Øresund
Fremtidsforsker foreslår et privatfinansieret udviklingsselskab for Øresundsregionen
Et privatfinansieret udviklingsselskab som skal investere i trafikale såvel som mentale bånd på tværs af Øresund. Det er et af fremtidsforskeren Uffe Palludans forslag i en ny bog om Øresundsregionen, hvor han sammenfatter sine tanker om regionens udvikling gennem årene. I bogen foreslår han nye flyvebåde og bustrafik såvel som flere faste forbindelser over Øresund.
Uffe Palludan anser, at en fuldt integreret Øresundsmetropol har behov for nye flyvebådsforbindelser over Øresund, en busmetro på broen og længere frem en metro mellem København og Malmø samt en HH-tunnel med dertilhørende opgradering af kystbanen mellem Helsingør og København.
”Problemet er, at i et traditionelt embedsmandsunivers vil en HH-forbindelse og en metro blive set som hinandens modsætninger, da de ses som ”bevillingsprojekter”, der er i bevillingskonkurrence. I virkeligheden er de, når man løfter perspektivet op til at handle om
Øresundsregionen dele af det samme projekt, nemlig en sammenbinding af Øresundsregionen.” skriver Uffe Palludan i sin bog Grænseregion Øresund 2020 (side 40).
Uffe Palludan har tidligere fremført forslaget om en metro mellem København og Malmø for at løse kommende kapacitetsproblemer på Øresundsbroen. Dermed flyttes det såkaldte mætningspunkt for trafik og integration, og på den måde opnå det Uffe Palludan kalder byfusion mellem de to byer. Men for at hele regionen kan blive en helhed, fremhæver han også behovet for en fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør.
For at bygge og drive forbindelserne løfter Uffe Palludan en tidligere ide om, at etablere et privatfinansieret udviklingsselskab.
”Ideen var som med Ørestadsselskabet, at det skulle have målsætninger på to niveauer. Ørestadsselskabets mål var jo ikke bare at bygge metro, byggemodne jord og sælge den. Det virkelige mål var at få gang i København. Øresundsselskabet skulle tilsvarende heller ikke
bare finansiere og bygge faste forbindelser og drive dem. Det virkelige mål var at få gang i Øresundsintegrationen.” skriver han med henvisning til hans tidligere bog Metropol Øresund fra 2014.
For at realisere visionen om en integreret Øresundsregion, er det vigtigste at skabe mentale broer, mener han.
”Ved at lade udviklingsselskabet have det økonomiske ansvar for driften, vil det få direkte økonomiske interesser i at mentale bånd over sundet udvikles” skriver Uffe Palludan i sin pressemeddelelse.
Uffe Palludan fremfører desuden argumenter for at satse på flyvebåde og bustrafik over Øresund. Både flyvebådene og en såkaldt metrobus kan gå i shuttletrafik mellem Malmø og København. Dermed vil den heller ikke blive påvirket af eventuelle id- og grænsekontroller på samme måde som Øresundstoget, som er en del af en regional togforbindelse som stopper på flere stationer i Sverige såvel som Danmark, og som ikke har billetkontrol ved ombordstigning. Fra Kastrup til Hyllie ville det ifølge Uffe Palludan tage cirka 17 minutter med en bus. Flyvebådene vil ifølge Uffe Palludan kunne nå Københavns Nordhavn og metrolinjenettet på 30 minutter fra Malmø, 20 minutter fra Landskrona og 40 minutter fra Helsingborg. (sid 63)
(News Øresund)
Fakta om bogen Grænseregion Øresund 2020 af Uffe Palludan (2020)
Bogen er opdelt i to dele og er delvis en sammenfatning af forfatterens tidligere udgivet bøger om Øresundsregionen. Den første del omhandler de første år fra diskussion til brobygge samt de første femten år med den faste forbindelse og kaldes ”en vision bliver til og udvikles”. Den anden del omhandler grænsekontrollerne som er blevet indført af omgange siden 2015 og kaldes ”visionsløse år”.
Uffe Palludan er fremtidsforsker med eget konsulentfirma. Han har skrevet en række bøger om Øresundsregionen, har haft virke på begge sider af Øresund og været Øresundsdebattør gennem 30 år.
Flere bøger om Øresundsregionen
”En region i kläm” af Christer Persson og Hans-Åke Persson
Læs om den her: https://www.newsoresund.dk/blandet-billede-af-oeresunds-samarbejdet-i-ny-forskningsbog/
”Checkpoint 2020 – Mennesker, grænser og visioner i Øresundsbroens tid” – en antologi udgivet i et samarbejde ml. Centrum för Öresundsstudier ved Lunds universitet, det dansk-svenske videnscenter Øresundsinstituttet med det grænseregionale nyhedsbureau News Øresund samt Makadam Förlag.
Læs om den her: http://www.oresundsinstituttet.dk/checkpoint2020/
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23