Turisme/kultur
Sommerguide: Gå på opdagelse i filmhistorien
Ingmar Bergman nød solen i Arild, og Lars von Trier gjorde sit TV-eksperiment i Rigshospitalets underjordiske gange. News Øresund giver tips om ti steder i Øresundsregionen, som har sat deres aftryk i filmhistorien. Følg med på en rejse fra slot til fængsel.
1. HÆVNEN (2010)
Sted: Filmbyen, København
Person: Susanne Bier
I et gammelt militæranlæg syd for København ligger Filmbyen. Her har flere danske filmselskaber deres kontorer og studier.
Et af de mest betydningsfulde selskaber i området er Zentropa, som grundlagdes i 1992 af instruktøren Lars von Trier og producenten Peter Aalbæk Jensen. Sammen gennemførte de nyskabende filmprojekter, men også et stort antal kommercielle film- og TV-produktioner. Ingen af de to grundlæggere er bange for at provokere eller stikke ud, hvilket har gjort Zentropa både berømt og berygtet. Selskabet har f.eks. eksperimenteret med pornografi for kvinder, og Lars von Trier blev udelukket fra filmfestivalen i Cannes efter en af sine kontroversielle udtalelser.
Zentropa har også produceret hovedparten af Susanne Biers spillefilm. Instruktøren skaber en ny film hvert andet år og når ud til et bredt publikum, også internationalt. Hun nomineredes til en Oscar for filmen ”Efter brylluppet” med Mads Mikkelsen i hovedrollen, og i 2011 fik hun den eftertragtede statue for ”Hævnen”.
Hvis man vil besøge Filmbyen, kan en guidet tur gennem området bookes.
2. GØGLERNES AFTEN (1953)
Sted: Arild
Person: Ingmar Bergman
Sommeridyllen i Arild forekommer i flere af Ingmar Bergmans film. Som flere andre skånske badesteder, var Arild egentlig et fiskerleje, men ved århundredeskiftet opdagede kunstnere stedet og rejste dertil for at male. Efter dem kom rige badegæster, som boede på pensionater og nød den friske havluft.
Den svenske kultinstruktør Ingmar Bergman boede i Skåne ved flere lejligheder. Han var chef for Helsingborgs stadsteater, og i 50erne arbejdede han som instruktør og kunstnerisk leder af Malmö stadsteater. Denne periode var en af de vigtigste i hans karriere. Han lavede nogle af sine mest kendte film i 50erne og lærte skuespillere at kende, som efterfølgende spillede i flere af hans dramaer.
Det skånske landskab inspirerede Ingmar Bergman, og flere af hans film udspiller sig ved kysterne. F.eks. lejede filmteamet sig ind i Arild under indspilningen af ”En lektion i kærlighed”, ”To mennesker” og ”Gøglernes aften”.
3. WALLANDER (2008-)
Sted: Fridolfs konditori, Ystad
Person: Kenneth Branagh
Lige ved jernbanestationen i Ystad ligger Fridolfs konditori. Det er en ganske enkel café, men den er blevet verdensberømt takket være en af de fiktive stamkunder. Ystads mest kendte politikommissær, Kurt Wallander, tager sig nemlig gerne en kop kaffe på Fridolfs, mens han grubler over den seneste mordgåde.
Manden bag Wallander-serien er den svenske forfatter og dramatiker Henning Mankell. I den første bog bliver et ældre par brutalt myrdet på en gård uden for Ystad. Denne hændelse igangsætter en bølge af fremmedfjendtlig vold, og forfatteren har fortalt, at han bevidst valgte krimigenren for at skabe debat om den stigende racisme i Sverige. Samfundsengagementet er er gået igen i de senere bøger.
Wallanderserien er nået ud til et stort publikum internationalt. De elleve bøger er blevet oversat til 40 sprog, og krimierne er blevet solgt i over 30 millioner eksemplarer.
Serien er også blevet filmatiseret flere gange, bl.a. af BBC med Kenneth Branagh i hovedrollen.
For Ystads indbyggere har krimisuccesen givet megen postyr. Gaderne afspærres ofte til filmindspilninger, og turismen har fået et opsving. Der tilbydes guidede Walladerture, og på Fridolfs konditori er der politiblå Wallander-kager til salg.
4. 1920 – EVIL RETURNS (2012)
Sted: Häckeberga slott
Person: Bhushan Patel
Häckeberga slott ligger i naturskønne omgivelser ved en lille sø. Længe var slottet privatbolig for nogle af Skånes mægtige adelsslægter, men nu anvendes bygningen som hotel og konferencested. Slottet kan synes fredfyldt, men i den indiske instruktørs Bhushan Patels fantasi forvandles det hurtigt til en uhyggelig kulisse for en romantisk strækfilm.
”1920 – Evil Returns” er en af flere Bollywood-film, som er blevet indspillet i Skåne de seneste år. Filmen handler om en poet, som under mystiske omstændigheder finder en ung kvinde. Hun har mistet hukommelsen, og han tager hendes med sig hjem for at hjælpe hende. Snart viser det sig dog, at skønheden er besat af en ond ånd. I de dunkle slotsgemakker spytter hun med blod og spidse jernsøm, mens det hvide i øjnene bliver mere og mere rødt.
Filmen blev indspillet om efteråret, og det forfrosne indiske filmteam besøgte flere seværdigheder. Udover ved Häckeberga slott indspillede de scener ved friluftsmuseet Kulturen i Lund og fortidsmindet Ales stenar.
5. A ROYAL AFFAIR (2012)
Sted: Hørsholm slottspark
Person: Mads Mikkelsen
Nogle gange overgår virkeligheden selv den bedste manuskriptforfatters fantasi. Dette gælder i allerhøjeste grad beretningen om dronning Caroline Mathilde, livlægen Struensee og den sindssyge konge, Christian VII af Danmark.
De historiske hændelser skildres i filmen ”A Royal Affair” med Mads Mikkelsen og Alicia Vikander i hovedrollerne. Den udspiller sig omkring år 1770, da Danmark blev styret af en enevældig konge, som var psykisk syg. Den tyske læge J.F. Struensee vandt hans tillid og overtog efterhånden magten over Danmark. Han indledte også et forhold til dronningen og siges være biologisk far til hendes datter.
I de 16 måneder Struensee regerede landet, blev et stort antal reformer gennemført, bl.a. blev tortur forbudt og adelen fik indskrænket sine privilegier. Struensee forsøgte også at afskaffe censur og indførte trykkefrihed. Hans politik gav ham dog mange fjender og i 1772 blev han fængslet og henrettet.
Meget af dramatikken udspillede sig på kongens sommerresidens i Hørsholm nord for København. Hirscholm slot blev på den tid kaldt ”Nordens Versailles” og blev omgivet af en pompøs park med mere end 50 springvand.
Efter de skandaløse begivenheder blev slottet forladt. Det lå i forfald i 40 år og derefter blev det nedrevet. I dag tilbagestår en smuk park, som minder om en usædvanlig epoke i den danske historie.
6. NYBYGGERNE (1972)
Sted: Krageholmssjön
Person: Jan Troell
I midten af 1800-tallet begyndte mænd og kvinder at forlade deres hjem for at begive sig ud på en farefuld færd over Atlanten. Frem til 1930 emigrerede mere end en million svenskere til USA. Bag sig forlod de et land præget af sult, arbejdsløshed og religiøs undertrykkelse.
Den som måske allerbedst har skildret denne periode i den svenske historie er forfatteren Vilhelm Moberg. Hans romanserie om udvandrerne Karl-Oskar og Kristina skildrer en families lange rejse fra et lille husmandssted i Småland til en nybyggertilværelse i Minnesota.
Romanerne filmatiseredes af instruktøren Jan Troell. Han havde ingen problemer med at finde tidstypiske miljøer i Sverige, men da de amerikanske scener skulle indspilles, blev det betydeligt sværere. I USA var søerne enten vokset til eller også var de omgivet af dyrkede marker og færdselsveje.
Til slut indså Jan Troell, at det han ledte efter fandtes på hjemmeplan. Det skånske landskab mindede betydeligt mere om nybyggernes virkelighed end nutidens Minnesota. Derfor er mange af scenerne indspillet i Skåne, bl.a. ved Krageholmsjön.
Jan Troell blev nomineret til en Oscar for resultatet, og senere skrev ABBA-medlemmerne Björn Ulvaeus og Benny Andersson en musical med samme tema.
7. FORBRYDELSEN (2007-2012)
Sted: Politigården, København
Person: Sofie Gråbøl
Politigården blev bygget i 1918 i neoklassicistisk stil. De bastante vægge signalerer styrke og strenghed. Bygningen er foreviget i mange af de danske krimiserier som de senere år er skyllet ud over verden.
Her arbejder Sarah Lundh med at opklare mord. Hun opnåede succes med sin strikkede sweater og sin vedholdende jagt efter sandheden. ”Forbrydelsen” er en af de mest succesrige danske TV-serier. Den blev fulgt af 1,7 millioner seere, hvilket svarer til en tredjedel af den danske befolkning. Desuden blev visningsretten solgt til 159 lande, bl.a. Afghanistan og Venezuela. Konceptet er også blevet eksporteret til USA i form af en amerikansk remake.
”Forbrydelsen” er bare en af flere omtalte serier, der skildrer danske mord. I virkeligheden begås der i snit 46 mord om året i Danmark. Intrigerne er sjældent så spændende som i serierne, i de fleste tilfælde kender gerningsmanden og ofret hinanden, og motivet er som regel skænderier eller jalousi. Præcist som i serierne gør det danske politi et godt arbejde. 96 procent af alle mord opklares.
8. RIGET (1994)
Sted: Rigshospitalet, København
Person: Lars von Trier
”Tag det gode med det onde”, sagde instruktøren Lars von Trier og fik en hel nation til at bænke sig foran TV-apparatet. Miniserien ”Riget” udspiller sig på Rigshospitalet, som er arbejdsplads for 7.700 personer. Årligt gennemføres mere end 55.000 operationer.
I instruktøren Lars von Triers version er bygningen et ekstremt uhyggeligt sted. I de lange korridorer og i de underjordiske gange er der spøgelsesagtige steder og mærkelige patienter.
Uhyggen styrkes af seriens specielle billedsprog. Lars von Trier blev bedt om at skære i manuskriptet, da der var et begrænset budget. Han valgte i stedet at spare på teknikken og lade beretningen og karaktererne bære serien. ”Riget” blev banebrydende og lagde grunden til de efterfølgende danske Dogme-film.
Lars von Trier har siden produceret en række kendte film. Det internationale gennembrud kom med filmen ”Breaking the Waves” som blev efterfulgt af ”Dancer in the dark” og ”Dogville” med Björk og Nicole Kidman i hovedrollerne.
Lars von Triers seneste film hedder ”Nymphomaniac” og den har også vakt opmærksomhed, ikke mindst pga. de eksplicitte sexscener.
9. DET SØDE LIV (1960)
Plats: Rosen i Folkets park, Malmö
Person: Anita Ekberg
Anita Ekbergs scene i Federico Fellinis film ”Det søde liv” er klassisk. Den blonde skønhed der bader i Fontana di Trevi i Rom gik direkte ind i filmhistorien. Men det var faktisk i Malmö det hele begyndte.
Anita Ekberg blev født i 1931 i bydelen Rostorp og begyndte allerede tidligt at arbejde som model. Da hun var 20, blev hun kåret som Miss Sverige og det gav hende en billet til USA. I Hollywood blev Anita Ekberg af hensyn til karrieren opfordret til at ændre efternavn, men hun afstod fra dette og regnede med, at folk ville lære hendes navn, hvis hun bare blev tilstrækkeligt kendt.
Anita Ekberg har aldrig spillet med i en svensk film, og i dag er hun bosat i Italien. Hvis man vil opleve det sted, hvor hun fejrede sine første triumfer, kan man begive sig til Folkets park i Malmö. Her blev hun frem for et stort publikum kåret til Miss Malmö.
Parken er stadigvæk et populært mødested for malmöitterne. Om sommeren afholdes udendørskoncerter, og mange spiser deres frokost i græsset. Ved indgangen er der en fontæne med en stor rød rose, hvor børnene plasker rundt. Det er dog usandsynligt at Anita Ekberg nogen siden har badet der.
10. OLSEN-BANDEN (1968-1981)
Plats: Statsfængslet, Albertslund
Person: Ove Sprogøe
Statsfængslet i Vridsløselille er velkendt i Danmark. De populære komedier om de klodsede tyve i Olsen-banden begynder nemlig altid med at gruppens leder, Egon Olsen, bliver løsladt fra fængslet.
Udenfor bliver han budt velkommen af kammeraterne som vifter med danske flag. Snart efter drikker Olsen-banden øl og forbereder det næste kup. Mens han har siddet i fængsel, har Egon Olsen nemlig udtænkt en genial plan, som skal gøre dem til millionærer. Desværre slutter filmen altid med, at Egon Olsen bliver nødt til at vende tilbage til cellen.
Filmene om Olsen-banden var og er umådeligt populære i Danmark, men fik også stor succes i Østeuropa, bl.a. i DDR. Serien ansås indeholde kritik mod det kapitalistiske system og dermed slap filmene – i modsætning til de flere andre vestlige film – relativt let gennem censuren.
I dag er vejen uden for fængslet navngivet Egon Olsens Vej. Bag murere bor nogle af Danmarks mest grove forbrydere. 40 af de fængslede er dømt til mere end otte års fængsel, og dommene lyder på mord og grov narkotika- og voldskriminalitet.
Da anstalten blev bygget i 1859 ansås isolering bidrage til, at de dømte fik tid til at angre deres forbrydelser. Fangerne skulle bære en maske når de opholdt sig uden for cellen for at undgå at blive genkendt.
Nu til dags er fængslerne mere humane, men fængslet i Vridsløselille anses være umoderne og skal snart lukke. I slutningen af 2015 åbner en ny og sikrere anstalt på Falster.
News Øresund / Øresund Magazine – Emilia Søelund
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23