Danmark
Greater Copenhagen-formand: ”Den danske regering er ved at ødelægge Greater Copenhagen-samarbejdet”


”Vi har etableret et meget godt fundament i Greater Copenhagen, men hvis den danske regering tager alle pengene og ansvaret for vækstarbejdet fra os, kan det blive meget svært for regionerne i Danmark at fortsætte som aktører i Greater Copenhagen”, siger Heino Knudsen, formand for Greater Copenhagen & Skåne Committee og regionrådsformand i Region Sjælland. Foto: News Øresund – Thea Wiborg
Danske regioner skal ikke længere have noget ansvar for erhvervsfremme, viser torsdagens forlig mellem den danske regering og Dansk Folkeparti. Dermed kan regionerne blive tvunget til at forlade Greater Copenhagen-samarbejdet.
Den danske regering vil gøre systemet for erhvervsfremme enklere og lettere tilgængelig. I torsdags indgik regeringen derfor en aftale med Dansk Folkeparti, som blandt andet indebærer, at erhvervsfremmeansvaret fordeles på to niveauer i stedet for tre: Staten og kommunerne – men ikke regionerne. De opgaver, som regionerne har haft med hensyn til vækst og erhvervsliv flyttes dermed over til de andre niveauer.
Heino Knudsen, formand for Greater Copenhagen & Skåne Committee og regionrådsformand i Region Sjælland, venter på resultaterne fra forhandlingerne om den endelige fordeling af resurser mellem regeringen og Danske Regioner, men er allerede nu kritisk over for forliget:
”Jeg afventer, hvad det kan få af betydning for både Greater Copenhagen og erhvervsfremmeindsatserne. Men jeg vil gerne sige, at den her aftale, som regeringen har indgået, kommer ikke til at være god for væksten i Danmark. Man har i aftalen helt glemt at fokusere på den store indsats og kun fokuseret på en 1:1 indgang til virksomhederne”, siger han til News Øresund.
Tidligere på ugen gav Kommunernes Landsforening (KL) udtryk for at være positivt indstillet over for det nye erhvervsfremmesystem. Danske Regioner er derimod meget kritiske og skrev i en pressemeddelelse onsdag, at den forandring, som regeringen og kommunerne går ind for, vil lede til en øget centralisering af erhvervsfremmesystemet i stedet for at de, som nu, spredes over hele landet.
Danske Regioner har også fremhævet at midlerne til regional udvikling fra EU’s strukturfonde også fremover bør prioriteres og deles ud af regionerne. Det er endnu uklart hvordan EU-midlerne bliver påvirket af den nye aftale, men i aftalen fremgår det at den nye Erhvervsfremmebestyrelse skal råde over egne midler samt ”medfinansiering af EU-strukturfondsmidler”.
Greater Copenhagen & Skåne Committee’s formand Heino Knudsen kan endnu ikke svare sikkert på hvilken betydning aftalen vil have for Greater Copenhagen-samarbejdet, men ser med bekymring på udviklingen.
”Vi har etableret et meget godt fundament i Greater Copenhagen, men hvis den danske regering tager alle pengene og ansvaret for vækstarbejdet fra os, kan det blive meget svært for regionerne i Danmark at fortsætte som aktører i Greater Copenhagen. Den danske regering er ved at ødelægge et meget stærkt Greater Copenhagen-samarbejde”, siger han.
(News Øresund – Anna Palmehag)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark08. november 2019
I 2020 afsluttes to kortlægninger til nye transportforbindelser over Øresund
-
Infrastruktur22. august 2019
Rejsende mangler et fælles søgesystem til rejser over Sundet