Politik
”Greater Copenhagen” kan lokke skånske kommuner
Skånske kommuner har været skeptiske mod det heldanske varemærke ”Copenhagen”. Men en tillæg – som ”Greater” – kan øge interessen for at deltage i det danske samarbejde, mener Helsingborgs borgmester Peter Danielsson. Fra den danske side er invitationen åben.
Budskabet fra de danske politikere var klart på årets udgave af konferencen Øresundstinget: Vi vil have Skåne med i vores Copenhagen-samarbejde. Invitationen til svenskerne kom fra både Danmarks Økonomi- og Indenrigsminister Morten Østergaard (Rad.) og Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsformand i Hovedstaden. Også Københavns Overborgmester, Frank Jensen (S) var enig og påpegede, at dette var en nyhed.
”Det er første gang, at initiativet til samarbejdet kommer fra den danske side,” sagde han.
Det, der tidligere blev kaldt fokuseret vækstdagsorden, samler 46 danske kommuner og to regioner, som vil øge deres samarbejde. En vigtig del er at samordne den globale markedsføring og skabe et fælles varemærke, som kan lokke alt fra investorer til turister. Men de danske planer om netop ”Copenhagen” har mødt skånsk kritik. Anders Almgren (Socialdemokraterna), borgmester i Lund, siger til News Øresund, at det vil svække Skånes position overfor beslutningstagere i Stockholm, hvis man markedsfører sig som et andet lands hovedstad. Samtidig er han positiv overfor et samarbejde, ikke mindst når det gælder regionens markedsføring udadtil i verden. Også borgmesteren i Malmø, Katrin Stjernfeldt Jammeh (Socialdemokraterna), sagde i sit indlæg på Øresundstinget, at der er meget i planerne, som kan hjælpe regionen til vækst.
Ifølge Peter Danielsson (Moderaterna), borgmester i Helsingborg, har de skånske kommuner foreslået et tillæg til varemærket.
”Nu drøftes– var det – ”Greater Copenhagen”. Det tror jeg er godt, for det kan samle mere end bare København,” siger han.
De aktuelle drøftelser, der finder sted i øjeblikket, ventes føre til, at kommunerne i Skåne træffer beslutning om at deltage – eller ikke – et tidspunkt i løbet af foråret eller sommeren. Hidtil er det især de største kommuner, der har været i kontakt med det danske initiativ, men der er en bred interesse, oplyser de svenske politikere, som News Øresund har talt med.
”Vi i Skåne har et forankringsarbejde at udføre, mens de danske kommuner er kommet meget længere. Men det er sjovt, at det for en gangs skyld er danskerne, der er mest ivrige,” siger Peter Danielsson. (News Øresund – Anna Palmehag)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23