Følg os på

Turisme/kultur

Flere store danske og svenske festivaler aflyses i år – men nogle finder nye måder at gennemføre på trods restriktioner

Publiseret

 

Copenhagen Jazz Festival finder sted fra den 1. til den 24. juli i år. Foto: Flickr (CC BY-ND 2.0)

Roskilde Festival, Heartland og Sweden Rock er nogle af de festivaler, der aflyser sommerens events på grund af de tilskuerbegrænsninger, der indtil videre er blevet annonceret i Danmark og Sverige. Men der er også nogle undtagelser. World Pride i København og Malmø planlægger at kunne finde sted både fysisk og digitalt, meddeler festivalens ledelse. Flere mindre og mere nicheprægede festivaler, som ikke kræver, at et stort antal personer samles i et afgrænset område, har også planer om at afholde deres arrangementer, om end med visse ændringer. En nyligt lanceret tredages musikfestival, Øresound, er også planlagt på Amager på trods for coronarestriktionerne.

Mandag blev der indgået en aftale mellem et flertal af Folketingets partier om yderligere regler for genåbning af Danmark. Udmeldingen førte blandt andet til, at flere danske festivaler blev tvunget til at aflyse sommerens arrangementer.

I Sverige skal Folkhälsomyndigheten senest den 12. maj udarbejde indikatorer for åbningen af samfundet, hvorefter regeringen vil udarbejde en national plan for, hvornår coronarestriktionerne kan lempes, tilpasses eller fjernes. Skriver TT. Flere svenske festivaler har dog allerede meddelt, at de ikke gennemfører i år.

Blandt andet Roskilde Festival og Musik i Lejet i Nordsjælland meddelte i denne uge, at de aflyser dette års festivaler, og at billetterne enten kan købes tilbage eller bruges til næste års festival i stedet. I Sverige har bl.a. musikfestivalerne Sweden Rock i Sölvesborg og Way Out West i Göteborg meddelt, at de aflyser.

Men mens mange arrangementer ser ud til at blive aflyst denne sommer, har nogle festivaler og musikkoncerter forsøgt at finde andre måder at gennemføre sikkert og i overensstemmelse med restriktionerne.

World Pride planlægger at gennemføre
LGBTI+-arrangementet World Pride, som afholdes 12.-22. august med fælles værtskab for København og Malmø, meddeler, at man fortsætter planlægningen af arrangementet, som vil tiltrække deltagere fra hele verden.

– Med 100 dage til starten af vores event er vi glade for at få lidt klarhed over restriktionerne, men skuffede over, at der er truffet så forsigtige og konservative beslutninger. I de kommende uger vil vi præsentere flere detaljer om, hvordan vi vil tilpasse os disse regler, siger Katja Moesgaard, formand for Copenhagen 2021, i en pressemeddelelse.

Malmöfestivalen afventer myndighedernes beslutning om coronarrestriktionerne til sommer. Foto: News Øresund

Byfestivalen Malmöfestivalen mellem den 6.-10. august, som arrangeres af Malmö stad, planlægger også at gennemføre, men afventer yderligere oplysninger fra myndighederne.

– Lige nu venter vi på mere information fra myndighederne, og hvad der vil blive præsenteret i maj (17. maj) om, hvordan det vil påvirke sommerens festival, siger Adrian Hörnquist, kommunikationsansvarlig for Malmöfestivalen, i en e-mail til News Øresund.

Flere festivaler skifter format
Ifølge den danske aftale om regler fra mandag for den videre genåbning af Danmark må der fra den 21. maj til den 1. august afholdes festivaler og større udendørs koncerter for maksimalt 2.000 deltagere, fordelt på grupper på 200 personer. Fra den 1. august kan der højst være 5 000 tilskuere, fordelt på grupper på 500 personer. Grænsen kan dog hæves til 10.000 personer, når det skønnes “forsvarligt af sundhedsmæssige årsager”, skriver Danmarks Radio. Der vil gælde krav om coronapas.

Der er planlagt afholdelse af flere mindre festivaler eller arrangementer, som ikke kræver, at mange mennesker samles på et lille sted, om end i en ændret form. Copenhagen Jazz Festival har besluttet at øge antallet af festivaldage fra 10 til 24 dage, skriver de i en pressemeddelelse. Hx-festivalen i Helsingborg, der arrangeres af Helsingborgs stad, finder sted den 6.-7. august, men i år er det en overvejende digital begivenhed.

(News Øresund – Erik Ottosson)

Foto: Flickr (CC BY-ND 2.0)

 

Fakta: Festivaler og kulturelle begivenheder denne sommer:

Udvalgte

Planlagt at blive gennemført i øjeblikket:
Copenhagen Jazz Festival, 1.-24. juli
Vi som älskar 90-talet, 24. juli, Helsingborg
Big Slap, 30.-31. juli, Malmø
Ystad Sweden Jazz Festival, 4.-7. august
Hx-festivalen, 6.-7. august, Helsingborg
Malmöfestivalen, 6.-10. august
Vi Elsker 90’erne, august, Rødovre
Øresound, 12.-14. august, Amager
World Pride, 12.-22. august, København og Malmø
Bayside Festival, 13.-14. august, Helsingborg

Aflyste festivaler og kulturevents:
Heartland, 27.-29. maj, Egeskov på Fyn
Distortion, 2.-6. juni, København
Sweden Rock Festival, 8.-11. juni, Sölvesborg
Copenhell, 19.-22. juni, København
Tinderbox, 24.-26. juni, Odense
Roskildefestivalen, 26. juni-3. juli
Musik i Lejet, 22.-24. juli, Tilsvildeleje
Way Out West, 11.-13. august, Göteborg

Kilder: Bland andre TV2Lorry, Sveriges Radio, Politiken

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Samfund19 timer ago

AI skal nedbringe behandlingstiden for patienter med knoglebrud

Snart skal en algoritme og kunstig intelligens på hospitaler i hovedstadsområdet bruges til at vurdere, om patienter har knoglebrud. Det...

Infrastruktur5 dage ago

Grønt lys fra den svenske regering: passagertog mellem Hässleholm og Halmstad bliver en realitet i 2028

Efter år med usikkerhed står det nu klart, at det bliver muligt at køre med tog mellem Hässleholm i Skåne...

Forskning5 dage ago

ESS henter ny generaldirektør fra Danmarks Tekniske Universitet

Den 1. november overtager Jane Hvolbæk Nielsen posten som generaldirektør for European Spallation Source – ESS. Mandatet er på fem...

Femern7 dage ago

Udbygget togstation ved Københavns Lufthavn indviet

Togstationen ved Københavns Lufthavn i Kastrup er blevet udbygget. Mandag blev to nye perroner ved det tidligere godsspor, som løber...

Femern1 uge ago

Sverige fordobler budgettet for udbygning af jernbanen Lund–Hässleholm til fire spor

Forud for indvielsen af Femern Bælt-tunnelen i begyndelsen af 2030’erne skal jernbanen i det sydlige Sverige udbygges. For at fremskynde...

Øresund1 uge ago

Øget godstrafik og flere bilrejser med pendleraftaler over Øresundsbron i første kvartal

I første kvartal i år passerede i gennemsnit 18.012 køretøjer pr. dag over Øresundsbron, en stigning på 2,1 procent sammenlignet...

Øresund2 uger ago

Idrætsprojekt skal give unge en ny livsbane – FC København ønsker at lære af FC Rosengård

Partnerskabet mellem FC København og FC Rosengård i Malmø er i fuld gang og har ført til nye kontakter på...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.