfuld protonstråle end noget andet anlæg i verden. Den skal fungere ved højere temperatur og med højere stråledosis. Desuden kommer selve målmaterialet, wolframen, til at rotere. Designet er altså nyt og uprøvet i fuld drift, men vi tror at det vil fungere. Men frem til at det er påvist tager vi alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og følger et stringent testprogram, siger John Womersley.
3,2 procent af finansieringen mangler
En anden faktor som komplicerer byggeriet er samtidig det som gør hele projektet muligt: det europæiske samarbejde. Alla landene bag ESS bidrager, enten med penge eller så kaldt ”in kind-bidrag”, som kan bestå af forskningsudstyr der bygges og levereres til ESS eller faktiske arbejdstimer. Forhandlingerne har resulteret i at værtslandene Sverige og Danmark i højere grad bidrager med kontante midler, hvorimod de øvrige lande i større udstrækning bidrager ”in kind”. Grunden bag er dels at de andre medlemslande helst vil have at pengene skal komme deres egne universiteter og laboratorier til gode, og dels at det er praktisk nødvendigt, eftersom den ekspertise og erfaring som kræves i visse tilfælde ikke findes i Sverige eller Danmark.
– Det er en win-win-situation hvis det fungerer godt. Det eneste negative er den ekstra ledelseskompleksitet som den her type af finansieringsmodel indebærer. Vi skal have meget nær kontakt med alle som bidrager med in kind, men vi kan ikke behandle dem som underleverandører eftersom vi ikke beder dem levere udstyr som allerede er godt testet og kommercielt tilgængeligt. Vi beder dem om at udføre forskning og udvikle udstyr som er mere kraftfuldt end det som er tilgængeligt i dag, at fremstille ny teknologi og en del af risikoen også tages af vores in kind-partnere. Det er mere som et samarbejde end en kommerciel erhvervelse, siger John Womersley og fortæller at han for nyligt besøgte et laboratorium i Paris, hvor der er opbygget en hel afdeling med 70 ansatte som arbejder med at udvikle videnskabelig udrustning til ESS.
Samtidigt skal yderligere finansiering sikres, for at budgettet er helt dækket. Der mangler stadig 3,2 procent – eller 59 millioner euro – af de 1,84 milliarder euro som er nødvendige for at hele projektet skal kunne færdiggøres. I den allerede sikrede del af finansieringen medregnes Spanien, som til trods for at de endnu ikke formelt har taget beslutningen om at gå ind som fuldt medlem allerede har gennemført sine første in kind-leverancer af udrustning til byggeriet. Ifølge ESS står Nederlandene og Belgien som de næste på listen over nye medlemslande, og de forventes at bidrage med cirka en procent hver af det totale konstruktionsbudget. John Womersley siger at han ikke er urolig for at få pengene ind.
– Vi har tre lande som endnu ikke helt har skrevet under. Vi er ret optimistiske hvad angår arbejdet med at få fyldt det hul, for Nederlandene har vi endnu ikke inkluderet i vores finansielle planlægning. Vi fortsætter også med aktivt at søge nye partnerlande både i og udenfor Europa, siger han.
Landet i en racerbil midt under løbet
Selv er han for nylig flyttet til København for jobbets skyld, og forsøger nu at integrere sig i Danmark.
– Jeg så den danske dronnings nytårstale på tv, men forstod desværre ingenting, så jeg skal arbejde på det danske. Jeg kan rigtig godt lide København. Byen balancerer på en behagelig måde mellem at være en hovedstad med kosmopolitisk kultur og samtidig være lille nok til stadig at være menneskelig, siger han.
ID- og grænsekontrollerne har dog besværliggjort arbejdspendlingen mellem de to lande, hvilket har medført at John Womersley tager bilen til Lund, til trods for at han i sin fritid er noget af en togentusiast, som plejer at rejse rundt i Europa bag forskellige damplokomotiver.
– At pendle til Lund er bekvemt og enkelt, men jeg ville ønske det var lettere med toget, for så ville jeg meget hellere vælge det. For mig og et antal andre ESS-ansatte er det her en daglig irritation, som vi håber bliver løst før snarere end senere, siger han.
Hvor damptogene, som fascinerer ham, normalt kun kommer op i et meget moderat tempo, vil han snarere beskrive ESS-byggeriet som en accelererende racerbil – og som ny generaldirektør beskriver han det, som om at han er landet i førersædet midt under løbet.
– Vi er i gang med at lære på hvordan vi skal køre den så godt som muligt, med solid støtte fra et engageret forskerteam. Vi skal tage beslutninger meget hurtigt. De europæiske skatteydere stoler på at vi kan forvalte en stor mængde penge, og vi skal undgå forsinkelser, for der er ingen ekstra tilskud at få. Men at arbejde hurtigt er ikke kun vigtigt for at holde budgettet, men også for at vi skal kunne levere forskningsmulighederne så snart som muligt, for der er jo virkelig vigtige problemer som skal løses, siger han. (News Øresund – Anna Palmehag)
Fakta/ ESS
European Spallation Source (ESS) er et europæisk samarbejdsprojekt om at bygge et neutronforskningsanlæg, som bliver op til hundred gange mere kraftfuldt end de nuværende anlæg. Selve anlægget bygges i Lund og datacentret ligger i København. Prisen for anlægget beregnes til 1,84 milliarder euro i 2013 priser.
Ved anlægget kommer flere forskellige materialer til at studeres, fra plast og lægemidler til motorer, proteiner og molekyler, ned på nano-niveau.
Tolv lande er fuldgyldige medlemmer: Danmark, Estland, Frankrig, Italien, Norge, Polen, Schweiz, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Ungarn, hvorimod Belgien, Nederlandene og Spanien har observatørstatus. Sverige og Danmark er værtslande.
ESS har p.t. 396 ansatte fra 49 lande og når anlægget er i drift ventes antallet at vokse til omkring 500 personer.
Forskningsanlægget i Lund åbner for forskning i 2023. Da forventes det at blive besøgt af 2.000–3.000 forskere hvert år.
Kilde: ESS
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23