Følg os på

Life Science

Hillerød på vej til at godkende nye milliardinvesteringer på Fujifilms medicinfabrik

Publiseret

 

Til juni ved Fujifilm, om de igen kan udvide fabrikken med op til knap 76.000 kvadratmeter. Foto: News Øresund

En af de største life science-virksomheder på Sjælland kan i fremtiden blive endnu større. Onsdag besluttede byrådet i Hillerød Kommune at sende en ny lokalplan i otte ugers offentlig høring. Lokalplanen muliggør, at den globale kontraktforsknings- og produktionsvirksomhed Fujifilm Diosynth Biotechnologies (FDB) med ca. 900 ansatte i Hillerød igen kan udvide deres fabriksanlæg med op til ca. 73.000 kvadratmeter.

Bliver den nye lokalplan endeligt godkendt i juni, kan FDB enten udbygge med særligt tre store produktionsbygninger i 25 meters højde. I andet scenarie kan virksomheden udvide med to produktionsbygninger, en fyldefabrik og mindre kontorbygninger. Begge scenarier lægger potentielt op til nye milliardinvesteringer i Hillerød.

Det japanskejede selskab, der fremstiller biologiske lægemidler for eksterne kunder og kom ud af 2021 med en omsætning på 2,7 mia. DKK, er allerede i gang med at vokse på grunden i Hillerød. I 2020 besluttede FDB at investere 6 mia. DKK i fabriksanlægget, hvilket skal fordoble kapaciteten og øge antallet af medarbejdere med 300 ansatte frem mod 2023.

FDBs nuværende fabrik er på knap 55.000 kvadratmeter. Den igangværende udvidelse er på 19.400 kvadratmeter, og den potentielt fremtidige udbygning vil være på 73.000 kvadratmeter, oplyser Hillerød Kommune til News Øresund. Dermed kan fabrikken om nogle år blive dobbelt så stor.

Da en ny udvidelse midlertidig allerede er på tegnebrættet, før den igangværende ekspansion er færdig, skyldes det, at FDB oplever stor global efterspørgsel på biologisk lægemiddelsfremstilling. 15 ud 20 af verdens største medical- og biotekvirksomheder har allerede lagt ordre eller givet tilsagn om samarbejde.

I 2019 købte FDB fabriksanlægget i Hillerød for ca. 6 mia. DKK. Produktionsanlægget var indtil da ejet af amerikanske Biogen, der oprindeligt etablerede fabrikken på en bar mark i 2001 og investerede i årenes løb 4 mia. DKK i faciliteterne i Hillerød.

(Kristoffer Dahl Sørensen – News Øresund)

 


NEWS ØRESUND er et resultat af et udviklingsprojekt med Interregfinansiering, som blev gennemført i samarbejde mellem Roskilde Universitet, Lunds universitet og Øresundsinstituttet. Siden 2015 fortsætter udviklingen af News Øresund som en del af Øresundsinstituttet. I 2019-2022 forstærker News Øresund den uafhængige dækning af regionens life science-cluster gennem Øresundsinstituttets engagement i Interregprojektet GC life science analysis initiative.

ØRESUNDSINSTITUTTET er et uafhængigt dansk-svensk videncenter, der gennem analyser, fakta, konferencer og medievirksomhed bidrager til et øget kendskab om udviklingen i regionen. Virksomheden drives uden henblik på at skabe et overskud og med finansiering fra godt 100 medlemmer fra stat, regioner, kommuner, universiteter og det private erhvervsliv i Danmark og Sverige.

Nyhederne fra News Øresund kan frit gengives, hvis News Øresund angives som kilde. 

Kontakt os: redaktion (at) newsoresund.org
Mere info: www.newsoresund.org / www.oresundsinstituttet.org

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Politik24. marts 2023

Det udvidede dansk-svenske samarbejde i Øresundsregionen fylder 30 år

I år er det 30 år siden, at det dansk-svenske samarbejdsorgan Öresundskomiteen blev dannet ved en ceremoni på Københavns Rådhus....

Kultur24. marts 2023

Nordisk Kulturfond får ny direktør i september

Maria Mediaas Jørstad fra Norge bliver ny direktør for Nordisk Kulturfond, når Benny Marcels mandatperiode udløber i september. Maria Mediaas...

Politik24. marts 2023

Sverige stemte for NATO – enden på 200 års alliancefrihed

Onsdag blev 200 års militær alliancefrihed opgivet, da Rigsdagen med stort flertal stemte for et medlemskab af NATO. Kun Vänsterpartiet...

Kultur24. marts 2023

Forsvensket Kim Larsen-musical bliver til turneen “En dejlig dansk aften”

Sidste efterår havde musicalen “Midt om natten”, en svensk udgave af den danske klassiker med Nic Schröder i Kim Larsens...

Erhverv24. marts 2023

Det svenske pensionsselskab Alecta’s tab på det amerikanske bankkrak stiger til 20 mia. svenske kroner

Tabene fra det amerikanske bankkrak stiger til omkring 20 milliarder svenske kroner for det svenske pensionsselskab Alecta, som oplyser, at...

Energi24. marts 2023

Alfa Laval: Overgang til bæredygtig energi skaber 100 nye arbejdspladser i Lund

Den stigende interesse for energibesparende produkter øger efterspørgslen efter den svenske industrikoncern Alfa Lavals pladevarmevekslere. Alfa Lavals fabrik i Lund...

Forskning24. marts 2023

To skibsvrag fundet nær Amager skal nu bjærges

I forbindelse med anlæggelsen af den kunstige halvø Lynetteholmen er der fundet to skibsvrag i Øresund øst for Amager. Det...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.