Følg os på

Øresund

Forsat fokus på innovation, arbejdsmarked, transport og grøn omstilling i det nye Interreg-program

Publiseret

 

Eskil Mårtensson er udviklingsstrateg hos Region Skåne og projektleder for programskrivningsarbejdet. Foto: News Øresund

Det nye Interreg-program for Øresund-Kattegat-Skagerrak (ØKS) for 2021-2027 kommer til at støtte projekter indenfor lignende områder, som det gør i dag: innovation, grøn omstilling, transport og arbejdsmarked. En programskrivningsgruppe bestående af embedsmænd fra de elve regioner i programgeografien er ved at udarbejde et forslag, som skal diskuteres af politikerne den 24. september. Programforslaget skal være færdigt i januar 2021.

Processen med at udarbejde et nyt program for Intereg ØKS startede i januar. Det formelle tilbud fra det svenske erhvervsministerium til Region Skåne om at indlede arbejdet med programskrivningen kom først i april, en høringsrunde forventes i oktober og det færdige forslag skal afleveres i januar 2021. Derefter skal EU Kommissionen godkende forslaget.

– Jeg plejer at sige, at vi lægger skinnerne, mens toget kører, siger Eskil Mårtensson, udviklingsstrateg hos Region Skåne og projektleder for programskrivningsarbejdet, til News Øresund.

Region Skåne leder arbejdet, som involverer alle elve regioner i programgeografien. Der er blevet nedsat en overordnet programgruppe og fire skrivegrupper med embedsmænd, som har haft digitale møder under arbejdsprocessen. Den politiske beslutningsgruppe har et digitalt møde den 24. september, hvor programforslaget skal diskuteres.

Programmet baseres på regionale udviklingsstrategier, tværregionale strategier og EU-kommissionens rammer for det grænseregionale samarbejde. Desuden er der blevet ført dialog med en lang række andre aktører, så som EU-kommissionen, nationale myndigheder, universiteter, Medicon Valley Alliance, Greater Copenhagen Committee og grænsetjenesterne.

Evalueringen af det nuværende program efterspørger blandt andet, at den grænseregionale merværdi bliver tydeligere, og det har også været i fokus for programskrivningsgruppen.

– Det som adskiller sig fra sidste programperiode, er, at der vil være endnu mere fokus på at styrke den grænseregionale merværdi gennem projekterne. Vi vil se et tydeligere ejerskab. Vi har også haft dialog med Øresunddirekt, Svinesundskomittén, Greater Copenhagen og andre relevante aktører netop for at få den grænseregionale merværdi med, fortæller Eskil Mårtensson.

De indsatsområder for 2021-2027 som foreslås, ligner områderne i det nuværende program:

  • Innovationer/forskning/smart specialisering
  • Miljø/klima/energi
  • Transport/mobilitet
  • Arbejdsmarked, kompetenceudvikling og grænsehindringer

– Der er en tydelig linje fra det tidligere program, eftersom det overordnet er de samme områder. Vi synes, at der er godt, at det ligger i linje med hinanden og at vi ikke fokuserer på noget helt andet, siger Eskil Mårtensson og fortsætter:

– Vi har specielt set på hvilke områder under det som EU kalder smart specialisering, som vi kan arbejde med. Og der er jo Life science og grøn omstilling to styrkeområder, som er særligt tydelige i ØKS-området, og som vi gerne vil tage udgangspunkt i.

Et andet punkt som evalueringen af det nuværende program løfter frem, er erhvervslivets mulighed for at deltage i Interreg-projekter.

– Det er alles ambition at erhvervslivet skal være mere aktivt, men det kan være svært for små virksomheder at deltage i projekter, så i mange tilfælde skal man måske se på brancheorganisationerne i stedet for, siger Eskil Mårtensson.

Siden erhvervsfremmeloven blev indført i januar 2019, må de danske regioner ikke længere arbejde med erhvervsfremmende indsatser. Med de er fortsat involverede i Interreg-samarbejdet, eftersom de kan deltage i tværregionalt samarbejde.

– Hvis det handler om innovation og erhvervsfremme, er det Erhvervsstyrelsen som har hovedmandatet, men hvis det handler om sygehusvæsenet og sundhed, så er det jo regionernes hovedområde, og her er innovationsmulighederne også store, forklarer Eskil Mårtensson.

EU’s budget er endnu ikke vedtaget, og det er derfor uklart hvor mange penge, som programmet kommer til at råde over.

– Vi ved endnu ikke hvor mange penge det bliver. Sidste programperiode havde jo omkring 130 millioner euro og det bliver sandsynligvis mindre, men alligevel så meget, at det handler om mange penge, så programmet fremover også bliver et vigtigt værktøj for vores grænseregionale arbejde, siger Eksil Mårtensson.

(News Øresund – Thea Wiborg)

 

Fakta: Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak (ØKS)

Interreg-pgrammet er et EU-program som støtter territorialt samarbejde. Tværregionale projekter kan ifølge de nuværende regler ansøge om 50 procent af finansieringen fra programmet. Under perioden 2014-2020 er de fire indsatsområder for Interreg ØKS: innovation, grøn økonomi, transport og beskæftigelse, og programmet har samlet set haft 127,5 millioner euro fra EU og 10 millioner euro i norske midler at fordele. Frem til den 1. september 2020 har 76 projekter og 34 forstudier fået bevilliget støtte i denne programperiode.

Programgeografien for Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak dækker regionerne: Region Skåne, Halland og Västra Götaland i Sverige, Region Hovedstaden, Midtjylland, Nordjylland og Sjælland i Danmark samt fylkeskommunerne Agder, Oslo, Vestfold og Telemark samt Viken i Norge.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Samfund22. september 2023

Øresundsdebat uge 38: Bandemedlemmer flygter fra Sverige af frygt for deres liv, danske straffe for svenske forbrydelser og kommunalt tovtrækkeri om Øresundsforbindelser

Bandekrigen i Sverige eskalerer, og landet har ikke været så farligt at opholde sig i siden 2. Verdenskrig. Bandemedlemmer flygter...

Arbejdsmarked22. september 2023

Arbejdsløsheden er næsten halveret for svenskere født uden for Europa

Siden flygtningekrisen i 2016 er arbejdsløsheden næsten halveret blandt mennesker i Sverige, der er født uden for Europa, rapporterer Dagens...

Ejendomme22. september 2023

Rentestigninger vil ramme husholdninger med såkaldt bostadsrättslägenhet hårdere i Stockholm end i Göteborg og Malmø

Riksbankens pengepolitiske renteforhøjelser og efterfølgende stigninger i realkreditrenterne vil ramme indbyggerne i Stockholm hårdere end i resten af landet på...

Politik22. september 2023

Den svenske regerings finanslovsforslag: Skattelettelser på arbejde, tillæg til kommuner og regioner samt øgede klimaudledninger

Regeringen giver Sveriges kommuner og regioner yderligere 16 milliarder kroner, hvilket ikke anses for tilstrækkeligt ifølge Sveriges Kommuner og Regioner,...

Arbejdsmarked22. september 2023

Svensk computerspiludvikler erstatter 40 pct. af medarbejderne med AI

Den Göteborg-baserede spiludvikler Mindark med computerspillet Entropia Universe afskediger 25 medarbejdere, svarende til 40 pct. af medarbejderstaben, og erstatter deres...

Bæredygtighed22. september 2023

Svea Solar investerer 10 milliarder kroner i nye solcelleparker efter rekordstor el-aftale med Arla

Det svenske solenergiselskab Svea Solar meddeler, at de har underskrevet en rekordstor el-aftale med det europæiske andelsmejeri Arla, der har...

Bæredygtighed22. september 2023

I Lund reklameres der nu for kommunens første supercykelsti

I Landskrona blev Sveriges første supercykelsti C32 indviet i slutningen af august, og den går ud til Häljarp, rapporterer Sydsvenskan....

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.