ForSeas nye direktør vil styrke rederiets rolle som samfundsbygger i det nordlige Øresund

Rederiet ForSeas nye direktør tiltrådte midt under coronakrisen. Kristian Durhuus har skulle håndtere faldende trafiktal og kontinuerligt nye regler og restriktioner. Nu er trafikken nærmere et normalniveau og rederiet kigger fremad mod bredere samfundsansvar og mere eldrift.

Færgetrafikken mellem Helsingør og Helsingborg blev hårdt ramt af coronakrisen. Ifølge Kristian Durhuus, adm. direktør for ForSea, mistede rederiet omkring 80 procent af trafikvolumen i foråret, og det var hovedsagligt fritidstrafikken mens fragt og pendlertrafik lå nærmere normalniveaet. Nu er trafikken steget igen, men der mangler stadig cirka 30 procent af trafikvolumen.

– Det er turisterne vi har mistet. Turister direkte mellem Sverige og Danmark, men også transittrafik mellem Sverige/Norge og Europa. Men det er begyndt at lysne lidt, siger Kristian Durhuus, adm. direktør for ForSea til News Øresund.

Kristian Durhuus startede som administrerende direktør for ForSea i juni, midt under coronakrisen, og har skulle håndtere de mange udfordringer.

– Vi har lært hvor vigtigt det er at hurtigt tilpasse os. At tilpasse måden vi driver færgerne på. At tilpasse sig til at der hele tiden kommer nye regler. Vi har den specielle situation, at vi er underlagt både danske og svenske regler. Vi har skulle reagere meget hurtigt og implementere nye regler hele tiden, siger Kristian Durhuus.

Krisen har tvunget rederiet til at blive mere omstillingsparat, mener han. Og fremover skal forretningsmodellen være mere modstandsdygtig mod kriser. For der kommer flere, tror Kristian Durhuus.

– Jeg har oplevet 11. september, finanskrisen og corona – tre enorme kriser på 20 år, og hver gang har transport været en af de brancher, der er blevet ramt hårdest, siger han.

Rederiet Forseas færge Aurora i Helsingborgs havn, hvor batterierne i containerne på taget lades op. Foto: News Øresund

En af fremtidssatsningerne, som ForSea allerede er i gang med, er at gøre virksomheden mere klimavenlig. I slutningen af 2018 blev to af færgerne bygget om til eldrift. Der var dog en del problemer i starten og i 2019 måtte eldriften indstilles. Først i sommers blev den primære færge, Aurora, godkendt til eldrift igen. I slutningen af 2020 regner rederiet med, at også Tycho Brahe skal tages i eldrift igen.

– Det betyder, at vi har reduceret vores CO2 foodprint på driften af de to færger med 97 procent.  Jeg siger driften fordi der nogle gange er diskussion om, hvor vidt man skal medregne det CO2, der bliver brugt mens man bygger batterierne osv., forklarer Kristian Durhuus.

De resterende tre procent kommer af at færgerne er dieselhybridfærger, som skal operere en vis del med diesel for at sikre at dieseldriften fortsat fungerer. Ses der samlet på hele virksomheden er CO2-forbruget reduceret med 65 procent.

– Vi er mange år foran samfundet på det her. Og vi kommer til at fortsætte rejsen videre med at bygge flere færger om, eller når vi køber nye færger, så vil de have el fra starten, så vi kommer op på 97 procent for hele organisationen.

– Den store langsigtede strategiske opgave er at gå videre med klimarejsen, og på alle måder sørge for at ForSea bidrager til den grønne korridor i Øresund ved at man kan transportere sig hurtigt og klimavenligt over Øresund, siger Kristian Durhuus.

ForSea er ifølge Kristian Durhuus en af de største arbejdsgivere i Helsingborg såvel som Helsingør, og fremover vil de satse mere på synlighed i det nordlige Øresund samt at gøre mere for samfundsudviklingen i et bredere perspektiv. At være en ”regional connector”, kalder Kristian Durhuus det. Det kunne eksempelvis være at tage elever, for at hjælpe til med at flere unge får en uddannelse.

– Vi er det første billede af Sverige for mange, som kommer hertil fra Europa og den danske side. Vi er det som holder vores pendlercomunity sammen og som gør, at man kan arbejde på tværs af de to lande, og vi er en af de største arbejdsgivere i både Helsingør og Helsingborg. Så her har vi også en rolle og forpligtigelse til at deltage i udviklingen af samfundet, ikke kun på klimasiden, men på alle måder, siger Kristian Durhuus.

Han ser også gerne at samarbejdet på tværs af Øresund bliver bedre. Siden broen åbnede, er der ikke sket den udvikling af et fælles arbejdsmarked og samhandel som man forventede, mener Kristian Durhuus.

– Jeg føler at der er en stor udfordring for os alle sammen at bygge videre på Øresundsregionen som en fælles region, og samordne alle de regler osv. så det bliver lettere for folk at pendle og samhandle over sundet.

(News Øresund – Thea Wiborg/Johan Wessman)