Copenhagen Malmö Port (CMP) er eksperimentet som lykkedes, den politiske vision som blev velfungerende hverdag. I hvert fald ifølge den dansk-svenske havnevirksomheds COO (operative chef) Povl Dolleris Røjkjær Ungar og kommunikationschef Ulrika Prytz Rugfelt, som nu ser det som en selvfølge at arbejde i begge lande. Bag beslutningen om at i 2001 at slå havnene i København og Malmø sammen lå en frygtet trussel mod søfarten fra den nyåbnede Øresundsbro.

Sneen falder tættere og tættere uden for vinduet på Copenhagen Malmö Ports ene kontor, i Malmø – det andet ligger i København. Store, våde fnug fylder luften og gør det næsten umuligt at skimte havneområdet, hvor række efter række af nyproducerede biler holder parkerede.

Siden 2001 er havnen i Malmø blevet et knudepunkt for bilimport til hele Skandinavien. På den anden side af Øresund, i København, lægger et stigende antal krydstogtsfartøjer til og Povl Ungar tror, at de fremover også vil kaste anker i Malmø, og at turisterne så vil rejse mellem byerne via Øresundsbroen.

Den trussel, som broen syntes at udgøre, da den blev bygget og stod klar, er ikke blevet virkelighed.

– Nej, det er jo gået godt. Der er et stort behov for at transportere gods via vandvejene, så der er plads til os alle sammen, siger Ulrika Prytz.

På den anden side er regionen dog ikke fuldstændigt vokset sammen.

– Hvis vi ser på de to fysiske havne, har Malmø støttet det sydlige Sverige, og i København støtter vi det østlige Danmark. På den måde er broen blevet lidt af en barriere, siger Povl Ungar.

Siden 2001 er havnen i Malmø blevet et knudepunkt for bilimport til hele Skandinavien. Foto: News Øresund – Johan Wessman

Copenhagen Malmö Port er derimod vokset sammen, på mange måder, i det mindste set ud fra den overordnede organisation, og dem som arbejder i stabsfunktioner, med f.eks. personalespørgsmål, økonomi og kommunikation. Ulrika Prytz og Povl Ungar kører mellem København og Malmø flere gange om ugen og vurderer, at de tilbringer godt halvdelen af tiden hver på de to kontorer.

Udover at de ikke sætter pris på den tid, de holder i kø i myldretiden, i og omkring de to byer, synes de, at det fungerer godt at arbejde på den måde.

– Vi har terminaler flere steder. Visse store havne i Europa har endnu større afstand mellem deres terminaler. Om jeg er på den ene eller anden terminal spiller ingen rolle: det er CMP. Bagefter må man sørge for, at det bliver korrekt med det regnskabsmæssige: taler vi i svenske eller danske kroner? siger Povl Ungar, og Ulrika Prytz tilføjer:

– Er mødet i Sverige eller Danmark? Det er sket, at vi nogle gange har siddet forskellige steder. Men Skype findes jo…

Rent virksomhedsmæssigt ser de mange gevinster med sammenlægningen. Povl Ungar mener, at det har givet Copenhagen Malmö Port en mere fremtrædende position i Europa, som kan have bidraget til, at EU udså den som en af 83 såkaldte kernehavne – core ports.

– Vi har helt andre muligheder økonomisk, vi har en anden styrke og kompetencer, som kan udvikle hinanden. En kultur som gør, at vi står stærkere på et internationalt marked. Vi har et meget større hjemmemarked. Der er mange fordele, på flere niveauer, i at arbejde sammen, siger han.

Alle som arbejder på havnen er dog ikke lige integrerede som ledelsesgruppen. Havnearbejderne er stationerede i det ene eller andet land, og selvom visse af dem bytter plads engang imellem, støder virksomheden til tider på hindringer for, at arbejde på tværs. Det kan handle om, at en person skal have adresse i det ene land for at få certifikat til at køre en vis maskine, eller det ikke altid er tilladt eller muligt for medarbejderne at deltage i en uddannelse i det andet land. Sproget kan til tider også være en hindring, ikke mindst for dem, som ikke møder den anden nationalitet så tit.

– Der er mange hos os, som synes, at det er en udfordring med sproget, fremfor alt dem som er i det ene land hele tiden. Alle har ikke lige let ved at forstå dansk eller svensk, og det skal vi selvfølgelig tænke på. Vi har mange, som arbejder her, som har svensk som andet eller tredje sprog og så kan dansk også være sværere at forstå. Vi har møde med alle medarbejdere to gange om året, og der skal vi tænke på det, når vi laver oplæg, siger Ulrika Prytz.

Selv synes hun, at hun sig nu forstår danske godt, på nær kollegaerne forsøger at gøre det lettere for hende, ved at udskifte danske ord med svenske.

– Så bliver det til tider lidt svært at forstå, hvad de mener. Men generelt oplever jeg en stor forskel, nu da jeg har været i virksomheden i snart fire år. Jeg kan sidde på møder og følge med i samtaler uden at behøve at tænke hele tiden. I starten blev det for meget, siger hun.

Povl Ungar synes, at dialekter til tider kan gøre det svært at forstå, men forstår alligevel det meste af det svenske. At arbejde så til dels integreret, har derimod ikke gjort, at han har lært nogle svenskere at kende privat.

– Dem, jeg kender som ikke er kolleger, er tidligere kolleger. Jeg omgås ikke privat med nogen svenskere. Men det har jeg heller ikke tid til at gøre med de danske venner, siger han og ler.

De 18 år med en fælles organisation har dog sat sine spor blandt medarbejderne på CMP. Dansk-svenske par er opstået, og kollegerne deler tips med hinanden om f.eks. det bedste sted at købe slik i Sverige, eller de bedste restauranter i København. For Povl Ungar har Malmö mistet den eksotiske følelse og er i stedet blevet et sted han besøger flere gang hver uge. Ulrika Prytz er også blevet mere bekendt med forskellige dele af København.

– Samtidig tænker jeg ofte, at det havde været herligt at blive i København efter arbejde, men jeg er virkelig dårlig til at gøre det. Man skal jo hente børn fra pasning…, siger hun.

At det er svenskere og danskere, som mødes på jobbet, mærkes mest i de praktiske forskelle i landenes regelværk, mener de to CMP-ansatte. Det har ledt til mange venskabelige drillerier f.eks. om, at svenskerne har så meget ferie, og at danskerne går så tidligt hjem.

Også nyhedsrapporteringen understreger forskellene mellem de to lande, men der bliver kollegaerne en bro over til den anden side. De danske havnearbejdere blev f.eks. informerede af deres svenske kollegaer om den langtrukne regeringsdannelse efter det svenske Riksdagsvalg i 2018.

Krydstogtstrafikken til Copenhagen Malmö Port er vokset de seneste år. Foto: News Øresund – Johan Wessman

Nogle egentlige forskelle i arbejdskultur eller mentalitet ser hverken Ulrika Prytz eller Povl Ungar.

– Vi er voldsomt forskellige, men det ville jeg også være med ti random danskere, siger han og fortsætter:

– Vi bliver jo præget af vores omgivelse og det miljø, vi vokser op i, men i CMP, en virksomhed som har eksisteret længe, opdager man at forskellene ikke er så store. Vi lærer at forstå hinanden. ” Når Povl siger det eller det, så behøver man ikke bekymre sig så meget.” ”Når en bestemt svensk kollega siger noget, må jeg svare hurtigt.” Men sådan er det også med andre danske kollegaer. Det er ikke noget, vi tænker på så meget. Man tænker mere på individet eller gruppen end nationaliteten.

Povl Ungar tror, at der er en grad af sandhed i de kulturelle forestillinger – som at danskerne er mere direkte i kommunikationen, mens svenskerne søger konsensus – men han mener, at undtagelserne er næsten ligeså mange som reglerne.

– Men når man oplever, at det er en svensker, som vil have konsensus, så bliver man også bekræftet i den der kulturelle beretning, siger han.

Ulrika Prytz tror, at tankerne på den geografiske nationalgrænse og forskellene i sprog og kultur skaber en barriere, som præger, hvordan både svenskere og danskere møder og oplever hinanden.

– Jeg tror, at det er meget mentalt. Man ser forhindringerne, at de har en helt anden arbejdslovgivning i det andet land, og at man arbejder helt anderledes, mens vi i CMP har tilpasset os situationen og løser opgaven og fokuserer på at arbejde sammen i stedet for at se det som et problem.  Vi forstår, at andre kan være interesseret i, hvordan det er at arbejde på tværs af grænsen, men for os er det ikke om nogen stor ting. Vi gør det, og har gjort det så længe, siger hun.

Fra tid til anden tager Copenhagen Malmø Port imod studiebesøg af repræsentanter fra andre havne, som påtænker at ville prøve noget lignende. Senest kom en delegation fra Tyskland og Schweiz, som undrede sig over, hvordan CMP løser de arbejdsretlige spørgsmål. De vil samarbejde langs floderne, som går mellem landene. Tidligere har den dansk-svenske havn blandt andet taget imod en japansk delegation, som planlagde et samarbejde mellem regionalt ejede havne i samme land. Men så vidt Povl Ungar og Ulrika Prytz ved, er der endnu ingen andre havne, som går sammen over landegrænserne.

Hvorfor tror I, at der ikke er flere, som arbejder ligesom her?

– Jeg tror, at vores strategiske position letter tingene væsentligt, og at vi har Øresundsbroen. Så den korte afstand er en virkelig vigtig faktor. Samtidig har visse europæiske havne længere til sine terminaler, end vi har. Dertil tror jeg som sagt, at mange tror, at det er sværere, end det behøver at være. At man ser hindringer, arbejdsretlige, sproglige, kulturelle, og at man opsætter hindringer uden at turde teste det, siger Ulrika Prytz.

Povl Ungar fremhæver også den politiske vision, som lå bag den dansk-svensk sammenlægning. Men visionen kunne have fejlet, hvis satsningen ikke blev så vellykket, som den blev.

– Vi som virksomhed har været i stand til at vise, at det går godt. Og nu er vi mere fortalere for dette end samfundet rundt om os, siger han.

Anna Palmehag – News Øresund

Fakta: Copenhagen Malmö Port

Havnen blev skabt i 2001 gennem en sammenlægning af Københavns Havn og Malmö hamn. Anledningen til den beslutning var en uro for hvad Øresundsbroen ville betyde for de to havne, om f.eks. mængden af fragt og antallet passagerer ville falde. Efter sammenlægningen er nettosalget steget med 70 procent.

CMP har cirka 400 ansatte.

Virksomheden har kontor i både Malmø og København.

CMP er en fullservice-havn og håndterer alle typer af gods i Malmø og København indenfor områderne Biler, Våd- og tørbulk, Logistik, Container og RoRo. Virksomheden driver også krydstogtsvirksomhed i København, Malmø og Visby.

CMP blev i 2011 udset til en af EU’s 83 kernehavne, core ports.

Interviewserie i News Øresund – Øresundsbroen 20 år

I år fylder Øresundsbroen 20 år. News Øresund sætter fokus på dette jubilæum, med en serie interviews med personer som lever og er aktive i regionen, eller som har spillet en vigtig rolle i dens udvikling.

De fleste af interviewsne indgår også i bogen ”Checkpoint 2020 – mennesker, grænser og visioner i Øresundsbrons tid” (Makadam förlag), der udgives af Øresundsinstituttet og Centrum för Öresundsstudier ved Lunds universitet i næste uge.

Læs flere interviews i serien:
Ingvar Carlsson havde bestemt sig: ”Når jeg bliver statsminister skal broen bygges”
Han var med i beslutningen om Øresundsbroen
Med udsigt til Sverige
Akademiker flyttede fra Rumænien til Øresund – efterlyser en vej ind på arbejdsmarkedet
Øresundsbroens direktør opfordrer staterne til at tænke mere grænseoverskridende
”Danmark holder af sine fiskere – i Sverige ses vi som en pittoresk faggruppe”
Den skjulte vej over Øresundsbroen
Ung dansk skater lokket af kreativt gymnasium i Malmø
Svensk, dansk eller ”skandigrød”
Paskontrollant er et varmere job, end hun troede
Fra bromodstander til Øresundsentusiast
Togkontrolløren som er blevet Øresundspendlernes favorit