Forskning
Forskningsfinansiering efterlyses i ny dansk handlingsplan for ESS
Danmark er klar til at realisere satsningen på tre til fem særligt fremstående forskningsmiljøer, med tilknytning til anlæggene ESS og Max IV. Det fremgår i en ny og opdateret dansk handlingsplan for begge anlæg som blev diskuteret under den dansk-svenske konference The Bridge tirsdag. Men finansiering af satsningen mangler stadig.
Handlingsplanen, som blev lanceret i slutningen af sidste uge, udgør et statuscheck og opdatering af den nationale ESS-strategi vedtaget i 2015. Den er udarbejdet af den danske ESS-rådgivningsgruppe, som for at løse problemet med finansieringen har foreslået at spydspidsområderne skulle have en central placering i kataloget for den nye danske forskningsplan FORSK2025, noget som også er sket. Den indebærer dog ikke bindende beslutninger om finansiering, men skal ses som et grundlag for kommende beslutninger indenfor området.
Eksempler på andre forslag som er justeret fra den oprindelige ESS-strategi er at man vil skabe et HR-samarbejde mellem ESS og regionale og lokale aktører i Danmark, udarbejde en analyse og et forslag om en fremtid uddannelsesindsats på neutron- og synkrotronområdet, samt opbygge et europæisk materialeforskningsprogram.
Danmark og Sveriges respektive nationale strategier for ESS og Max IV var også en af punkterne ved en rundbordssamtale under den svensk-danske konference The Bridge tirsdag i København. Til forskel fra Danmark er Sverige stadig i gang med at udarbejde deres strategi.
Sveriges ESS-koordinator, Lena Ek, fremhævede vigtigheden af at skabe en fælles og større historie om forskningsanlæggene.
– At projektet er ”on time, on budget” er meget vigtigt, men ligeledes er hvordan man sælger projektet til unge, forskere, industrien og investorerne. Vi skal fortælle medborgerne at det her er det værd, sagde hun og foreslog sætningen ”New materials for global challenges”.
Flere danske deltagere ville dog hellere tale om konkrete handlinger, såsom at opbygge såkaldte portaler hvor industri og forskere mødes.
– Vi skal have den store fortælling, men det må ikke kun være varm luft. Sælger vi ESS og Max IV ind til industrien nu bliver de skuffede, fordi det er for tidligt. Nu skal vi opbygge forskningsmiljøerne, så vil virksomhederne selv banke på for at komma ind. Vi skal ikke risikere at opbygge en boble af begejstring som kan springe, sagde for eksempel Jane Hvolbæk Nielsen, institutdirektør for fysik ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU). (News Øresund – Anna Palmehag)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23