Følg os på

Øresund

Greater Copenhagen Committee løfter igen problemet med grænsependlernes skat under coronapandemien

Publiseret

 

Det dansk-svenske politiske samarbejde, Greater Copenhagen Committee, fremhæver igen behovet for en skatteundtagelse for grænsependlere, som på grund af coronakrisen arbejder hjemmefra. Øresundsaftalen, som er skatteaftalen mellem Danmark og Sverige, indebærer, at de grænsependlere, som arbejder hjemmefra mere end 50 procent af arbejdstiden under en tre måneder, skal betale skat i bopælslandet i stedet for i det land, de normalt arbejder i. Det kan lede til ekstra administration med skattebetaling i to lande (men ikke dobbeltbeskatning), og for danske grænsependlere er der en risiko for kraftigt højere skat ved hjemmearbejde. Danske pendlere med svensk firmabil bliver ramt ekstra hårdt.

Allerede i marts blev Danmark og Sverige enige om at lave en undtagelse i forhold til hvilket land grænsependlerne har social sikring i, når de overgår til hjemmearbejde under coronapandemien. Derimod har landenes skatteministre sagt nej til en tilsvarende undtagelse i forhold til hvilket land grænsependlerne skal betale skat i.

Det dansk-svenske politiske samarbejde, Greater Copenhagen Committee, forsøger nu igen at få skatteministrene til at lave en grænseundtagelse. I et notat fra den 9. februar og den 27. januar fremhæver Greater Copenhagen Committee, at de danske grænsependlere risikerer kraftig højere skat, når de arbejder hjemmefra i stedet for at tage til arbejdet i Sverige. Hvis en Øresundspendler arbejder hjemmefra mere end 50 procent af arbejdstiden i en periode på tre måneder, overgår deres beskatning til det land, de bor i. News Øresund viste i en artikel den 26. november 2020, at en dansk grænsependler risikerede at skulle betale titusinder af kroner i ekstra skat.

Nu fremfører Greater Copenhagen Committee, med hjælp af beregninger fra KPMG Acor Tax, at danske grænsependlere med svensk firmabil kan blive ramt endnu hårdere. For den som for eksempel har en Volvo XC60 via en firmabilsordning i Sverige, kan hjemmearbejdet resultere i ekstra skat på mere end 70.000 kroner, oplyser Greater Copenhagen Committee.

De danske grænsependlere er en lille gruppe, som kun omfatter cirka en tiendedel af det samlede antal grænsependlere i Øresund. Størstedelen af grænsependlerne bor i Sverige og arbejder i Danmark.

Greater Copenhagen Committee har talt med danske grænsependlere, som nu overvejer at skifte til et job i Danmark for at undgå skatteproblematikken. Tidligere er den lavere løn i Sverige blevet kompenseret af lavere skat. Med dansk skat i stedet for svensk forandres situationen. ” Derfor er jeg tvunget til at se på, om det kan betale sig for mig fortsat at arbejde i Sverige,” siger Louise Meinert Niclasen, som arbejder hos den dansk-svenske levnedsmiddelvirksomhed AAK med hovedkontor i Malmø.

 

Fakta: Skattepligt for Øresundspendlere under coronapandemien

I henhold til Øresundsaftalen skal grænsependlere betale skat i det land, hvor de udfører arbejdet. Mindst 50 procent af arbejdet i en løbende periode på tre måneder skal udføres i arbejdslandet for, at Øresundpendleren betaler skat der, ellers er personen i stedet forpligtet til at betale skat i det land, hvor de bor. Dette kan betyde, at de grænsependlere, der skal arbejde hjemmefra under coronapandemien, kan blive forpligtet til at betale skat for bestemte perioder i deres bopælsland og i visse perioder i arbejdslandet og derfor også skal indberette skat i to lande. Hvis dette er tilfældet, vil der ske en afregning landene imellem, ifølge den såkaldte Trekk-aftale.  Det indebærer at man aldrig skal betale skat i begge lande for den samme periode.

For Øresundpendlere, der bor i Danmark og arbejder i Sverige, kan en ændret skattepligt også føre til en skattesmæk, da mange af dem betaler såkaldt særlig indkomstskat, SINK-skat, for arbejdet i Sverige. Den ligger på 25 procent, men giver ikke mulighed for at foretage fradrag i skatten. Det danske skatteniveau er betydeligt højere.

Greater Copenhagen Committee fremhæver nu også, at personer med firmabil kan blive ramt af markant højere skat, hvis de skifter beskatningsland fra Sverige til Danmark. For den som eksempelvis har en Volvo XC60 som firmabil i Sverige, kan det indebære mere end 70.000 kroner i højere skat.

Også for skattemyndighederne i begge lande kan det betyde meget ekstraarbejde i forbindelse med næste års selvangivelse.

En lignende problematik findes i nogen grad mellem samtlige af de nordiske lande.

(News Øresund)

 

Læs mere her:
17 december 2020: Ny översikt pekar på 25 coronarelaterade störningar i de nordiska gränsområdena
3 december: 2020 Gränshinderrådet uppmanar återigen ministrar att införa skatteundantag under coronakrisen
26 november 2020: Gränspendlare med jobb i Sverige riskerar tiotusentals kronor i extra skatt
21 oktober 2020: Frustrerade gränspendlare och bekymrad arbetsgivare hoppas på lösning för skattefrågan under coronakrisen
10 september 2020: Även Danmark och Finland nekar skattelösning för gränspendlare under coronakrisen
3 september 2020: Greater Copenhagen om Öresundspendlarnas skatt under coronakrisen: Orättvist och skadligt”
28 augusti 2020: Sveriges finansminister säger nej till skattelösning för Öresundspendlare under coronakrisen
17 juni 2020: Nordiska finans- och skatteministrar uppmanas att införa skatteundantag under coronakrisen
14 maj 2020: Landshövdingen uppmanar finansdepartementet att lösa skattefrågan för Öresundspendlare
20 mars 2020: Försäkringskassan och Udbetaling Danmark överens: hemarbetsdagar i Sverige på grund av coronavirus påverkar inte vilket land man är socialförsäkrad i
Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Ejendomme07. februar 2025

Øresundsbroens 25 års-jubilæum: En chance for et tættere dansk-svensk samarbejde

Øresundsbroens 25-års jubilæum i sommer er en oplagt mulighed for at tale om fremtiden for regionen og om et tættere...

Danmark07. februar 2025

Befolkningstilvæksten aftager – befolkningen i den arbejdsduelige alder falder i Danmark

Sverige og Danmark går nu ind i en ny æra: Befolkningstilvæksten aftager; der fødes færre børn, andelen af ældre stiger,...

Øresund08. februar 2025

Uro og optimisme – et blandet billede af økonomien

Uden Novo Nordisk og den danske medicinalindustris fremgang ville Danmarks BNP-vækst have været tættere på 1,5 og ikke 3 pct....

Øresund08. februar 2025

Øresundsdebatten uge 6: X sagsøger Lego og kendt dansk gallerist hjælper svensk kunstner

X sagsøger Lego og Ørsted. En kendt dansk gallerist hjælper kunstner i Lund. Svenske politikere vil følge Danmarks eksempel og...

Danmark07. februar 2025

UNICEF udvider sit humanitære Verdenslager i København

Siden 2012 har FN-organisationen UNICEF haft verdens største lager for humanitær bistand på Oceankaj i ydre Nordhavn i København. Nu...

Erhverv07. februar 2025

Svenske Mässan Gothia Towers varsler yderligere personale

Et overudbud af hotelværelser, aflyste koncerter på Ullevi samt nedbrændingen af vandlandet Oceana har ført til dårlig rentabilitet for svenske...

Danmark07. februar 2025

Skatteministeren takker de danske virksomheder for de 101 mia. svenske kroner, der er indbetalt

I 2023 betalte danske virksomheder 101,7 mia. kr. i selskabsskat (155 mia. svenske). “Det er et klart bevis på, at...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.