Erhverv
Flere vælger toget til forretningsrejsen i Sverige

Det er populært og klimavenligt at tage toget, når forretningsrejsen skal foretages. Nye tal fra SJ, Sveriges førende operatør, viser, at mellem juli og oktober i år, er antallet af forretningsrejser med SJ-tog steget med 16 procent svarende til 121.000 ture.
Der er kommet et større fokus på klimaet, og det gælder også for virksomhederne, når de skal vælge transportmiddel til deres forretningsrejser. Det skriver Sydsvenskan. I første halvår 2019 steg antallet af forretningsrejser med togoperatøren, SJ, med ni procent, og de efterfølgende fire måneder er antallet steget med 16 procent. SJ siger, at det øget antal af forretningsrejser med tog skyldes virksomhedernes opmærksomhed på klimaet.
SJ får da også mange henvendelser fra virksomheder, som ønsker hjælp til klimaberegninger, som viser virksomhedernes effekter af at vælge toget til forretningsrejser frem for eksempelvis fly. Det tyder derfor på, at virksomhederne er bekymrede for klimaet samt vil vise, at de gør en miljørigtig indsats. Ifølge SJ kan 40.000 togrejser mellem Stockholm og Gøteborg sidestilles med samme mængde CO2-udslip som for en enkelt flyvning.
Det er ikke kun klima- og miljøspørgsmål, der er grunden til det øget antal forretningstogrejser. Også muligheden for at arbejde undervejs og den tid, der spares ved ikke at skulle igennem en sikkerhedskontrol i lufthavnen, er medvirkende til fremgangen.
Årligt tegner forretningsrejser sig for ca. 30 procent af det samlede antal SJ-tog.
Ruterne Stockholm-Malmø-København og Stockholm-Gøteborg er de mest populære ruter blandt forretningsrejsende. SJ oplyser til Sydsvenskan, at de fra midten af december vil øge kapaciteten med 10.000 pladser om ugen på disse to ruter for at imødekomme den høje efterspørgsel på mere kapacitet i myldertiden. Det svarer til 5 procent kapacitetsforøgelse. (News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark08. november 2019
I 2020 afsluttes to kortlægninger til nye transportforbindelser over Øresund
-
Infrastruktur22. august 2019
Rejsende mangler et fælles søgesystem til rejser over Sundet