Følg os på

Interviews

Forskningsanlæg gjorde tyske Ralf Trant til Øresundsborger

Publiseret

 

Ralf Trant kommer til at gøre tjeneste på ESS i to år mere, inden han skal tilbage til partikelfysiklaboratoriet i CERN i Schweiz. Men han lover at komme til indvielsen af ESS i 2023. ”Det ser vi alle frem imod”, siger han. Foto: News Øresund – Erik Ottosson

Tyske Ralf Trant er vant til at krydse grænser. Nu gør han det hver dag fra hjemmet i København til arbejdet på forskningsanlægget European Spallation Source (ESS) uden for Lund. Han tror, at Øresundsregionen kun vil udvikle sig til det bedre i de kommende år.
– Regionen udgør et knudepunkt for europæisk forskning, og det gør det vældigt attraktivt at være her, siger han.

Ralf Trant, som arbejder med miljø- og sikkerhedsanliggender på ESS, tager en neongul vest og cykelhjelm på. Det er myldretid, når Øresundstoget ruller ind mod Lund C, og han må forberede sig på at hente sin sammenklappelige cykel fra hylden i togkupéen, inden han stiger af. På vanlig vis løfter han cyklen ud af toget og suser nogle minutter senere ud i Lunds gader med retning mod ESS, hvor han de seneste tre år som Associate Director har haft ansvaret for miljø, sikkerhed, sundhed og kvalitet.

– Jeg kendte ikke til regionen inden. Det har været en positiv overraskelse at komme her, siger han, da han har sat sig til rette inde på ESS, som for tiden både er et kontor og en byggeplads.

”Det er fantastisk, at der her findes mulighed for at kunne bo i et land og arbejde i et andet, siger Ralf Trant.” Foto: News Øresund – Erik Ottosson

Det var muligheden for at være med til at bygge noget nyt op, som lokkede Ralf Trant til Øresundsregionen. Når ESS i 2023 er i drift, kommer anlægget til at huse verdens mest kraftfulde neutronkilde, som gør det muligt at undersøge materialers struktur mere detaljeret end nogensinde før. Ralf Trant har tidligere i 17 år arbejdet med miljø- og sikkerhedsanliggender på verdens største partikelfysiklaboratorium, CERN, i Genève i Schweiz, og håber at kunne bidrage til færdiggørelsen af ESS med sin erfaring og viden.

– Vi bygger et helt nyt forskningsanlæg her. Det er vældig spændende, og jeg tror, at de fleste af mine kollegaer er lige så begejstrede som jeg, siger han.

Der er 56 nationaliteter repræsenteret på ESS. Selv er han født og opvokset i Wuppertal i Tyskland, men har i mange år boet i Schweiz og Frankrig. At bo og arbejde i to forskellige lande er ikke noget nyt for ham. I sin tid på CERN cykelpendlede han til arbejdet, både fra hjemmet i Frankrig og fra Schweiz.

I dag krydser han endnu en landegrænse på vejen over Øresundsbroen med toget. Dagen starter med, at han cykler til Ørestad Station, selvom Hovedbanegården er tættere på hans hjem. På den måde får han lidt motion, inden han sætter sig på toget for at sende nogle mails. Fremme i Lund cykler han til ESS i stedet for at tage bybussen.

– Jeg kan godt lide at cykle, og på den måde får jeg mere tid på cyklen, siger han og forklarer, at selv når den nye letbane begynder at køre, vil han fortsat vælge cyklen.

At han og hans hustru bosatte sig i København var ikke et svært valg. Det er en rimelig stor by med et stort udvalg af kulturelle tilbud, synes han. Ralf Trant besøger gerne Den Kongelige Opera i København, hvor han tager til koncerter og lytter til klassisk musik, og han har også været i operaen i Malmø.

– Det er fantastisk, at der her findes mulighed for at kunne bo i et land og arbejde i et andet, siger han.

Ralf Trant kan godt lide at cykle, og vælger det i stedet for at tage bussen til og fra toget. Foto: News Øresund – Erik Ottosson

ESS er resultatet af et partnerskab mellem 13 europæiske lande, som i fællesskab bygger og finansierer forskningsanlægget. Sverige og Danmark er såkaldte værtslande, og udover at anlægget er placeret i Øresundsregionen (i København ligger ESS’ datacenter) betaler landene 47,5 procent af de totale byggeomkostninger på 1,84 milliarder euro. Ralf Trant synes, at det er en fantastisk idé at placere anlægget her og er ikke overrasket over, at det bliver en realitet. Han mener, at der findes et specielt perspektiv i regionen, hvilket er blevet forstærket yderligere takket være ESS. Med Lunds Universitet med sit internationale perspektiv og med synkrotronforskningsanlægget Max IV, der allerede tiltrækker forskere fra hele verden til regionen, er Lunds og regionens profil et stærkt videnskabeligt knudepunkt. God logistik, som den store, internationale lufthavn i København, som kan nås på en halv time, bidrager yderligere til regionens tiltrækningskraft, mener Ralf Trant, som tror på en lys fremtid for regionen.

– Jeg tror, at regionen i fremtiden vil udvikles til et videnskabeligt knudepunkt, som kommer til at lokke virksomheder og muligvis nye forskningsanlæg til. Det vil fortsat vokse, siger han.

News Øresund – Erik Ottosson

 

Fakta: ESS

ESS er et europæisk samarbejdsprojekt med Sverige og Danmark som værtslande. Hovedanlægget er placeret i Lund, og dets Data Management and Software Centre ligger i København.

Åbnes: 2023

Ansatte: Lidt over 500, heraf mellem 30 og 40 på DMSC i København. Når anlægget er i fuld drift, vil det have ca. 3.000 besøgende gæsteforskere hvert år.

Formål: ESS kan sammenlignes med et gigantisk mikroskop, som anvendes til undersøgelse af materialer. Anlægget vil generere op til 100 gange flere neutroner end de ledende neutronkilder i dag, hvilket giver uovertrufne muligheder for fremtidige forskningsgennembrud inden for eksempelvis life science, transport, materialer og energi.

Øresundsdataforbindelse: ESS i Lund er tilsluttet datacentret i København via et optisk fiberkabel langs Øresundsbroen og tunnellen. Kablet danner en slags ”informationsbro”, som gør det muligt på kort tid at overføre alle videnskabelige data, som produceres på ESS, til datacentret.

Kilde: ESS, https://europeanspallationsource.se

 

Interviewserie i News Øresund – Øresundsbroen 20 år

I år fylder Øresundsbroen 20 år. News Øresund sætter fokus på dette jubilæum, med en serie interviews med personer som lever og er aktive i regionen, eller som har spillet en vigtig rolle i dens udvikling.

De fleste af interviewsne indgår også i bogen ”Checkpoint 2020 – mennesker, grænser og visioner i Øresundsbrons tid” (Makadam förlag), der blev udgivet i maj af Øresundsinstituttet og Centrum för Öresundsstudier ved Lunds universitet.

Læs flere interviews i serien:
Med en musikalsk mission
Tidligere adm. direktør: Det danske-svenske kulturmix giver et spændende udgangspunkt for virksomheder
Flytningen fra Stockholm åbnede hendes øjne for Øresundsregionen
Forskelle i dansk og svensk kultur giver dynamik i arbejdslivet
Biologen på Peberholm
København blev en fristad, da Malmø føltes for lille
Hun har base på begge sider af Sundet
Havnefusion gav mere end økonomisk gevinst
Ingvar Carlsson havde bestemt sig: ”Når jeg bliver statsminister skal broen bygges”
Han var med i beslutningen om Øresundsbroen
Med udsigt til Sverige
Akademiker flyttede fra Rumænien til Øresund – efterlyser en vej ind på arbejdsmarkedet
Øresundsbroens direktør opfordrer staterne til at tænke mere grænseoverskridende
”Danmark holder af sine fiskere – i Sverige ses vi som en pittoresk faggruppe”
Den skjulte vej over Øresundsbroen
Ung dansk skater lokket af kreativt gymnasium i Malmø
Svensk, dansk eller ”skandigrød”
Paskontrollant er et varmere job, end hun troede
Fra bromodstander til Øresundsentusiast
Togkontrolløren som er blevet Øresundspendlernes favorit

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Ejendomme07. februar 2025

Øresundsbroens 25 års-jubilæum: En chance for et tættere dansk-svensk samarbejde

Øresundsbroens 25-års jubilæum i sommer er en oplagt mulighed for at tale om fremtiden for regionen og om et tættere...

Danmark07. februar 2025

Befolkningstilvæksten aftager – befolkningen i den arbejdsduelige alder falder i Danmark

Sverige og Danmark går nu ind i en ny æra: Befolkningstilvæksten aftager; der fødes færre børn, andelen af ældre stiger,...

Øresund08. februar 2025

Uro og optimisme – et blandet billede af økonomien

Uden Novo Nordisk og den danske medicinalindustris fremgang ville Danmarks BNP-vækst have været tættere på 1,5 og ikke 3 pct....

Øresund08. februar 2025

Øresundsdebatten uge 6: X sagsøger Lego og kendt dansk gallerist hjælper svensk kunstner

X sagsøger Lego og Ørsted. En kendt dansk gallerist hjælper kunstner i Lund. Svenske politikere vil følge Danmarks eksempel og...

Danmark07. februar 2025

UNICEF udvider sit humanitære Verdenslager i København

Siden 2012 har FN-organisationen UNICEF haft verdens største lager for humanitær bistand på Oceankaj i ydre Nordhavn i København. Nu...

Erhverv07. februar 2025

Svenske Mässan Gothia Towers varsler yderligere personale

Et overudbud af hotelværelser, aflyste koncerter på Ullevi samt nedbrændingen af vandlandet Oceana har ført til dårlig rentabilitet for svenske...

Danmark07. februar 2025

Skatteministeren takker de danske virksomheder for de 101 mia. svenske kroner, der er indbetalt

I 2023 betalte danske virksomheder 101,7 mia. kr. i selskabsskat (155 mia. svenske). “Det er et klart bevis på, at...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.