Danmark
FN-museum skal etableres i København
København har allerede FN-byen som samler 11 forskellige FN-organisationer og i Malmø ligger FN’s World Maritime University. I 2022 tilkommer et museum og formidlingscenter om FN’s arbejde. Indholdet skal kunstneren Ólafur Eliasson blandt andet være med til at udvikle.
” Udover vigtigheden af at udbrede kendskabet og opbakningen til FN’s arbejde og visioner, så er der tale om et ambitiøst byggeprojekt. Det har potentiale til at styrke Danmarks internationale profil og Københavns brand som internationalt besøgsmål. Og selve byggeriet forventes at skabe masser af arbejdspladser i København,” siger udenrigsminister Kristian Jensen (V) i en pressemeddelelse.
UN Live Museum skal være både fysisk og virtuelt. Selve museet skal placeres i et, af initiativtagerne beskrevet, nybygget ikonisk landemærke i København. Derudover skal der etableres en online platform samt et internationalt netværk mellem museer i hele verden. Indholdet skal udvikles i samarbejde med blandt andre den dansk-islandske kunstner Ólaf Eliasson. En lang række personer fra forskellige FN-organisationer såvel som danske og internationale museer er involveret i projektet.
Formålet er at fremme viden om FN’s arbejde. Initiativtager til projektet er en privat forening og det er også denne forening som skal finde finansierer til museet og hvis det lykkes forventes museet at stå klar i 2022. (News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23