Danmark
Flere vil køre gennem Femern-tunnel


Ny prognose 20. november 2014 fra Femern A/S over trafikudviklingen i Femern Bælt-tunnelen, som forventes stå klar 2021 til en pris af 46 milliarder kroner i 2014-værdi. Billedet i baggrunden viser den model af tunnelen under Femern Bælt, som blev bygget den 1. oktober 2014 på Rådhuspladsen i København af transportminister Magnus Heunicke (Socialdemokraterne) og den tyske delstat Schleswig-Holsteins justits-, kultur- og europaminister Anke Spoorendonk (SSW). Foto – News Øresund.
Trafikprognosen for den kommende tunnel under Femern Bælt er blevet revideret. Øgede trafikindtægter, større EU-støtte og lavere realrente får tilbagebetalingstiden forkorter tilbagebetalingstiden for tunnelbyggeriet fra 39 år til mellem 32 og 37 år.
2021 skal tunnelen mellem Lolland og Tyskland indvies. I 2022 forventes gennemsnitlig 9.500 køretøjer og 93 tog passere gennem tunnelen hvert døgn. Tre år senere ventes antallet daglige køretøjer være øget til 11.000 og antal tog til 101.
Derefter ventes trafikken stige mellem 1,2 og 1.4 procent om året. Det medfører, at 11.107 personbiler, 101 busser og 1.844 lastbiler dagligt vil passere Femerntunnelen år 2035. Totalt bliver det 13.052 køretøjer. Samme år er antallet daglige persontog, som passerer tunnelen øget til 40 og antal godstog til 74. Samlet bliver det 114 daglige togpassager.
Prisen for at køre gennem tunnelen bliver 484 danske kroner for personbiler og 2.059 kroner for lastbiler. Jernbaneselskaber, som skal trafikere tunnelen, vil hvert år betale 394 millioner danske kroner.
Men det er ikke bare øgede trafikindtægter, der forbedrer økonomien for tunnelselskabet Femern A/S. EU-støtten til selve byggeriet ventes at stige fra 10 til 18 procent af byggeomkostningerne, samtidig som man regner med, at Femern A/S kan sambeskattes med det andet statslige broselskab, Sund & Bælt, hvilket sænker skatteomkostningerne fra 25 til 22 procent.
I kombination med lavere realrente end man tidligere regnede med medfører den nye prognose, at økonomien for tunnelbyggeriet forbedres, så tilbagebetalingstiden falder fra 39 år til mellem 32 og 37 år afhængig af hvor stor del af omkostningsreserven, som anvendes i byggeperioden.
Den nye trafikprognose er udarbejdet af Femern A/S for at give Folketinget en grundlag for kommende beslutninger om en anlægslov for tunnelbyggeriet, som beregnes koste 46 milliarder danske kroner i nutidsværdi. Dertil kommer 9,5 milliarder kroner for de danske landanlæg.
”Vi fremlægger nu et opdateret beslutningsgrundlag for Femern Bælt-forbindelsen. Med den opdaterede trafikprognose og den opdaterede finansielle analyse bør den fremførte kritik af et forældet beslutningsgrundlag forstumme,” siger transportminister Magnus Heunicke i en kommentar
Men færgerederiet Scandlines, som besejler den nuværende trafik over Femern Bælt, fortsætter med at kritisere tunnelprojektet. I dagens udgave af dagbladet Børsen hævder Scandlines administrerende direktør Søren Poulsgaard, at Femern A/S beregninger er fejlagtige, fordi de er baseret på, at Scandlines nedlægger sin rute mellem Danmark og Tyskland, når tunnelen står klar. Den regner Scandlines ikke med at gøre. I stedet advarer Scandlines administrerende direktør mod at tegne et dystert billede af færgetrafik, og i en anmeldelse til EU har rederiet hævdet, at tunnelprojektets økonomi bygger på ulovlig statsstøtte i form af ikke-tidsbegrænsede statslige kreditgarantier. Scandlines har nu sendt et brev til Femern A/S, hvor de fremfører deres kritik og beder om et møde, hvor sagen kan drøftes. ”Det stiller vi naturligvis op til,” siger Femern A/S administrerende direktør Claus F. Baunkjær til Børsen. (News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark08. november 2019
I 2020 afsluttes to kortlægninger til nye transportforbindelser over Øresund
-
Infrastruktur22. august 2019
Rejsende mangler et fælles søgesystem til rejser over Sundet