Henning Dyremose (Det Konservative Folkeparti) spillede som tidligere finansminister en central rolle i forhandlingerne om Øresundsforbindelsen. Konservative-Venstre-regeringen, som blev dannet i 1990, havde en vision om at gøre København til en Nordeuropæisk metropol, og Øresundsbroen og den kommende Femern Bælt-forbindelse var en del af den plan.

– Dét, der sker i 1989 med Murens fald, er, at regeringen har visioner om at udbygge hovedstaden til en metropol, som skal være en indgang til de demokratier, som opstår rundt omkring i hele Østersøen, og derudover skal den være en metropol, som konkurrerer med Berlin og Hamborg, så det bliver en af de store byer i Nordeuropa. Og i det lys er det så, at vi forhandler med Sverige om Øresundsforbindelsen, og det er i det samme lys, at vi vedtager Ørestaden og metroen samt laver en række kulturelle opbygninger i København, fx udbygger Det Kongelige Bibliotek ved den Sorte Diamant. Vi så altså det hele som et led i at opbygge en Nordeuropæisk metropol, fortæller Henning Dyremose.

Beslutningen om en forbindelse blev en kendsgerning den 23. marts 1991, hvor den danske og svenske regering underskrev aftalen om en kommende Øresundsforbindelse. Det skete efter forhandlinger med Svend Auken som omdrejningspunkt, daværende formand for Socialdemokratiet, og Sveriges daværende statsminister, Ingvar Carlsson (Socialdemokraterna). De politiske forhandlinger mellem Danmark og Sverige foregik mellem Svend Auken og Ingvar Carlsson, mens de danske forhandlinger foregik mellem Svend Auken og Henning Dyremose. Efter Atomvalget i 1988, som var blevet udskrevet på baggrund af store udenrigspolitiske uenigheder, og særligt en debat om atomvåben mellem den daværende regering og oppositionen, ønskede den daværende danske statsminister, Poul Schlüter (Det Konservative Folkeparti), nemlig ikke at forhandle med Svend Auken. Han ønskede derimod ikke at forhandle med Kaj Ikast (Det Konservative Folkeparti), som var daværende dansk trafikminister, og som finansminister og ansvarlig for, at der var penge til projektet, sad Dyremose derfor centralt med i forhandlingerne.

Forhandlingerne og beslutningen om Øresundsbroen kom på et tidspunkt, hvor partier, som var imod broen på grund af miljøspørgsmål, var uden for indflydelse i begge lande.

– Det, der var helt specielt, var, at vi fik et ”window of opportunity” lige efter, at De Radikale havde forladt vores regering i forbindelse med valget den 12. december 1990, og Ingvar Carlsson havde dannet en regering i Sverige, som var uafhængig af Miljøpartiet. Lige pludselig kunne vi i den periode træffe en beslutning om en Øresundsforbindelse, forklarer Henning Dyremose.

Øresundsbroen. Foto: News Øresund – Jenny Andersson

Ifølge Henning Dyremose er det positivt, at Øresundsforbindelsen har givet et resultat i form af vækst på begge sider af sundet samt et større samkvem mellem de to lande.

– Jeg betragter i det hele taget dét at lave infrastruktur, der binder lande sammen, som en væsentlig fordel for vækst, handel og samkvem i al almindelighed. For det er jo ikke kun handel, det er jo også kulturelt samkvem. Danskerne går i operaen i Malmø, og svenskerne går i operaen i København. Hvis du går en tur på strøget, så taler hver anden af dem, du møder, svensk, og det samme gælder mange af dem, der ekspederer dig i butikkerne. Så det giver virkelig meget øget samkvem, fordi det er meget nemmere med en broforbindelse, siger Henning Dyremose.

Og dét – øget samkvem og væksten i Øresundsregionen – bliver kun forøget i fremtiden, mener Henning Dyremose. Med den kommende Femern Bælt-forbindelse vil der nemlig være endnu mere trafik mellem Sverige og Tyskland, og den vil gå gennem Danmark. Ifølge ham vil forbindelsen ikke blot blive en gennemkørselsvej gennem Danmark, men han tror derimod på, at det bliver en forbindelse, som medvirker til at binde regionen endnu mere sammen.

– Allerede i 1970 sagde vi Konservative, at vi først skulle binde Danmark sammen med Storebæltsforbindelsen, og det blev besluttet i 1986. Så skulle vi have en Øresundsforbindelse, og det blev besluttet i 1991. Og så ville vi meget hurtigere gerne have haft en Femern-forbindelse, og den er så nu ved at blive gennemført. Så det er en langsigtet strategisk plan fra Konservatives side, at vi skulle have udbygget den infrastruktur, fordi vi tror på, at en veludbygget infrastruktur skaber vækst i samfundet.

News Øresund – Camilla Neve Lieknins

Interviewserie i News Øresund – Øresundsbroen 20 år

I år fylder Øresundsbroen 20 år. News Øresund sætter fokus på dette jubilæum, med en serie interviews med personer som lever og er aktive i regionen, eller som har spillet en vigtig rolle i dens udvikling.

De fleste af interviewsne indgår også i bogen ”Checkpoint 2020 – mennesker, grænser og visioner i Øresundsbrons tid” (Makadam förlag), der udgives af Øresundsinstituttet og Centrum för Öresundsstudier ved Lunds universitet i foråret 2020.

Læs flere interviews i serien:
Med udsigt til Sverige
Akademiker flyttede fra Rumænien til Øresund – efterlyser en vej ind på arbejdsmarkedet
Øresundsbroens direktør opfordrer staterne til at tænke mere grænseoverskridende
”Danmark holder af sine fiskere – i Sverige ses vi som en pittoresk faggruppe”
Den skjulte vej over Øresundsbroen
Ung dansk skater lokket af kreativt gymnasium i Malmø
Svensk, dansk eller ”skandigrød”
Paskontrollant er et varmere job, end hun troede
Fra bromodstander til Øresundsentusiast
Togkontrolløren som er blevet Øresundspendlernes favorit