Infrastruktur
HH Ferries advarer – asylansøgere gemmer sig under lastbiler


I de seneste dage har flere asylansøgere forsøgt at undgå ID-kontrollen ved at gemme sig under lastbiler, der skal med færgen fra Helsingør til Helsingborg. Foto: News Øresund – Johan Wessman
De seneste dage er asylansøgere, der har gemt sig under en lastbil på vej om bord på færgerne mellem Helsingør og Helsingborg, i flere tilfælde blevet afsløret. Nu advarer rederiet HH Ferries sine kunder, da det er et alvorligt sikkerhedsproblem.
I de seneste dage har flere asylansøgere forsøgt at undgå ID-kontrollen ved at gemme sig under lastbiler, der skal med færgen fra Helsingør til Helsingborg. Nu opfordrer rederiet HH Ferries i et brev sine fragtkunder til at være opmærksomme på om personer gemmer sig under lastbilerne samt at det kan føre til alvorlige ulykker.
– Vi er i nogle tilfælde i løbet af de sidste ti dage blevet opmærksomme på asylansøgere, der gemmer sig under lastbiler. Det er en potentielt meget farlig situation og et trafiksikkerhedsmæssigt problem, siger direktør for HH Ferries Henrik Rørbæk til News Øresund.
HH Ferries driver færgetrafikken mellem Helsingør og Helsingborg under navnet Scandlines og gennemførte i løbet af første kvartal i år 585.000 ID-kontroller af passagerer på vej fra Danmark til Sverige, hvoraf 56 oplyses at have været potentielle asylansøgere. Ifølge Henrik Rørbæk er asylansøgere, der gemmer sig under lastbiler, et relativt nyt fænomen og det efter hans mening et resultat af den svenske beslutning om at indføre ID-kontroller fra 4. januar i år.
– Det er en direkte effekt af at man har indført en svensk lov som gælder på dansk jord, siger Henrik Rørbæk og påpeger, at rederiet ikke har ret til at undersøge lastbiler, men at det er et myndighedsansvar. (News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23