Ejendomme
Færre danskere har sommerhuse i Sverige – falder for sjette år i træk
10.465 sommerhuse var ejet af danskere i Sverige i 2018. Det er 1.231 – eller elleve procent – færre end seks år tidligere. På trods af det fortsatte fald siden da var danskerne sidste år den næststørste gruppe udenlandske sommerhusejere i Sverige, efter nordmændene og lige før tyskerne.
Danskerne købte flest sommerhuse i Sverige i perioden 2000 til 2008. Selv om antallet af danskejede sommerhuse altså er faldet de seneste seks år, er antallet mere end dobbelt så stort som i år 2000. Sidste år var 10.465 svenske sommerhuse ejet af danskere. Ifølge Victoria Lindtner, sekretariatschef for Foreningen Danske Torpare, er antallet af danske sommerhusejere faldet kontinuerligt de seneste år, fordi den yngre generation ikke altid er interesseret i at overtage hytterne efter deres forældre, som købte dem.
– Rejsemønstret er også ændret, så Sverige ikke længere er så populært som landene sydpå.
Kendskabet til Sverige er ikke så stort mere – man kender ikke Sverige og ved ikke, at der er mulighed for at købe meget billigere huse end i Danmark, siger hun til News Øresund.
Danske Torpare har nu besluttet at forsøge at ændre det og øge danskernes kendskab til Sverige. De arbejder også for at informere om mulighederne for at eje et feriehus sammen med andre, hvilket kan gøre det til en mindre byrdefuld opgave at få et helt hus at tage sig af.
– Der er så meget at gøre, du skal male og alt muligt. Jeg tror, det vil være for meget for mange, siger Victoria Lindtner. Hun tror dog, at udviklingen kan vende i takt med at fokus på klimaforhold stiger.
– Der bliver mere fokus på klimavenlige ferier, hvor man ikke flyver. Jeg tror også, at der er en større interesse for at trække sig lidt væk fra alt hverdags-travlheden, når man skal på ferie, og derfor søger folk i højere grad mod stilhed, ro og masser af natur, siger hun.
Ifølge statistik fra SCB er det mest almindeligt, at danskerne ejer sommerhuse i Småland, efterfulgt af Skåne og Halland. De mindst populære len er Gotland, Uppsala og Västmanland, hvor ingen eller kun et sommerhus var ejet af danskere i 2018. Udover svenskere ejer nordmænd de fleste sommerhuse i Sverige – lidt over 12.000 – efterfulgt af danskere og tyskere, som begge ligger på lidt over 10.000. (News Øresund – Anna Palmehag)
Fakta: fald siden 2015
Antallet af danske fritidshusejere i Sverige
2018: 10.465
2017: 10.747
2016: 11.025
2015: 11.267
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23