Selve rådet skal, som tidligere, bestå af personer med et stort netværk i deres lands ministerier, på minister- og højere tjenestemandsniveau, og ifølge det nye mandat skal man stræbe efter at det består af lige mange kvinder og mænd. Foto: News Øresund

Øgede beføjelser for det nordiske Grænsehindringsråd skal bidrage til at flere grænserelaterede problemer bliver løst. Det håber de nordiske samarbejdsministre, som blandt andet har aftalt at Grænsehindringsrådet får ret til at indkalde til møder med ministre, arbejdsmarkedets parter og andre aktører. Desuden højnes målet for hvor mange grænsehindringer som Rådet bør kunne klare hvert år.

Grænsehindringsrådet har tidligere haft som mål at løse, eller – hvis umuligt – afskrive, mellem fem og ti grænsehindringer per år i hele Norden. Det mål er overskredet og nu sættes ambitionerne derfor op til mellem otte og tolv hindringer om året. De hindringer som har størst betydning for den frie bevægelse skal prioriteres.

I det nye mandat skærpes også teksten om at det er de nationale parlamenter, ministerier, myndigheder og øvrige aktører som har ansvar for at grænsehindringer kan løses. Grænsehindringsrådet får fremover et budget til at eksempelvis bestille eksterne analyser og udredninger.

Selve rådet skal, som tidligere, bestå af personer med et stort netværk i deres lands ministerier, på minister- og højere tjenestemandsniveau, og ifølge det nye mandat skal man stræbe efter at det består af lige mange kvinder og mænd.

Claes Håkansson, ansvarlig for grænsehindringsarbejdet i Nordisk Ministerråd. Foto: News Øresund

Sideløbende med at det nye mandat, udvikles også Grænsehindringsrådets samarbejde med de regionale informations- og grænsetjenester.
– Vi vil gerne have indspark fra regionerne omkring hvilke hindringer de synes er vigtige at se på, siger Claes Håkansson, ansvarlig for grænsehindringsarbejdet i Nordisk Ministerråd, til News Øresund. (News Øresund – Anna Palmehag)