Danmark
Fragtfærge mellem København og Malmø
Til foråret sætter Copenhagen Malmø Port fire pramme ind mellem de to byer. Men kun for gods. Hver pram har plads til 100 containere.
Det fælles havneselskab Copenhagen Malmø Port, der driver havnene i de to byer, åbner til foråret en godsrute for containere, der skal over Øresund.
Hidtil er godset blevet kørt på lastbil gennem byen og over Øresundsbroen. I dag er der en stor import af containere til København, mens Malmø især er en eksporthavn for containere.
”Vi kommer til at få et bedre flow af containere, og har allerede fået positive reaktioner fra erhvervet, der vil få lavere omkostninger. Ruten er åben for alle, der vil have flyttet gods mellem de to havne,” siger administrerende direktør Johan Röstin til News Øresund.
Han vurderer, at miljøpåvirkningen vil blive reduceret, når gods bliver flyttet fra lastbil til pram.
Copenhagen Malmø Port sætter fire pramme i drift. To eller tre af dem vil transportere containere hver dag. Hver har kapacitet til 100 containerenheder. En fjerde pram vil blive brugt til bulkgods med genbrugsmaterialer og biobrændsel. Prammene vil blive bugseret af slæbebåde. Ruten drives i samarbejde med Watertruck AB og hver tur over sundet vil vare to timer.
Copenhagen Malmø Port er etableret i 2001 og ejes af danske By & Havn, Malmø Kommune og private investorer. Sidste år var 7.800 skibe i de to havne. Mens krydstogtskibe foretrækker København håndterer Malmø store mængder nye biler, der ankommer fra bilfabrikkerne til salg. Mere end 400.000 biler kom sidste år til Malmø. (News Øresund – Peter Mulvany)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23