Danmark giver flere penge til kultur – både gennem offentlige midler og fra fonde – end Sverige. Alligevel er der et stærkt billede af det modsatte i kultursektoren i begge lande, viser analysen Dansk-svensk kultursamarbejde – kulturens rammer. Denne misforståelse kan til dels skyldes den måde, som kulturstøtten er struktureret i begge lande, siger Søren Friis Møller, ph.d. i kulturledelse og ekstern lektor ved Copenhagen Business School (CBS), som interviewes i det danske digitale kulturmagasin Kulturmonitor.

Resultaterne af Øresundsinstituttets analyse af de kulturelle rammer i Danmark og Sverige har vakt en vis overraskelse blandt personer fra kulturbranchen, som Kulturmonitor har interviewet. Men ikke for Søren Friis Møller, der har forsket i fortællinger i den danske kulturbranches øverste ledelse. Han ser tre årsager til, at danske kulturaktører oplever, at de har færre penge end svenske: at new public management gennemsyrer kulturlivet i Danmark, at fondene er mindre tilbøjelige til at støtte kulturaktørernes drift – hvilket skaber et behov for hele tiden at finde på noget nyt, og at muligheden for at få støtte fra fonde betyder, at den offentlige sektor ofte ikke finansierer projekter fuldt ud.

– Det betyder, at man, når man designer et projekt, altid regner med ikke at have penge nok. Alle ved, at man skal ud og jagte fondsmidler. Det, tror jeg, er den væsentlige grund til, at fortællingen om, at vi har få midler, er blevet så stærk. For det opleves som om, at det er tilfældet, siger Søren Friis Møller til Kulturmonitor. (News Øresund)