Infrastruktur
Fælles dansk-svensk prognose for Øresundstrafikken
En dansk-svensk ekspertgruppe skal i efteråret lave en fælles bedømmelse af trafikudviklingen over Øresund. Initiativet kommer fra Sverigeförhandlingen, der har til opgave at føre samtaler med danske repræsentanter om yderligere en fast forbindelse mellem landene.
Den 6. september holdes der opstartsmøde i Danmark, hvor repræsentanterne for Sverigeforhandlingen, Trafikverket, Region Skåne og Transportministeriet starter en diskussion om en fælles prognose for gods- og persontrafikken over Øresund.
– Gruppen skal bedømme hvor langt den eksisterende forbindelse rækker.
Udgangspunktet er at man har forskellige måder at lave prognoser på i Sverige og Danmark. Bliver det en succes skal vi afklare om der er interesse for at vi sammen laver en fælles prognosemetode eller model, som også kan anvendes fremover. På den måde vil man få samme beslutningsgrundlag i begge lande, siger Hans Rode, udredningssekretær på Sverigeförhandlingen til News Øresund.
Trafikprognosen er første skridt og ud fra resultatet skal der laves en vurdering for det videre arbejde. Udgangspunkter er om, hvornår og hvordan foranstaltninger der kan øge kapaciteten eller en ny fast forbindelse behøves. Prognosen forventes færdig i løbet af efteråret.
– Jeg håber at det kan blive færdigt i 2016, så vi hurtigt får svar på hvor længe den eksisterende forbindelse rækker. Efter det kan vi bestemme hvordan Sverigeförhandlingen skal arbejde videre med spørgsmålet og om det indbefatter nogen form for et videre svensk-dansk samarbejde, siger Hans Rode.
I den svenske infrastrukturforslag fra 2012 udpegede regeringen en forbindelse mellem Helsingborg-Helsingør, i direktivet til Sverigeförhandlingen er også at medtage en metroforbindelse mellem Malmø-København og en fast forbindelse mellem Landskrona-København, kaldet Europasporet, i diskussionerne. Hans Rode ved ikke endnu om eller hvordan ekspertgruppen kommer til at tage hensyn til de ID- og grænsekontroller der udføres på rejsende over Øresund og hvordan de påvirker trafikken.
Sverigeförhandlingen er nedsat af den svenske regering til at forhandle om medfinansiering og til at skabe fordele, såsom øget boligbyggeri omkring infrastrukturprojekter, samt primært højhastighedstog mellem Stockholm-Göteborg og Stockholm-Malmø. Arbejdet påbegyndtes for to år siden og skal præsenteres i december 2017. (News Øresund – Jenny Andersson)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23