I oktober sidste år vedtog den politiske samarbejdsorganisation Greater Copenhagen et charter for grøn omstilling og vækst, Greater Copenhagen Green. Fire temaområder med tolv indsatsområder, med konkrete tiltag, blev opstillet med målet om at blive ”en internationalt førende metropolregion inden for grøn omstilling og grøn vækst.” I januar blev Nicolai Juel Vædele ansat til at drive implementeringen af Copenhagen Green. Nu er to af tiltagene godt i gang og to bliver igangsat i løbet af efteråret.

– Der er tolv initiativer i Copenhagen Green og det første, som vi er i gang med, er at etablere et Living lab for klimatilpasning. Det handler om at samle forsyningsselskaberne i regionen, fortæller Nicolai Juel Vædele, director Greater Copenhagen Green, som er et af det politiske samarbejde Greater Copenhagens charter.

VA Syd, Nordvästra Skånes Vatten och Avlopp, Hofor, Novafos og Sweden Water Research, har sammen med København, Malmø, Helsingborg og Region Hovedstaden samt Det Nationale Netværk for Klimatilpasning og Danmarks ambassade i Stockholm har underskrevet et fælles ”Memoran- dum of understanding” for et klimarobust Greater Copenhagen. Konkret handler det blandt andet om at få vejr-radarer til at tale sammen.

– I dag taler vejrraderne i Danmark og Sverige ikke sammen. Det kan vi få dem til, og så kan de sammen blive bedre til at forudse et skybrud og måske kunne advare tidligere end de har kunnet gøre hver for sig. Det er et eksempel på, hvor det kan være simpelt at spare milliarder af kroner på begge sider gennem samarbejde, siger Nicolai Juel Vædele.

I det hele taget handler klimatilpasning meget om digitalisering. Og det er oplagt for kommunerne at samarbejde omkring det, både i forhold til at dele viden og at lave fælles indkøb, mener Nicolai Juel Vædele.

– Vores Living Lab aktører har kigget ned i budgetterne og estimeret, at der samlet set i Greater Copenhagen-geografien vil blive lagt omkring 100 milliarder danske kroner på klimatilpasning de næste ti år. Det er rigtig mange penge. Og 50 milliarder af dem, er for ny data og digitalisering. Og her kan vi samarbejde og spare nogle penge, siger han og fortæller et konkret eksempel med sensorer for over- vågning af systemer for opsamling af regnvand.

Digitale løsninger skal forbedre mulighederne for at dele vedvarende energi

Det andet tiltag, som er i gang under Greater Copenhagen Green, kaldes Innovation Hub for Intelligente og Fleksible energiløsninger.
– Energisystemerne er under en kæmpestor transition, hvor den vedvarende energi vil komme til at stå for en voksende del af vores energiforbrug. Men det er en udfordring, at det er svært at opbevare vedvarende energi, siger Nicolai Juel Vædele og fortsætter:

– Det er fint med vindmøller og solceller, når det blæser og solen skinner, men vi kan ikke opbevare den energi og gemme det til en anden dag, hvor det er vindstille eller solen ikke skinner. Vi skal lave nogle kloge systemer for opbevaring af vedvarende energi.

I stor skala taler man ofte om Power to X, en teknologi for omdannelse og overførsel af overskudsenergi fra en type af energi til en anden. Men det kan også handle om lokale energifællesskaber, hvor der oprettes systemer for at dele overskudsenergi, som eksempelvis bliver skabt fra solceller på taget af et parcelhus. Det handler igen om at digitalisere, forklarer Nicoali Juel Vædele:

– Med algoritmer kan man udvikle et system, hvor du kan beregne, hvor meget energi som vil blive produceret under de kommende vejrforhold, og om du vil få overskudsenergi som naboen kan lade sin Tesla med.

Den offentlige indkøbsmuskel et vigtigt værktøj i grøn omstilling

De fire temaområder i Greater Copenhagen Green – CO2 neutralitet, energieffektivitet, cirkularitet og klimatilpasning – er koblet til FN’s verdensmål og Nicolai Juel Vædele understreger, at det overord- nede formål handler om at skabe grøn vækst og innovation. Greater Copenhagens rolle er ikke at opfinde løsningerne, men at bringe aktører sam- men, som kan gøre det. Det handler ofte om at ud vide et eksisterende projekt eller samarbejde til også at involvere partnere fra den anden side af Øresund. Nordic BioScience Hub, som er et af de tiltag, der bliver fokuseret på i efteråret, er et sådant.

– Her tapper vi ind i noget andre har arbejdet med i noget tid, men vi tilfører svenske partnere som Lunds universitet og Alfa Laval. Det handler om rammevilkår og testfaciliteter for bio science. Det kan være enzymer i fødevarer, brændstof, byggematerialer osv. Jeg kan forestille mig at Lunds universitet og ESS kan blive oplagte partnere på denne del, siger Nicolai Juel Vædele.

Det fjerde tiltag fra det grønne charter, som sættes i gang i løbet af efteråret, går under arbejdsnavnet Greater Copenhagen Food – Klimavenlige fødevarer: Fra jord til bord og fra bord til jord, og handler om cirkularitet.

– Det handler om innovation på fødevareområ- det. Det er blevet estimeret, at der bliver serveret en million offentlige måltider i vores region om dagen! Det er mange. Det er på plejehjem, i skolerne, på sygehusene. De arbejder allerede med bæredyg- tighed og økologi mange steder, men hvis vi kan spænde en innovationsvogn for, så kan vi også se på bæredygtighed i forhold til blandt andet logistik og emballage, ikke kun maden, men også håndteringen af den.

– Så det er virkelig her, at den offentlige ind- købsmuskel vil kunne bidrage til grøn omstilling, siger Nicolai Juel Vædele.

(News Øresund – Thea Wiborg)

Dette interview er lavet i forbindelse med rapporten State of the Region, som blev publiceret af Øresundsinstituttet den 12. oktober 2021.

Greater Copenhagen Green:

Den politiske samarbejdsorganisation Greater Copenhagen vedtog i oktober 2020 et charter for grøn omstilling og vækst med fire temaområder og tolv indsatsområder som hver især indeholder konkrete tiltag: 

CO2-neutral Greater Copenhagen
Energieffektiv Greater Copenhagen
Cirkulær Greater Copenhagen
Klimarobust Greater Copenhagen