Følg os på

Politik

Greater Copenhagen henter sekretariatsleder fra Femern A/S

Publiseret

 

Sara Pezzolato Ipsen

Sara Pezzolato Ipsen, sekretariatsleder the Greater Copenhagen & Skåne Committee.

Sara Pezzolato Ipsen bliver sekretariatsleder for det fornyede dansk-svenske samarbejde the Greater Copenhagen & Skåne Committee. Hun kommer fra en stilling som CSR- og organisationsudviklingschef hos Femern A/S.

Den 1. februar tiltræder Sara Pezzolato Ipsen jobbet som sekretariatsleder for the Greater Copenhagen & Skåne Committee. Hun er 38 år, uddannet cand. scient. pol. fra Aarhus universitet og har tidligere arbejdet i Transportministeriet. I 2011 startede hun hos Femern A/S, hvor hun startede som direktionsassistent og i dag er CSR- og organisationsudviklingschef.

The Greater Copenhagen & Skåne Committee, GCSC, erstattede ved årsskiftet det tidligere dansk-svenske politiske samarbejde i Öresundskomiteen. (News Øresund)

Fakta:

Greater Copenhagen
Greater Copenhagen bliver det internationale varemærke og the Greater Copenhagen & Skåne Committee (GCSC) er navnet på samarbejdet og på sekretariatet i Nørregade i det centrale København. Alle 46 østdanske kommuner, mindst 30 af de 33 skånske kommuner, Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne står bag samarbejdet.

Opgaven
International markedsføring af Greater Copenhagen.
Arbejde for at tiltrække investeringer, virksomheder, talenter og turister.
Styrke infrastrukturen.
Støtte arbejdsmarkedsintegrationen over Øresund og begrænse grænsehindringer.
Satse på fælles strategiske indsatser for erhvervslivet.

Sekretariatet og koordinationsgruppen

GCSC har et sekretariat med 3–4 medarbejdere med lokaler i Nørregade i det centrale København, hvor Sara Pezzolato Ipsen fra den 1. februar er sekretariatsleder.
Desuden er der dannet en koordinationsgruppe bestående af centrale medarbejdere fra organisationerne som skal bistå styregruppen i dens arbejde. Region Hovedstaden har som formand for styregruppen afsat ”fire årsværk” til arbejdet.

Styregruppen
Ledende tjenestemænd fra regionerne og kommunerne som afspejler bestyrelsen.
Styregruppen har til opgave at føre bestyrelsens beslutninger ud i livet ved at involvere tjenestemænd ude i regionerne samt kommunerne. Til forskel fra Öresundskomiteen skal arbejdet i GCSC først og fremmest ske ude i medlemsorganisationerne.

Bestyrelsen
18 folkevalgte politikere, halvdelen fra Danmark og halvdelen fra Sverige. Formandskabet roterer mellem de tre regionale geografier. The Greater Copenhagen & Skåne Committees bestyrelse havde sit første møde onsdag:

  • Steen Christiansen (formand GCSC), formand for KKR Hovedstaden, borgmester Albertslund Kommune
  • Henrik Fritzon (næstformand GCSC), regionrådsformand, Region Skåne
  • Jens Stenbæk (næstformand GCSC), regionsrådsformand, Region Sjælland
  • John Engelhardt, næstformanden for KKR Hovedstaden, borgmester Glostrup Kommune
  • Frank Jensen, overborgmester, Københavns Kommune
  • Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand, Region Hovedstaden
  • NN, regionsrådsmedlem, Region Hovedstaden
  • Steen Bach Nielsen, regionsrådsmedlem, Region Sjælland
  • Knud Erik Hansen, næstformand i KKR Sjælland, borgmester i Faxe Kommune
  • Niels Hörup, formanden for KKR Sjælland, borgmester, Solrød Kommune
  • Katrin Stjernfeldt Jammeh, borgmester, Malmö Stad
  • Anders Almgren, borgmester, Lunds kommun
  • Carl Johan Sonesson, 2:e næstformand, Region Skåne
  • Märta Stenevi, 1:e næstformand, Region Skåne
  • Peter Danielsson, borgmester, Helsingborg Stad
  • Heléne Fritzon, borgmester, Kristianstads kommun
  • Kent Mårtensson, formand, Kommunförbundet Skåne
  • Lena Wallentheim, borgmester Hässleholm kommun (Pladsen roterer mellem Hässleholm, Landskrona, Trelleborg)

 

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Samfund09. juni 2023

“Malmøs udfordringer er ikke enestående, men kræver en bred palet af tiltag”

54 forslag til initiativer præsenteres i den endelige rapport fra Malmøs vækstkommission. Det er ikke en løsning, der med et...

Arbejdsmarked09. juni 2023

Formidlingscenter med fokus på danske arbejdspladser blandt anbefalingerne fra Malmö Tillväxtkommission

Man kan med fordel lette pendlingen til København, grænsehindringer bør fjernes, og Malmø Kommune bør overveje at åbne et formidlingscenter...

Politik09. juni 2023

Det svenske regeringsgrundlag haler ind i ny meningsmåling

Støtten til oppositionspartierne i Riksdagen er stadig større end til de partier, der udgør grundlaget for regeringen. Men føringen er...

Arbejdsmarked09. juni 2023

14 danske arbejdspladser beskæftigede mere end 100 Øresundspendlere sidste år

Næsten halvdelen af alle Øresundspendlere, som bor i Sverige og arbejder i Danmark, har job i Københavns Kommune, efterfulgt af...

Politik09. juni 2023

Danmarks største demokratifestival – Folkemødet på Bornholm finder sted torsdag den 15. -17. juni

Med over 2.800 events fordelt på 200 scener på tre dage er der lagt op til et informationsmarathon med alt...

Samfund08. juni 2023

Malmø kåret til Sveriges bedste bymidte

Malmø modtog prisen som Årets Stadskärna på Svenska Stadskärnors årskongres i Helsingborg den 31. maj. “Kultur spiller en stor rolle,...

Turisme/kultur06. juni 2023

Væksten aftager for Skånes turistindustri efter stærk genopretning

I løbet af årets første fire måneder registrerede Skånes hoteller, vandrerhjem, feriebyer og campingpladser i alt 1,42 millioner turistovernatninger ifølge...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.