Arbejdsmarked
Greater Copenhagen om Øresundspendlernes skat under coronakrisen: Uretfærdigt og skadeligt”

Tue David Bak, administrerende direktør for den dansk-svenske organisation Greater Copenhagen, mener at det er både uretfærdigt og skadeligt for mobiliteten og den økonomiske integration at Øresundspendlere højst sandsynligt kommer til at behøve at betale skat i to lande, hvis de har arbejdet meget hjemmefra under coronakrisen. Den svenske og danske regering planlægger ikke at gøre nogen undtagelser fra reglerne, selvom hjemmearbejde under coronakrisen har været et krav for mange.
Normalt betaler grænsependlere skat i beskæftigelseslandet, men hvis de arbejder mere end 50 procent i bopælslandet i en løbende periode på tre måneder, vil de i stedet være skattepligtige dér i løbet af denne periode.
– Af hensyn til mobiliteten og den økonomiske integration i Greater Copenhagen havde vi naturligvis håbet, at regionens pendlere og arbejdsgivere ville undgå ekstra skatteadministration som følge af corona. Pendlerne har jo ikke selv valgt at arbejde hjemmefra, men de er blevet beordret til det af myndighederne i foråret. Nationale foranstaltninger mod pandemien har allerede gjort hverdagen vanskelig for grænseoverskridende pendlere og erhvervslivet, siger Tue David Bak i en kommentar.
Greater Copenhagen påpeger også, at danske pendlere kan blive ramt ekstra hårdt, da de måske skal betale højere skat i Danmark, end de gør i Sverige. (News Øresund)
Fakta: Skattepligt for Øresundspendlere under coronapandemien
I henhold til Øresundsaftalen skal grænsependlere betale skat i det land, hvor de udfører arbejdet. Mindst 50 procent af arbejdet i en løbende periode på tre måneder skal udføres i arbejdslandet for, at Øresundpendleren betaler skat der, ellers er personen i stedet forpligtet til at betale skat i det land, hvor de bor. Dette kan betyde, at de grænsependlere, der skal arbejde hjemmefra under coronapandemien, kan blive forpligtet til at betale skat for bestemte perioder i deres bopælsland og i visse perioder i beskæftigelseslandet og derfor også skal oindbrette skat i to lande. Hvis dette er tilfældet, vil der ske en afregning landene imellem.
For Øresundpendlere, der bor i Danmark og arbejder i Sverige, kan en ændret skattepligt også føre til en skattesmæk, da mange af dem betaler såkaldt særlig indkomstskat, SINK-skat, for arbejde i Sverige. Den ligger på 25 procent, men giver ikke mulighed for at foretage fradrag i skatten. Det danske skatteniveau er markant højere. Også for skattemyndighederne begge lande kan det betyde meget ekstraarbejde i forbindelse med næste års selvangivelse.
En lignende problematik findes i nogen grad mellem samtlige af de nordiske lande.
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark08. november 2019
I 2020 afsluttes to kortlægninger til nye transportforbindelser over Øresund
-
Infrastruktur22. august 2019
Rejsende mangler et fælles søgesystem til rejser over Sundet