Samfund
Godt nyt for kærestepar over Øresund og danske ferieboligejere i Sverige – Folkhälsomyndigheten foreslår, at indrejseforbuddet ophæves
Folkhälsomyndigheten skriver i en indstilling til regeringen, at indrejseforbuddet fra Danmark og Norge kan ophæves. Det oplyser myndigheden til News Øresund. Hvis regeringen følger myndighedens anmodning, vil det igen være muligt for alle danskere at rejse til Sverige fra den 1. april, og for eksempel at besøge deres fritidshuse i Sverige og for dansk-svenske kærestepar at mødes i Sverige. Kravet om at kunne præsentere en negativ covid-test ved indrejse i Sverige forventes ikke fjernet.
Spredningen af det muterede coronavirus fra Storbritannien har udviklet sig på samme måde i Danmark, Norge og Sverige. Folkhälsomyndigheten finder derfor, at der ikke er nogen grund til at have et indrejseforbud længere fra disse lande. Folkhälsomyndigheten vurderer, at indrejseforbuddet kan ophæves, skrives der i en indstilling til regeringen. Dette bekræftes af Jon Pelling, hos myndighedens presseenhed, overfor News Øresund. Folkhälsomyndigheten mener, at kravene til dokumentation og til at fremvise en negativ covid-19-test for at kunne rejse i Sverige betyder, at rejser fra Norge og Danmark stadig vil være begrænsede, og at risikoen for øget trængsel i grænsekommunerne er lille.
– Regeringen vil analysere Folkhälsomyndighetens indstilling. Det Folkhälsomyndigheten foreslår er, at vi skal have de samme regler over for Finland, Norge og Danmark, dvs. kræve negative covidtests for indrejse, men ikke have yderligere regler knyttet til indrejse mod Norge og Danmark, som vi har i dag, siger indenrigsminister Mikael Damberg (S) til Ekot.
Den svenske regering indførte et indrejseforbud fra Danmark den 22. december 2020 og fra Norge ca. en måned senere på grund af spredningen af det muterede coronavirus. Grænsependlere og visse andre grupper er undtaget fra forbuddet. De nuværende regler gælder indtil 31. marts.
Det svenske indrejseforbud har færre undtagelser end hvad der gælder ved indrejse i Danmark. Begge lande gør undtagelser for f.eks. pendlere, egne borgere og beboere i landet og for presserende familiesager. Men mens Danmark f.eks. godkender indrejse for kærestepar, der kan certificere forholdet på en blanket, så siger Sverige nej til dette. Sverige har imidlertid gradvist lempet reglerne, og allerede den 24. december var transitrejser gennem Skåne tilladt for trafik mellem Bornholm og resten af Danmark. Senere er der også gjort undtagelser for børn og forældre, der bor på hver sin side af grænsen.
Kærestepar på tværs af Øresund og danskere, der ejer fritidshuse i Sverige, er to grupper, der er berørt af det svenske indrejsetilbud. Det er bl.a. kommet til udtryk i Facebook-gruppen “Kærester adskilt af grænselukningen under coronavirus” med 1.900 medlemmer og gennem foreningen Danske Torpare, der organiserer en stor del af de danskere, der i alt ejer 10.400 svenske sommerhuse, og som i øjeblikket ikke kan besøge og tage sig af deres huse. (News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23