Vänsterpartiet (V)

Kort historik: Vänsterpartiet har en fortid som kommunistisk parti og havde i lang tid tætte bånd til andre kommunistiske partier i blandt andet Østeuropa. Men partiet har nu ingen officiel forbindelse til kommunismen.

Politik kort fortalt: Et socialistisk parti med mærkesager som ligestilling, feminisme og velfærd.

Nuværende alliancer, konflikter og magtstatus: Vänsterpartiet støtter en socialdemokratisk regering efter valget, men har også krævet at komme med i regeringen. Centerpartiet kan dog sætte en stopper for disse planer.

Stemmeprocenten ved Riksdagsvalget i 2018: 8,0 procent

Partileder: Nooshi Dadgostar

Socialdemokraterna (S)

Kort historik: Har regeret Sverige i lange perioder i løbet af 1900-tallet, til tider med eget flertal. Partiet har nu markant lavere vælgertilslutning, men er stadig langt det største parti i meningsmålingerne. Har siddet på statsministerposten siden 2014.

Politik kort fortalt: Et socialdemokratisk parti med mærkesager som sundhedspleje, velfærd, arbejdsmarkedet og ligestilling i samfundet.

Nuværende alliancer, konflikter og magtstatus: Socialdemokraterne sidder i øjeblikket alene i regeringen. I den sidste valgperiode har støttepartierne været Miljöpartiet (som også sad i regering i lang tid), Centerpartiet og Vänsterpartiet. Liberalerna var også støtteparti i en periode i begyndelsen af valgperioden.

Stemmeprocenten ved Riksdagsvalget i 2018: 28,3 procent

Partileder: Magdalena Andersson

Miljöpartiet (MP)

Kort historik: Dannet i 1980’erne med rødder miljøbevægelsen og modstanden mod atomkraft; ønskede oprindeligt ikke at placere sig på den politiske højre/venstre-skala. Kom i Riksdagen i 1988. Har også ofte samarbejdet på tværs af midten lokalt og regionalt, men er nu på venstrefløjen i landspolitik.

Politik kort fortalt: Et grønt parti med mærkesager som miljø og klima samt mangfoldighed.

Nuværende alliancer, konflikter og magtstatus: Miljöpartiet går til valg på at støtte en socialdemokratisk regering og vil gerne sidde i regering. Partiet sad i regering sammen med Socialdemokraterna fra 2014 til 2021, men forlod regeringen sidste efterår.

Stemmeprocenten ved Riksdagsvalget i 2018: 4,4 procent

Talspersoner: Per Bolund og Märta Stenevi

Centerpartiet (C)

Kort historik: Centerpartiet startede som et bondeparti. Historisk set har partiet primært samarbejdet med de borgerlige partier, men også nogle gange hen over midten.

Politik kort fortalt: Et socialliberalt, grønt parti med mærkesager som miljø og klima, iværksætteri og landdistriktsspørgsmål.

Nuværende alliancer, konflikter og magtstatus: Efter sidste valg valgte Centerpartiet at forlade sine tidligere borgerlige alliancepartnere for at støtte en socialdemokratisk regering for at undgå, at Sverigedemokraterna fik indflydelse. Denne gang går Centerpartiet til valg på at støtte en socialdemokratisk regering. Partiet kan forestille sig, men kræver ikke, at være i regering. Centerpartiet ønsker dog ikke at samarbejde med Vänsterpartiet.

Stemmeprocenten ved Riksdagsvalget i 2018: 8,6 procent

Partileder: Annie Lööf

Liberalerna (L)

Kort historik: Tidligere kendt som Folkepartiet og har en lang historie i Riksdagen. Har primært samarbejdet med de andre borgerlige partier, men også et par gange hen over midten. Efter sidste valg støttede Liberalerna den socialdemokratiske regering for at undgå, at Sverigedemokraterna fik indflydelse, men forlod så den såkaldte Januaraftale.

Politik kort fortalt: Et socialliberalt parti med mærkesager som undervisning, ligestilling og europæisk samarbejde.

Nuværende alliancer, konflikter og magtstatus: Liberalerna går til valg sammen med Moderaterna, Kristdemokraterna og Sverigedemokraterna. Liberalerna har dog ikke tænkt sig at støtte en regering, hvor Sverigedemokraterna er med. De vil selv gerne i regering, men det kan Sverigedemokraterna sætte en stopper for.

Stemmeprocenten ved Riksdagsvalget i 2018: 5,5 procent

Partileder: Johan Pehrson

Moderaterna (M)

Kort historik: Et af Sveriges ældste partier, som i sin tidligere historie har været et mere udpræget konservativt parti. Moderaterna har været det næststørste parti i Rigsdagen siden 1979 og havde senest statsministerposten fra 2006 til 2014.

Politik kort fortalt: Et liberalt/konservativt parti med mærkesager som lov og orden, skattelettelser, arbejdsmarkedet og forsvaret.

Nuværende alliancer, konflikter og magtstatus: Moderaterna er et borgerligt parti, der leder oppositionen. De går til valg sammen med Kristendemokraterna, Liberalerna og Sverigedemokraterna. Forud for dette valg kan Moderaterne for første gang forestille sig at samarbejde med Sverigedemokraterna.

Stemmeprocenten ved Riksdagsvalget i 2018: 19,8 procent

Partileder: Ulf Kristersson

Kristdemokraterna (KD)

Kort historik: Kristdemokraterna har deres rødder i frikirkebevægelsen i Sverige, men har i de senere år delvist distanceret sig fra denne arv. Medlem af Riksdagen siden 1991.

Politik kort fortalt: Et konservativt parti baseret på kristne værdier med mærkesager som sundhedspleje, lov og orden og ældrespørgsmål.

Nuværende alliancer, konflikter og magtstatus: Kristdemokraterna går til valg sammen med Moderaterne, Liberalerna og Sverigedemokraterna. Hvis disse partier vinder valget, forventes Kristdemokraterna at blive en del af regeringen sammen med Moderaterne.

Stemmeprocenten ved Riksdagsvalget i 2018: 6,3 procent

Partileder: Ebba Busch

Sverigedemokraterna (SD)

Kort historik: Dannet i 1980’erne af folk fra nazistiske og racistiske kredse. I 2000’erne gennemgik partiet en ændring til et nationalistisk og indvandringskritisk parti og har været medlem af Riksdagen siden 2010.

Politik kort fortalt: Et nationalistisk og socialkonservativt parti med mærkesager som reduceret indvandring samt velfærd.

Nuværende alliancer, konflikter og magtstatus: Sverigedemokraterna går til valg sammen med de borgerlige partier Moderaterna, Kristdemokraterna og Liberalerna. Partiet ønsker, men kræver ikke, at komme i regering. Imod at Liberalerna kommer med i regeringen.

Stemmeprocenten ved Riksdagsvalget i 2018: 17,5 procent

Partileder: Jimmie Åkesson